Jeg tror han smutter nu..

Tommelise skriver:

Man kan godt blive bims af alt det her corona.

Det er en uvant situation. Vi har ikke før oplevet nedlukning af landet p.gr.a. virus.

Jeg er tidligere depressionsramt og kender tankemylderet. Jeg har ikke haft en angstlidelse, men dog et par panikanfald under depressionen. Anfald af panikangst, hvor jeg første gang virkelig troede, at jeg skulle dø.

Kort efter at der blev lukket ned, havde jeg en dag, hvor jeg blev totalt overvældet at tankemylder. Min mor har en alder og en helbredstilstand, der betyder, at vi ved, hun ikke overlever, hvis hun bliver smittet. Jeg blev ramt af - hvad-nu-hvis vi aldrig ser hende i live mere - hvad-nu-hvis JEG kommer til at smitte hende - hvad nu hvis hun får et hjertestop om to måneder, og vi ikke har set hinanden i den tid. 

Jeg måtte hive nogle gamle redskaber frem. Og vi har talt med lægen om, hvorvidt vi kan besøge hende, hvis vi tager alle forholdsregler. Det er blevet bedre vejr nu, så det er muligt at opholde sig udendørs.

Det er slet, slet ikke den samme situation. Jeg ved godt, at min mor har en alder, hvor vi ikke ved, hvor længe vi får lov at beholde hende. Mens du er ung, og dine børn kun har dig. Det er virkelig ikke mærkeligt, at det fylder. Det kan virkelig fylde hele hovedet, når 1000 tanker myldrer rundt.

Som du skriver - så fik brevene den modsatte effekt hos dig. Mennesker er forskellige, og derfor kan det redskab, der virker for den ene, have en anden virkning på den anden. Men jeg håber, at du kan få andre redskaber, der virker for dig.

Måske kan du også tale med din læge om din specifikke helbredssituation. Og hvis det kunne hjælpe - så måske finde ud af, hvad det præcis vil sige at komme i respirator - og huske, at der faktisk er mennesker, der overlever sygdommen, selv om forløbet er så slemt, at de kommer i respirator. Sådan lidt "nøgternt - selv om det er svært.

Man kan også hjælpe sig selv lidt ved at lukke ned for nyhedsstrømmen. Prøve at høre det, som man tror, er mest sagligt og springe de dramatiske overskrifter over. 

Man behøver ikke høre ALLE nyheder.

Noget andet er - det er helt uacceptabelt, at din forlovede har talt til dig på den måde. Selv om han blev overrasket og måske stødt - så er det slet ikke i orden at sige "fuck you" og kalde dig "en kost". Det hører ingen steder hjemme.

Så måske skal du også arbejde med dit selvværd sammen med en psykolog. 

Og genoverveje dit forhold til ham. 

Tusind tak for dit søde svar. Jeg er ked af, det er sådan med min mor jeg håber hun har det godt. Min far er også i risikozonen, 74 år med både bypass og pacemaker. Det er modbydeligt. Vi må passe godt på hinanden  

Jeg er bange for at dø fra mine børn helt inderst inde. Det er mit værste mareridt i den her situation, og det er derfor det løb afsted med mig i går. Jeg er flov, men jeg er også nødt til at tilgive mig selv. 

Jeg kan ikke tilgive ham. Vi passer ikke sammen. Jeg var dum, men han var virkelig grov. Og igen her til morgen, hvor han først siger han aldrig vil gå, og så 5 minutter senere gider han ikke mere. Jeg er træt. Har ikke lukket et øje, og nu skal jeg til at lege glad bonusmor. Han vil bare glemme dagen i går og kan ikke forstå jeg ikke bare kan gøre det samme. Men jeg har brug for et forhold, hvor jeg kan få lov at træde ved siden af når følelserne løber afsted med mig, og blive mødt med forståelse og omsorg, som jeg altid har gjort med ham, i stedet for at blive kaldt grimme navne foran alle mulige og blive forladt. Jeg synes ikke det er rimeligt  jeg har vist taget min straf, og taget konsekvensen og søgt hjælp igen til 1000 kr i timen. Mere kan jeg ikke gøre.

Jeg synes måske lidt at du panikker lidt for meget - men jeg forstår dig godt, slet ikke for at undervurderer det. Vi er selvfølgelig alle bange for at dø væk fra vores barn/børn... 

MEN, når det så er sagt, så skal man altså også leve lidt ... corona er her i dag, det er her i morgen og det er her stadig om en måned .. livet skal jo gå videre, men jeg undrer mig - du skriver at du har haft sendt dine børn over til deres far (forstod jeg korrekt?) - så er de vel potientelt også smittebærer, hvis vi skal skære det sådan ud? 

i må kunne finde en måde hvorpå han kan se sit barn og du også kan være i det. Men hvis barnet og moren så evt var smittet - så var barnet jo heller ikke kommet på weekend hos jer, uanset?

Janet1989 skriver:

Jeg synes måske lidt at du panikker lidt for meget - men jeg forstår dig godt, slet ikke for at undervurderer det. Vi er selvfølgelig alle bange for at dø væk fra vores barn/børn... 

