Vuggestue eller bedstemor?

Ja... sagen er den, at vi står overfor en beslutning i det lille hjem.

Vores yngste (20 måneder) var netop startet vuggestue inden Corona. Da alt blev lukket ned tilbød bedstemor at overtage den daglige pasning indtil der igen blev plads i vuggestuen. Hun har fra hans fødsel været en nær omsorgsperson og han har i de sidste måneder hos hende stortrivedes ud over alle grænser. Han råhygger sig, forkæles, spiser god mad, sover trygt og får i det hele taget al den omsorg man kan drømme om for en lille gut.

Nu er ferien snart slut - og vi står overfor genindkøring i vuggestue. Måske. For nu har bedstemor i ramme alvor tilbudt at fortsætte med pasning helt frem til han skal i børnehave. Hun er ung og frisk, har arbejdet med småbørn i mange år og laver alverdens gode ting med ham. Han har det virkelig godt!

Men .. kan man det? Er det det rigtige valg at trække ham helt ud af institution? Vil han kede sig, mangle noget - eller er det bare verdens mest fantastiske mulighed?

Hit me med jeres gode råd! 

Jeg synes (både privat og professionelt) at den gode alder hvor de har gavn af institution er mellem 1,5-2 år, så jeg ville personligt vægte den daglige kontakt til andre børn højt og så forslå bedste at hun kan hente tidligt, så han får korte dage og derved får "det gode" fra institutionsverdenen. 

100% bedste mor ! Ville ønske jeg havde muligheden i sin tid. 

Anonym skriver:

Ja... sagen er den, at vi står overfor en beslutning i det lille hjem.

Vores yngste (20 måneder) var netop startet vuggestue inden Corona. Da alt blev lukket ned tilbød bedstemor at overtage den daglige pasning indtil der igen blev plads i vuggestuen. Hun har fra hans fødsel været en nær omsorgsperson og han har i de sidste måneder hos hende stortrivedes ud over alle grænser. Han råhygger sig, forkæles, spiser god mad, sover trygt og får i det hele taget al den omsorg man kan drømme om for en lille gut.

Nu er ferien snart slut - og vi står overfor genindkøring i vuggestue. Måske. For nu har bedstemor i ramme alvor tilbudt at fortsætte med pasning helt frem til han skal i børnehave. Hun er ung og frisk, har arbejdet med småbørn i mange år og laver alverdens gode ting med ham. Han har det virkelig godt!

Men .. kan man det? Er det det rigtige valg at trække ham helt ud af institution? Vil han kede sig, mangle noget - eller er det bare verdens mest fantastiske mulighed?

Hit me med jeres gode råd! 

Kan kun tale udfra de erfaringer jeg har hørt fra andre der har hjemmepasset inden børnehave. 
Alle har fortrudt det meget. Børnene er blevet “egoistiske/forkælede” (i mangel af bedre ord). Forstået på den måde at de havde rigtig svært ved at begå sig mellem andre børn ds de startede i børnehave fordi de ikke har været vant til at dele med andre og alle lege er foregået på deres primisser fordi de ikke har haft andre end passeren at dele dagen med. 

så jeg ville helt klart sende i vuggestue efter ferien. Men, nu når bedstemor og han også trives så godt. Så lade hende hente ham dagligt efter frokost evt eller efter lur. Hvad der nu lige passer bedst. Sådan så han får de sociale færdigheder men korte dage. 

Men det er blot min holdning og tanke omkring hvad jeg ville gøre. Det er ikk nødvendigvis det rigtige  

Jeg ville synes det var fantastisk - og sikke et bånd de får. Bedstemor kan jo også sagtens socialisere bettefisen blandt jævnaldrende, selvom min erfaring siger mig, at mine først fik dette behov, efter de 3 år. Min yngste lillefis er den eneste der er startet før børnehavetiden og for ham er det dog fantastisk. Han er der på deltid og elsker stedet og har virkelig brug for at blive aktiveret godt, især udenfor og med en lillesøster på min arm kunne jeg ikke helt leve op til det.

Og jeg har forøvrigt ikke det mindste fortrudt jeg ahr hjemmepasset og jeg har været taknemmelig over den mulighed jeg havde ift det. Mine børn er ikke hverken forkælede eller egoistiske og jeg tænker ikke det er fordi jeg har 6 styk, men fordi sådan er de ikke opdraget. Og det er gået dem alle så fint da de senere startede  

Jeg ville til enhver tid også vælge bedstemorløsningen. Sikke en fantastisk bedstemor I har.  

Jeg synes løsningen med at hun passer til barnet starter i børnehave er perfekt. 
Vi valgte at trække vores barn ud af dagpleje, under coronanedlukningen. Og her har vi valgt at far hjemmepasser vores barn til han skal starte børnehave. Han var 2 år og 2 mdr. da DK lukkede ned. Han har gået hjemme med min mand siden, da jeg hele tiden har varetaget min jobfunktion 100%. 
 
