Jeg tror han smutter nu..

Nu er der flere, der siger, at DU skal til psykolog.. Og jo bevares vi har alle godt af at komme til psykolog, så det er kun godt, at du er startet op igen.. 

Men vil faktisk sige, at I endnu mere skal starte til noget parterapi.. Det lyder for mig, som om han er hunderæd for at miste sit barn og derfor er virkelig usikker og reagerer meget utilsigtet.. Og du er hunderæd for at miste din forlovede (og det er helt forståeligt, når han ofte truer med at gå), og er blevet usikker på dig selv og jeres forhold og dynamikken i forholdet.. Og når han ikke lytter til dig om, at der er problemer, så kan det være, at han lytter til en terapeut

Janet1989 skriver:

Jeg synes måske lidt at du panikker lidt for meget - men jeg forstår dig godt, slet ikke for at undervurderer det. Vi er selvfølgelig alle bange for at dø væk fra vores barn/børn... 

MEN, når det så er sagt, så skal man altså også leve lidt ... corona er her i dag, det er her i morgen og det er her stadig om en måned .. livet skal jo gå videre, men jeg undrer mig - du skriver at du har haft sendt dine børn over til deres far (forstod jeg korrekt?) - så er de vel potientelt også smittebærer, hvis vi skal skære det sådan ud? 

i må kunne finde en måde hvorpå han kan se sit barn og du også kan være i det. Men hvis barnet og moren så evt var smittet - så var barnet jo heller ikke kommet på weekend hos jer, uanset?

Nu er det jo ikke sådan at man nødvendigvis ved, om man er smittet. Man kan nå st sprede smitte til mange før man - måske - finder ud af, at man selv er smittet. Ellers var der jo ikke rigtig grund til alt det her isolations-cirkus. 

Jeg kan godt se det er lidt mere omfattende end bare et skænderi når jeg ser det på skrift..  

Jeg har egentlig altid bare tænkt, at det var mig der gjorde ting forkerte når han ville gå, og har altid lovet at rette op på det, hvilket jeg har overholdt. Men når jeg tænker over det nu, er jeg ved at nå en anden konklusion. Det er ikke altid min skyld, og han har faktisk aldrig overholdt de aftaler vi har lavet i forbindelse med at få familien til at fungere. På en eller anden måde bliver jeg og mine børn altid monstre, som ham og eksen har behov for at diskutere og deres barn er også begyndt at se sur ud når han går forbi mig og sige, at han ikke synes han kan få en relation til mig. Det er ekstremt hårdt og jeg har haft fat i alverdens professionelle for at hjælpe mig med det, men hvad gavner det hvis hans forældre bliver ved med at tale sådan om mig?  jeg føler mig faktisk dum lige nu. Jeg har forsvaret både eksen og sønnen når der har været problemer, men jeg skulle nok have brugt lidt flere kræfter på at forsvare mig selv i virkeligheden..

Tak til jer alle. Det har været rigtig rart at få luft og få andre øjne på sagen. Jeg ved ikke hvad fremtiden bringer, men det er da helt sikkert at jeg skal til at ændre nogle ting. Tak for alle jeres svar 

Han er så i øvrigt mødt op med træthed og hovedpine nu, og bliver mere og mere mut og bleg. Så det er simpelthen bare lækkert. Husk at lytte til jeres mavefornemmelse allesammen. Den har som regel ret 

Anonym skriver:

Han er så i øvrigt mødt op med træthed og hovedpine nu, og bliver mere og mere mut og bleg. Så det er simpelthen bare lækkert. Husk at lytte til jeres mavefornemmelse allesammen. Den har som regel ret 

Husk der er også andre sygdomme lige nu❤ måske er bare syg af andet

Sprit25 skriver:

Husk der er også andre sygdomme lige nu❤ måske er bare syg af andet

Det er i hvert fald blevet en dyr lærestreg  jeg har virkelig bare lyst til at smide dem begge to ud. Jeg er så ked af det og skuffet over mig selv og over, at jeg kan sætte mine børns og mit eget ve og vel over styr på den måde for at gøre en glad, der i bund og grund bare behandler mig som skidt. Øv for en dag.

Anonym skriver:

Det er i hvert fald blevet en dyr lærestreg  jeg har virkelig bare lyst til at smide dem begge to ud. Jeg er så ked af det og skuffet over mig selv og over, at jeg kan sætte mine børns og mit eget ve og vel over styr på den måde for at gøre en glad, der i bund og grund bare behandler mig som skidt. Øv for en dag.

Ville ønske jeg kunne give dig et kram. Du er velkommen til at skrive en privat besked

Sprit25 skriver:

Ville ønske jeg kunne give dig et kram. Du er velkommen til at skrive en privat besked

Hvordan gør jeg det? 

Anonym skriver:

Hvordan gør jeg det? 

Du burde kunne klikke på mit navn

Kæreste dig. Du trænger i den grad til at komme ud af det forhold! Det er tydeligvis ikke en god fyr du har fat i dér. En sød og fornuftig fyr ville have godtaget din undskyldning med det samme i stedet for at køre psykisk terror på dig og nærmest manipulere dig til at tro at du er et dårligt menneske. Og derudover er din bekymring jo helt reel. Hvis det er i samråd med fagfolk at du vælger at holde dine egne børn hjemme fra skole, så er det jo ikke optimalt at du skal være sammen med hans søn. Så jeg ville da bestemt mene at der var grund til at overveje at bo hver for sig for en periode. Men efter at have læst samtlige indlæg i debatten vil jeg slet ikke råde dig til noget som indebærer at blive boende sammen med ham. Tænk på dig selv og dine børn. Det er da på ingen måde fair for dem at blive sendt hen til en far der ikke orker dem. Det tiltag kan jeg simpelthen ikke forstå at din forlovede har bakket op om! Han kunne da tage sin søn med ud af huset når de trængte til noget alenetid. Nej søde ven, vis dig selv den respekt at gå. Skab et godt liv med dine børn. Et liv hvor du er glad og ikke skal gå rundt på æggeskaller med jævne mellemrum. Og så få en reservebedste eller lignende hvis dine børn slet ikke har andre nære omsorgspersoner end dig <3