MEN, når det så er sagt, så skal man altså også leve lidt ... corona er her i dag, det er her i morgen og det er her stadig om en måned .. livet skal jo gå videre, men jeg undrer mig - du skriver at du har haft sendt dine børn over til deres far (forstod jeg korrekt?) - så er de vel potientelt også smittebærer, hvis vi skal skære det sådan ud? 

i må kunne finde en måde hvorpå han kan se sit barn og du også kan være i det. Men hvis barnet og moren så evt var smittet - så var barnet jo heller ikke kommet på weekend hos jer, uanset?

"Vi er selvfølgelig alle bange for at dø væk fra vores barn/børn"

Ja, det er alle forældre, men nok ikke helt på samme måde.

De forældre, der f.eks. har eller har haft en livstruende sygdom, og de forældre, der lige nu er i risikogruppen, har nok en anden angst for at dø fra deres børn end andre forældre.

Angsten holder sit indtog på en anden måde. Det bliver lidt mere tydeligt.

Og den kan man ikke nødvendigvis tackle uden professionel hjælp.

TS har allerede svaret på, hvordan de har fundet ud af det.

At det så ikke lyder som et forhold, der er godt at blive i, er en anden sag.

Anonym skriver:

Tusind tak for dit søde svar. Jeg er ked af, det er sådan med min mor jeg håber hun har det godt. Min far er også i risikozonen, 74 år med både bypass og pacemaker. Det er modbydeligt. Vi må passe godt på hinanden  

Jeg er bange for at dø fra mine børn helt inderst inde. Det er mit værste mareridt i den her situation, og det er derfor det løb afsted med mig i går. Jeg er flov, men jeg er også nødt til at tilgive mig selv. 

Jeg kan ikke tilgive ham. Vi passer ikke sammen. Jeg var dum, men han var virkelig grov. Og igen her til morgen, hvor han først siger han aldrig vil gå, og så 5 minutter senere gider han ikke mere. Jeg er træt. Har ikke lukket et øje, og nu skal jeg til at lege glad bonusmor. Han vil bare glemme dagen i går og kan ikke forstå jeg ikke bare kan gøre det samme. Men jeg har brug for et forhold, hvor jeg kan få lov at træde ved siden af når følelserne løber afsted med mig, og blive mødt med forståelse og omsorg, som jeg altid har gjort med ham, i stedet for at blive kaldt grimme navne foran alle mulige og blive forladt. Jeg synes ikke det er rimeligt  jeg har vist taget min straf, og taget konsekvensen og søgt hjælp igen til 1000 kr i timen. Mere kan jeg ikke gøre.

Er det kun lige nu i disse tider at din partner opfører sig sådan? 
Hvis ikke, synes jeg bestemt du skal overveje om han er gavnlig for dig og dine børn. 
Det hele kan selvfølgelig skyldes de pressede tider vi er i, men hvis han også har været sådan tidligere, burde du overveje om du ikke har fortjent bedre...

Jeg tænker lidt i samme baner som Loa. Det lyder usundt og virkelig utrygt med en fyr, der sådan svinger på den måde og som du bogstaveligt talt skal trygle på dine grædende knæ om ikke at gå /blive god igen mm.

Selvfølgelig skal i ikke bremse jeres samvær med drengen, isolere jeres andre børn eller jer selv fuldstændig i måneder, og selvfølgelig har du brug for at tale med nogen (læge/psykolog) om din angst, men hans reaktion virker voldsom. 

Tommelise skriver:

TS har aldrig sagt, at han ikke skal se sit barn i et år.

Hvis du læste hendes første indlæg, så havde hun afvist kærestens tilbud om at vente med at se sønnen i første omgang, men blev ramt af tankemylder og voldsom angst.

Og du kan nok ikke vurdere, at corona ikke ville være farligere for hende end influenza. Det er der jo ingen af os, der ved noget om.

Og prøv at læse hendes andet indlæg.

Hun har tidligere fået professionel hjælp, og det har hun brug for igen. Og jeg synes, det er vigtigt, at hun opsøger hjælp.

 

 

Jeg er helt enig med dig! Nogle gange i de her tråde, så bliver der altså bare skrevet kontant og når man er ramt følelsesmæssigt, så synes jeg personligt, at det godt kan være ret hårdt at sidde og læse sådan nogle kontante og negative svar. Jeg synes, det kan være svært, fordi dem der skriver, måske ikke altid selv er klar over, hvor hårdt det lyder. Nu lader ts heldigvis til at tage det pænt 

Han har nok en tendens til at være gnaven ofte, men ikke i den her stil. Han har et kompliceret forhold til sin søn og eks, og det er altid dér det går galt. Han benægter, men han har meget travlt med at please hende fordi han er bange for, at hun skal tage sønnen, hvilket er totalt ubegrundet. Hun har aldrig truet med det, selvom hun godt kan sige ting, der er ret manipulerende. Hun styrer samværet suverænt som bopælsforældre, og det er hun meget bevidst om. Men jeg synes egentlig ikke hun på nogen måde er slem til at skabe splid, og jeg kan faktisk godt lide hende. Det er ham, der gør mig utryg i det fordi han opfører sig så underligt. 

