Ung solomor og overvejelser

Normalt vil jeg sige go for it.

men lige i disse tider har jeg lyst til at sige- husk lige at du står helt alene, hvis der sker noget i samfundet som det vi står i lige nu. Bedsteforældre må ikke passe og du har dit barn hjemme fuldtid samtidig med du skal passe skole/arbejde uden nogen mulighed for aflastning. Det er ikke 

Jeg var alene med min søn (han er 11 år nu) og var 17 år da jeg blev gravid med ham. 
i dag er jeg gift (29 år) og har en datter på 1 måned, jeg står med alene da min mand ikke er så meget hjemme. 
jeg vil sige det er ben hårdt ikke at have et ekstra sæt hænder uanset alder. Der er ingen til lige at klare indkøbene, ingen der kan tage over et øjeblik så man kan gå i bad eller når baby har været umulig i flere timer. 
Men når det er sagt! Så klarer man det og finder sin egen rutine. Man kan klare hvad som helst for sine børn 

Hvis det var muligt min mand var mere hjemme havde det været en kæmpe bonus! Kan tydligt høre på pigerne i mødregruppen der har mænd derhjemme at de oplever tingene som nemmere - dog har de så nogen andre problemer som at så gad han ikke lige hjælpe og man får vidst en forventning om aflastning hvor du som alene ved du er alene om det. 

Jeg har truffet beslutningen om jeg kunne klare at stå med to alene, fordi vi inderligt ønsker flere børn og vi har kæmpet mange år for et fælles barn. 

Men jeg ville aldrig vælge at være alene som du. Dine grundlag for det virker ikke som noget der vejer tungt nok til at vælge solo mor og jeg vil sige at du skal også huske - hvad hvis du så 2 år efter møder the one and only? Man kan jo aldrig sige hvad fremtiden bringer. 

jeg vil istedet råde dig til at være klar i spyttet. 
simpelthen når du ser en, og i skal til at være kærester seriøst, så fremsæt dine ønsker for dit liv, dine drømme og ønsker og fortæl ham at kan du ikke få det med ham, skal det ikke være jer. 

At du vil være ung mor og alene kan jeg sådan set godt forstå. Men jeg synes det er SÅ egoistisk at få et donorbarn. Har du overvejet barnets behov for at have en far? Og for at kende sit ophav? Du skriver om barnets bedsteforældre, hvad med dem på farens side, de betyder intet? For dem lærer barnet jo aldrig at kende. 

Har du overvejet et regnbuebarn hvor barnet kender og har kontakt med sin far? Synes du ikke kun skulle tænke på dit eget behov for et barn ned sætte barnet først og tænke på hvad det har brug for. 

Anonym skriver:

At du vil være ung mor og alene kan jeg sådan set godt forstå. Men jeg synes det er SÅ egoistisk at få et donorbarn. Har du overvejet barnets behov for at have en far? Og for at kende sit ophav? Du skriver om barnets bedsteforældre, hvad med dem på farens side, de betyder intet? For dem lærer barnet jo aldrig at kende. 

Har du overvejet et regnbuebarn hvor barnet kender og har kontakt med sin far? Synes du ikke kun skulle tænke på dit eget behov for et barn ned sætte barnet først og tænke på hvad det har brug for. 

Hvor er du dog ubehagelig og uforskammet at høre på. Hvad tror du hun får ud af at læse din besked? 

I dagens Danmark er der gudskelov en mulighed for at vælge en åben donor. En åben donor betyder at barnet kan tage kontakt til sin donor når barnet er 18 år gammel. Derudover kan man meget simpelt finde evt. Søskende gennem genteknologi som man kan bestille hjem. Så kender barnet sine søskende og har kendskab til sin donor. 

Ved du godt hvor hårdt det er overhovedet at komme igennem systemet til at blive selvvalgt solomor? Det kræver så meget energi, overskud, vilje og ikke mindst KÆRLIGHED til et fremtidigt barn. Hvis der er nogen der virkelig *ønsker* et barn og gør det med hele hjertet, så er det satme solomødre. Og hvis ens fertilitet har brug for et ekstra skub kan man have behov for IVF og andre hormonstimulerende behandlinger der kræver at du stikker dig selv med sprøjer hver dag indtil du har et befrugtet æg. Det her kræver mod og styrke, så jeg bliver ked af det når fremmede, endda bag anonyme profiler taler ned til en kvinde der med hele sin krop ønsker at skabe liv. Selvfølgelig bliver det skide hårdt, smertefuldt og DYRT, men det tager man med hvis man virkelig ønsker sig et barn. 

En ekstra detalje: en donor er ikke far til et donorbarn. En donor har leveret halvdelen af det genetiske materiale der udgør det hele menneske. At blive "far" er en titel som man gør sig fortjent til - og manden kan være af blodets bånd eller mors kæreste.