Julegaver der stopper..?!

K&S skriver:

Ville du have haft dine brødre til at tænke over og beslutte - dengang de fik børn - om de selv kunne/ville give gaver retur til dine børn, som først er kommet til mange år senere? 
Så handler det netop ikke om, hvorvidt man oprigtigt har lyst til at give en gave, men kun en lyst til at give en gave, hvis man selv modtager en gave retur. 

På en måde ja og alligevel nej. Det jeg mener er, at der er jo ingen af os, der er spåkoner, så der er dermed ingen af os, der kan spå 10 år frem i tiden og derfor ingen af os, der kan vide, hvordan vores liv ser ud i fremtiden. Men det er ikke ensbetydende med, at man ikke godt kan tænke over begreberne "at give" og "at modtage"... Det kræver ikke noget af en at modtage, men til gengæld kræver det noget af en at give. Nu er der ingen herinde, der kender min familie, men jeg kan i hvert fald sige, at der er ikke nogen af dem, der ikke har råd til at bruge 50 kr på en gave. Det er ikke sikkert, man kan tage 100% stilling til det, men det er klart nogle tanker, man gerne må gøre sig, og hvis man bakker ud og siger slut, fordi man ikke gider, så synes jeg simpelthen det er tarveligt. Eller hvis man ikke engang gider tale om at gå på det der hedder kompromis.

Hallopolina skriver:

Det er da klart, at man ønsker, at ens brødre og søstre har lyst til at købe gaver til de børn man har. Jeg er klar over, at gaver ikke er det vigtigste, men at ens familie har brugt tid og energi på at finde en lille gave til de børn man har, er da super vigtigt. Med mindre andet er aftalt, hvad det ikke er i dette tilfælde, vi diskuterer. 
Hvis ens søster eller bror har bonus børn, køber man da også en lille ting til dem. Vi snakker jo ikke om gaver til 500 kr, men måske en lille æske Lego, nogle fine tusser eller andet. 
jeg forstår godt du føler, at dine børn ikke er så vigtige for dine brødre, som deres børn er for dig. Jeg synes de er ubetænksomme. 
Jeg ville, hvis jeg var dig, købe gaver til de børn i familien, der er under 18 år. Skrive et sødt kort til, og håbe dine brødre, som vel også har nogle koner, får øjnene op for deres manglende interesse i dine børn. 
du lyder både sød og betænksom. Det skal du bare fortsætte med at være. Knus 

Tak, fordi du forstår..! Og det var en god idé det gaverne også... 

Jeg har ikke læst alles svar, men vi står i modsatte situation... Hvordan får vi stoppet at skulle give alle de julegaver? Så det er bare lige tanker fra den anden lejr :-) 

Vi er presset på økonomien pga. fertilitetsbehandling og ombygning i huset, og der er ikke mange penge til at købe gaver for. Og helt ærligt vil vi helst bruge pengene på selve juleaften, gaver til vores barn og hinanden og have penge til ovennævnte projekter efter jul, som jo koster mange penge.

Det er tydeligt, at resten af familien ikke synes, vi skal stoppe med at give gaver... Og her menes gaver mellem de voksne... Men vi ser aldrig hinanden... Som i aldrig. Alligevel skal vi give hinanden gaver - også selvom vi ikke holder jul sammen. I min verden er det fuldstændig åndssvagt, at min kæreste og jeg ikke har råd til at give hinanden en julegave, fordi vi skal give til mennesker, dom vi aldrig ser. Vi inviterer - men de kommer ikke. Og de inviterer ikke os. Men når julen nærmer sig strømmer mailboksen over med ønskesedler fra folk vi ikke ser i løbet af året.... Måske er det fordi, de ikke selv har børn... Hvis ikke de voksne giver hinanden ville de jo ingen gaver gå andet end fra deres forældre... 