Han har aldrig sagt grimme ting før, men vi har været ude i et par gange, at jeg har måtte tigge ham om at blive og love bod og bedring, hvilket jeg har holdt. Jeg er ikke fejlfri overhovedet, men jeg er virkelig én, der lytter og tager ting til efterretning. Og jeg har brugt så mange kræfter på at de begge skulle falde godt til, så jeg er faktisk ret ked af det.. Jeg tror, at hvis jeg ikke bare "kommer over" det her, så smutter han. Jeg skal i hvert fald ikke bringe det for meget op, hvilket også er årsagen til, at jeg skriver her i stedet for. Det er svært at gå med selv. Han har undskyldt og er flov, men det er bare sket så mange gange før at han smider mig ud som affald. Måske er det bare hans måde at skændes på, jeg ved det ikke.

Anonym skriver:

Jeg er helt enig med dig! Nogle gange i de her tråde, så bliver der altså bare skrevet kontant og når man er ramt følelsesmæssigt, så synes jeg personligt, at det godt kan være ret hårdt at sidde og læse sådan nogle kontante og negative svar. Jeg synes, det kan være svært, fordi dem der skriver, måske ikke altid selv er klar over, hvor hårdt det lyder. Nu lader ts heldigvis til at tage det pænt 

Jeg synes også det er svært at læse. Også fordi jeg har gjort klart fra begyndelsen indtil flere gange, at jeg er med på det var en dum forespørgsel og at jeg selvfølgelig ikke mente, at de ikke skulle ses før corona forsvandt  det var et spørgsmål om at bytte weekend, evt. udskyde et samvær, ikke andet. Og det ville selvfølgelig blive kompenseret for igen. Jeg bad ham jo også straks om ikke at reagere på det fordi det var en dum ting at sige, men det gjorde han så alligevel og fik det virkelig blæst op overfor både eksen og hans familie  det var så ydmygende og jeg følte mig som ingenting da jeg gik og pakkede min kuffert til 14 dage væk fra mig eget hjem og mine børns base 

Men jeg er glad for, at der er nogen af jer andre der forstår og synes det er okay man træder lidt ved siden af engang imellem 

Anonym skriver:

Han har nok en tendens til at være gnaven ofte, men ikke i den her stil. Han har et kompliceret forhold til sin søn og eks, og det er altid dér det går galt. Han benægter, men han har meget travlt med at please hende fordi han er bange for, at hun skal tage sønnen, hvilket er totalt ubegrundet. Hun har aldrig truet med det, selvom hun godt kan sige ting, der er ret manipulerende. Hun styrer samværet suverænt som bopælsforældre, og det er hun meget bevidst om. Men jeg synes egentlig ikke hun på nogen måde er slem til at skabe splid, og jeg kan faktisk godt lide hende. Det er ham, der gør mig utryg i det fordi han opfører sig så underligt. 

Han har aldrig sagt grimme ting før, men vi har været ude i et par gange, at jeg har måtte tigge ham om at blive og love bod og bedring, hvilket jeg har holdt. Jeg er ikke fejlfri overhovedet, men jeg er virkelig én, der lytter og tager ting til efterretning. Og jeg har brugt så mange kræfter på at de begge skulle falde godt til, så jeg er faktisk ret ked af det.. Jeg tror, at hvis jeg ikke bare "kommer over" det her, så smutter han. Jeg skal i hvert fald ikke bringe det for meget op, hvilket også er årsagen til, at jeg skriver her i stedet for. Det er svært at gå med selv. Han har undskyldt og er flov, men det er bare sket så mange gange før at han smider mig ud som affald. Måske er det bare hans måde at skændes på, jeg ved det ikke.

Du har simpelthen skulle tigge og bede ham om at blive ? Og love alt muligt ? Hvad er det for noget at byde sig selv . Han lyder som en meget usund person at være sammen med .

Anonym skriver:

Jeg synes også det er svært at læse. Også fordi jeg har gjort klart fra begyndelsen indtil flere gange, at jeg er med på det var en dum forespørgsel og at jeg selvfølgelig ikke mente, at de ikke skulle ses før corona forsvandt  det var et spørgsmål om at bytte weekend, evt. udskyde et samvær, ikke andet. Og det ville selvfølgelig blive kompenseret for igen. Jeg bad ham jo også straks om ikke at reagere på det fordi det var en dum ting at sige, men det gjorde han så alligevel og fik det virkelig blæst op overfor både eksen og hans familie  det var så ydmygende og jeg følte mig som ingenting da jeg gik og pakkede min kuffert til 14 dage væk fra mig eget hjem og mine børns base 

Men jeg er glad for, at der er nogen af jer andre der forstår og synes det er okay man træder lidt ved siden af engang imellem 

Naturligvis er det okay at træde ved siden af! Vi er mennesker ikke robotter! 

Er du okay? Sådan helt derinde, hvor det kan gøre lidt ondt? Er du LYKKELIG med ham gutten eller er du der fordi han er "tryg"? Ikke at han lyder tryghedsskabende