Jeg kan mærke det er en vildt god løsning for os at min mand går hjemme, men vi har også skolebørn, så det er rart at de har nogen at komme hjem til og der også er mere tid og overskud, når jeg kommer hjem fra job. 

Sikke en mulighed! 

Hm, jeg tror - hvis jeg skulle lave sådan en pasnings aftale med bedstemor, så ville det være et krav at de 1-2 dage om ugen var ude i legestue eller lignende hvor jeres søn kunne lege med andre børn, med bedstemor tæt på. 
Det er vigtigt jeres søn er sammen med andre børn, for at lære der sociale for når først han starter i børnehave er tempoet højt! 
Nu kender jeg ikke bedstemors faglighed, men umiddelbart ville jeg, hvis I vælger løsningen med bedstemor, selv sætte mig ind i det pædagogiske arbejde med børn i 2 års alderen. Hvad er vigtigt de kan, hvordan leger de med andre, motoriske, sproglige udvikling  osv.. For passer bedstemor har I udelukkende ansvaret for jeres barns udvikling, og ingen fagpersoners vurdering inde over. Så det er vigtigt han lærer det han skal. 

I min verden er det en gave bedstemor har tilbudt, men bare tænk over hvordan I vil sørge for hans udvikling, for det er ikke nok at han bare hygger rundt med bedstemor, han skal stimuleres og udfordres og tilegne sig en masse ting - som han fint kan lære der, men man skal bare vide det og selv søge viden og sørger for hans udvikling. 

Derudover, er der jo selvfølgelig den løsning at han starter i vuggestue men fx har en ugentlig fridag med bedstemor og hentes tidligt andre dage. Så kan de hygge ligeså meget de vil der. 

Held og lykke med beslutningen 

Tak for gode indspark. De rammer (både dem for og imod) lige ind i alle vores egne overvejelser.

Et par tilføjelser:

De ville afgjort skulle opsøge nogle sociale aktiviteter i ugens løb - fx legestue, svømning, osv.

Bedstemor har arbejdet som medhjælper i vuggestue i mange år, så jeg er ikke bekymret for hendes “indsigt” i aldersgruppen og “evne” til at kende de behov han har.

Han har en ældre søskende og vi ses ugentligt med andre børnefamilier, både hvor vi bor og med venner/familie.

Alt ovenstående tænker jeg selv er med til at opveje “ulemperne” ved ikke at gå i vuggestue... eller hvad? Jeg opfatter os som relativt “konsekvente” forældre med nogenlunde god styr på opdragelse af vores unger, så vi ikke ender med en lille ego-bombe... men åh, jeg er sgu i tvivl. Måske fordi jeg aldrig har tænkt i de baner før men altid blot har taget institutionslivet for givet...

Anonym skriver:

Ja... sagen er den, at vi står overfor en beslutning i det lille hjem.

Vores yngste (20 måneder) var netop startet vuggestue inden Corona. Da alt blev lukket ned tilbød bedstemor at overtage den daglige pasning indtil der igen blev plads i vuggestuen. Hun har fra hans fødsel været en nær omsorgsperson og han har i de sidste måneder hos hende stortrivedes ud over alle grænser. Han råhygger sig, forkæles, spiser god mad, sover trygt og får i det hele taget al den omsorg man kan drømme om for en lille gut.

Nu er ferien snart slut - og vi står overfor genindkøring i vuggestue. Måske. For nu har bedstemor i ramme alvor tilbudt at fortsætte med pasning helt frem til han skal i børnehave. Hun er ung og frisk, har arbejdet med småbørn i mange år og laver alverdens gode ting med ham. Han har det virkelig godt!

Men .. kan man det? Er det det rigtige valg at trække ham helt ud af institution? Vil han kede sig, mangle noget - eller er det bare verdens mest fantastiske mulighed?

Hit me med jeres gode råd! 

Hvor er det flot at tilbyde. 
Vores datter gik i dagpleje, ikke vuggestue. Hun er fra hun var 11 mdr været en del af en ekstra familie. I trygge, faste rammer. Med tid til dem alle 3-4 børn. Hygge i stuen, dp-mors store børn og små hunde indgik i dagligdagen. 
Det at hun tilbyder, er fantastisk, men det eneste er det sociale aspekt, jeg selv ville være bekymret om. Måske kan de gå i legestue eller andet.

At indgå leg og “dialog” med andre børn er relevant for deres start på livet. Nu har barnet også storesøskende kan jeg forstå, vi har ikke nr 2 endnu, så ved ikke mere end til nr 1. 

Jeg er selv dybt taknemmelig for vores dagpleje og at hun ikke blev “institutions-barn” i så tidlig en alder.