Løsningen i år er meget små gaver og alligevel har vi egentligt ikke råd.. Føler jeg smider penge ud af vinduet, som kunne være brugt meget mere fornuftigt. Og har på fornemmelsen, at der vil være utilfredshed omkring de gaver, vi giver i år. Jeg håber vi får mosset os sammen til at få sagt helt fra til næste år... Jeg føler ingen glæde ved at give gaver til folk, der ikke gider se os i løbet af året... Jeg føler mig bare udnyttet til, at de får gaver juleaften...

For mig handler julen om meget mere end gaver... Hygge, god mad, traditioner, glæde hinanden på forskellig vis, nærvær osv. Og det gøres nemmest, med folk man deler sit liv og hverdag med...

Nå, langt input fra en i den anden lejr, der bare gerne vil have stoppet det gaveræs... Og flytte fokus i julen... Håber ikke det blev helt afsporet...

83GCML skriver:

Jeg har ikke læst alles svar, men vi står i modsatte situation... Hvordan får vi stoppet at skulle give alle de julegaver? Så det er bare lige tanker fra den anden lejr :-) 

Vi er presset på økonomien pga. fertilitetsbehandling og ombygning i huset, og der er ikke mange penge til at købe gaver for. Og helt ærligt vil vi helst bruge pengene på selve juleaften, gaver til vores barn og hinanden og have penge til ovennævnte projekter efter jul, som jo koster mange penge.

Det er tydeligt, at resten af familien ikke synes, vi skal stoppe med at give gaver... Og her menes gaver mellem de voksne... Men vi ser aldrig hinanden... Som i aldrig. Alligevel skal vi give hinanden gaver - også selvom vi ikke holder jul sammen. I min verden er det fuldstændig åndssvagt, at min kæreste og jeg ikke har råd til at give hinanden en julegave, fordi vi skal give til mennesker, dom vi aldrig ser. Vi inviterer - men de kommer ikke. Og de inviterer ikke os. Men når julen nærmer sig strømmer mailboksen over med ønskesedler fra folk vi ikke ser i løbet af året.... Måske er det fordi, de ikke selv har børn... Hvis ikke de voksne giver hinanden ville de jo ingen gaver gå andet end fra deres forældre... 

Løsningen i år er meget små gaver og alligevel har vi egentligt ikke råd.. Føler jeg smider penge ud af vinduet, som kunne være brugt meget mere fornuftigt. Og har på fornemmelsen, at der vil være utilfredshed omkring de gaver, vi giver i år. Jeg håber vi får mosset os sammen til at få sagt helt fra til næste år... Jeg føler ingen glæde ved at give gaver til folk, der ikke gider se os i løbet af året... Jeg føler mig bare udnyttet til, at de får gaver juleaften...

For mig handler julen om meget mere end gaver... Hygge, god mad, traditioner, glæde hinanden på forskellig vis, nærvær osv. Og det gøres nemmest, med folk man deler sit liv og hverdag med...

Nå, langt input fra en i den anden lejr, der bare gerne vil have stoppet det gaveræs... Og flytte fokus i julen... Håber ikke det blev helt afsporet...

Shit det lyder også anstrengende! I min familie har min bror for nogen år meldt ud at han kun gav til familiens børn pga økonomi. Det var ikke lagt ud som et spørgsmål eller diskussion, det var bare sådan det var. Og det synes jeg sgu er helt fair! 

Kunne i ikke gøre det? Simpelthen trække den famøse streg i sandet og bare melde klart ud? Og selvfølgelig i samme vending understrege at i så heller ikke forventer noget fra dem, naturligvis. Eller at i kun er på gave med dem i holder jul med eller hvad i nu synes. 

Et alternativt bud, som en af mine venner kom med forleden hvor vi snakkede gaveræs - i deres familie trækker de lod om hvem af de voksne man skal købe gave til, og så aftaler de et beløb 500-600kr tror jeg. Så får alle de voksne kun 1 gave, men skal også kun købe 1 voksengave hver. Til gengæld er det så en lidt større gave end en masse 150-200kr ting. Det er billigere for dem end at købe for 150-200 til alle, da de er mange voksne, og rent praktisk nemmere kun at skulle købe til én person. 

83GCML skriver:

Jeg har ikke læst alles svar, men vi står i modsatte situation... Hvordan får vi stoppet at skulle give alle de julegaver? Så det er bare lige tanker fra den anden lejr :-) 

Vi er presset på økonomien pga. fertilitetsbehandling og ombygning i huset, og der er ikke mange penge til at købe gaver for. Og helt ærligt vil vi helst bruge pengene på selve juleaften, gaver til vores barn og hinanden og have penge til ovennævnte projekter efter jul, som jo koster mange penge.

Det er tydeligt, at resten af familien ikke synes, vi skal stoppe med at give gaver... Og her menes gaver mellem de voksne... Men vi ser aldrig hinanden... Som i aldrig. Alligevel skal vi give hinanden gaver - også selvom vi ikke holder jul sammen. I min verden er det fuldstændig åndssvagt, at min kæreste og jeg ikke har råd til at give hinanden en julegave, fordi vi skal give til mennesker, dom vi aldrig ser. Vi inviterer - men de kommer ikke. Og de inviterer ikke os. Men når julen nærmer sig strømmer mailboksen over med ønskesedler fra folk vi ikke ser i løbet af året.... Måske er det fordi, de ikke selv har børn... Hvis ikke de voksne giver hinanden ville de jo ingen gaver gå andet end fra deres forældre... 

Løsningen i år er meget små gaver og alligevel har vi egentligt ikke råd.. Føler jeg smider penge ud af vinduet, som kunne være brugt meget mere fornuftigt. Og har på fornemmelsen, at der vil være utilfredshed omkring de gaver, vi giver i år. Jeg håber vi får mosset os sammen til at få sagt helt fra til næste år... Jeg føler ingen glæde ved at give gaver til folk, der ikke gider se os i løbet af året... Jeg føler mig bare udnyttet til, at de får gaver juleaften...

For mig handler julen om meget mere end gaver... Hygge, god mad, traditioner, glæde hinanden på forskellig vis, nærvær osv. Og det gøres nemmest, med folk man deler sit liv og hverdag med...

Nå, langt input fra en i den anden lejr, der bare gerne vil have stoppet det gaveræs... Og flytte fokus i julen... Håber ikke det blev helt afsporet...

Jesus - det lyder stygt. Som en anden skriver så ville jeg altså også sætte foden ned og sige "Vi har grundet økonomi valgt ikke at give gaver til andre end os hinanden og vores børn. Vi forventer så naturligvis ikke gaver fra andre."

Hvis det er folk I aldrig ser alligevel, så betyder det vel heller ikke så meget hvis de bliver fornærmede.

83GCML skriver:

Jeg har ikke læst alles svar, men vi står i modsatte situation... Hvordan får vi stoppet at skulle give alle de julegaver? Så det er bare lige tanker fra den anden lejr :-) 

Vi er presset på økonomien pga. fertilitetsbehandling og ombygning i huset, og der er ikke mange penge til at købe gaver for. Og helt ærligt vil vi helst bruge pengene på selve juleaften, gaver til vores barn og hinanden og have penge til ovennævnte projekter efter jul, som jo koster mange penge.

Det er tydeligt, at resten af familien ikke synes, vi skal stoppe med at give gaver... Og her menes gaver mellem de voksne... Men vi ser aldrig hinanden... Som i aldrig. Alligevel skal vi give hinanden gaver - også selvom vi ikke holder jul sammen. I min verden er det fuldstændig åndssvagt, at min kæreste og jeg ikke har råd til at give hinanden en julegave, fordi vi skal give til mennesker, dom vi aldrig ser. Vi inviterer - men de kommer ikke. Og de inviterer ikke os. Men når julen nærmer sig strømmer mailboksen over med ønskesedler fra folk vi ikke ser i løbet af året.... Måske er det fordi, de ikke selv har børn... Hvis ikke de voksne giver hinanden ville de jo ingen gaver gå andet end fra deres forældre... 

Løsningen i år er meget små gaver og alligevel har vi egentligt ikke råd.. Føler jeg smider penge ud af vinduet, som kunne være brugt meget mere fornuftigt. Og har på fornemmelsen, at der vil være utilfredshed omkring de gaver, vi giver i år. Jeg håber vi får mosset os sammen til at få sagt helt fra til næste år... Jeg føler ingen glæde ved at give gaver til folk, der ikke gider se os i løbet af året... Jeg føler mig bare udnyttet til, at de får gaver juleaften...

For mig handler julen om meget mere end gaver... Hygge, god mad, traditioner, glæde hinanden på forskellig vis, nærvær osv. Og det gøres nemmest, med folk man deler sit liv og hverdag med...

Nå, langt input fra en i den anden lejr, der bare gerne vil have stoppet det gaveræs... Og flytte fokus i julen... Håber ikke det blev helt afsporet...

Hej �� Jeg synes ikke, det er afsporet, jeg synes egentlig, du kommer med en ret god vinkel. Jeg synes faktisk, du har en rigtig god grund, både pga økonomi, (nu ved jeg ikke, hvad "små" gaver er hos jer, alt er jo relativt) men også fordi dine søskende alligevel ikke gider ser jer i løbet af året. Det synes jeg også er underligt. Har du fortalt dem det?

I min familie har vi altid været sådan nogle, der har prioriteret at komme, når vi bliver inviteret til noget og der er aldrig nogen af os, der er uvenner eller noget, og som tidligere beskrevet, så har vi altid givet familiens børn gaver, jeg har været med til det også sammen med min mand og lige som vi får vores første barn, så syntes jeg bare, det var ret så mærkeligt, at hov... nu blev vi lige en for mange og så stopper "ordningen" pludselig uden at inddrage mig i beslutningen.. og en ting er økonomi. Som en skrev, det kan man ikke argumentere imod, men min brors økonomi var kun mindre god i en kortere periode og selvfølgelig skal der tages hensyn til det, men det har jo ikke varet ved. 

Jeg kunne komme med et eksempel på en arbejdsplads, hvor man putter penge i en pulje, og når der så er en, der har fødselsdag, så er der en, der tager ud og køber en gave til fødselaren. Når man så har været med til at give gaver til 10 kollegaer og det så bliver ens egen tur til at fejre fødselsdag, så ville det da være ret underligt og upassende, hvis kollegaerne så bare sagde at de ikke lige havde overskud/tid, eller måske kan de ikke lide en, eller måske havde de ikke lige 50 kr den måned til puljen, eller de ved ikke, hvad man ønsker sig så ville det være underligt... eksemplet er på en måde ikke helt så godt, for på en arbejdsplads er tingene jo lidt mere formelle, hvor det i familien er mere uformelt, men hovedprincippet er stadig det samme, det kan stadig være den samme følelse, der kommer op i en... med mindre man selvfølgelig gerne vil give penge til puljen men selv frabeder sig gave. 

Jeg tror med jul, der er det for mig sådan, at det ikke bare er en aften, hvor familien samles. Det er en aften, der ud over det sædvanlige er præget af traditioner og især minder fra barndommen. Og gaver er bare en del af det. Begynder man at tage gaverne væk, (og husk nu, det er ikke gaverne i sig selv, det er tanken bag gaverne), så forsvinder en hel tradition også.

Man kan jo så diskutere, at det lige netop er blevet til gaveræs, fordi folk synes, de kan være bekendte at blive utilfredse over en gave, som de måske ikke har ønsket sig. Bevares, børn skal lære det, men voksne burde have lært at være taknemmelige og besidde den pli). Når man så skal give gaver til nogle, som man ved, med stor sandsynlighed, bliver utilfredse, så opstår der også en følelse inden i en, at man ikke kan give en god nok gave, med mindre man giver for en formue... så er gavegiveriet kommet ud på et sidespor. Så skal det rettes ind. Og det må man jo så snakke om. Når alt dette så er sagt, så kender jeg jo ikke din historie til punkt og prikke, men jeg ved da (har ikke selv været igennem det), at fertilitetsbehandling er noget så krævende , er dine søskende helt uforstående over for det? Det kunne jo være, hvis gavegiveriet kom på rette spor igen, samtidig med at det måske også stopper, bare lige for en stund, at det så er til at have med at gøre? Jeg beklager altså, hvis det bliver lidt rodet og jeg tror også, jeg har fået overset nogle kommentarer, men jeg sidder på mobilen og det er derfor lidt svært at holde overblik 

83GCML skriver:

Jeg har ikke læst alles svar, men vi står i modsatte situation... Hvordan får vi stoppet at skulle give alle de julegaver? Så det er bare lige tanker fra den anden lejr :-) 

Vi er presset på økonomien pga. fertilitetsbehandling og ombygning i huset, og der er ikke mange penge til at købe gaver for. Og helt ærligt vil vi helst bruge pengene på selve juleaften, gaver til vores barn og hinanden og have penge til ovennævnte projekter efter jul, som jo koster mange penge.

Det er tydeligt, at resten af familien ikke synes, vi skal stoppe med at give gaver... Og her menes gaver mellem de voksne... Men vi ser aldrig hinanden... Som i aldrig. Alligevel skal vi give hinanden gaver - også selvom vi ikke holder jul sammen. I min verden er det fuldstændig åndssvagt, at min kæreste og jeg ikke har råd til at give hinanden en julegave, fordi vi skal give til mennesker, dom vi aldrig ser. Vi inviterer - men de kommer ikke. Og de inviterer ikke os. Men når julen nærmer sig strømmer mailboksen over med ønskesedler fra folk vi ikke ser i løbet af året.... Måske er det fordi, de ikke selv har børn... Hvis ikke de voksne giver hinanden ville de jo ingen gaver gå andet end fra deres forældre... 

Løsningen i år er meget små gaver og alligevel har vi egentligt ikke råd.. Føler jeg smider penge ud af vinduet, som kunne være brugt meget mere fornuftigt. Og har på fornemmelsen, at der vil være utilfredshed omkring de gaver, vi giver i år. Jeg håber vi får mosset os sammen til at få sagt helt fra til næste år... Jeg føler ingen glæde ved at give gaver til folk, der ikke gider se os i løbet af året... Jeg føler mig bare udnyttet til, at de får gaver juleaften...

For mig handler julen om meget mere end gaver... Hygge, god mad, traditioner, glæde hinanden på forskellig vis, nærvær osv. Og det gøres nemmest, med folk man deler sit liv og hverdag med...

Nå, langt input fra en i den anden lejr, der bare gerne vil have stoppet det gaveræs... Og flytte fokus i julen... Håber ikke det blev helt afsporet...

Som de andre skriver, så jeg ville jeg også bare melde ud, at gaverne i år var droppet pga. økonomien. Hvis I alligevel ikke ser hinanden i løbet af året og I alligevel forventer, at de andre bliver utilfredse med de gaver, I giver i år, så kan man vel lige så godt tage den hele vejen og så bare melde ud, at I synes, at gaverne skal droppes i år. 

Vi er ikke på gave længere med min svoger og hans kone, da de for 2 år siden spurgte, om vi ikke skulle droppe gaverne mellem de voksne. De har masser af penge, så det var ikke økonomien, der gjorde det men blot for at undgå så meget juleræs og, at de ikke rigtig havde nogle ønsker. Vi droppede gaverne uden nogen sure eller fornærmede miner, da julen skal være hyggelig for alle. De syntes dog, at vi skulle fortsætte med gaver til børnene, så det gør vi også selv om min svogers bonusdatter lige er blevet 18. 

Jeg har altid haft det SÅ svært med det gaveræs til jul. Og netop det at det kan være ophav til diskussion, skuffelse, bekymring osv er for mig det endegyldige bevis på at det (for mig) ikke er værd at bruge tid, kræfter og penge på. Jeg giver ingen gaver og får heller ingen. Jeg giver heller ikke til familiens børn , og de har aldrig hadet mig for det. 

Jeg synes man bør tage et valg og så stå ved det; meld ud hvad man har i sinde at gøre, lad være med at vente på hvad andre synes eller har tænkt sig. Jeg synes det er strålende bare at give gaver til dem man holder jul med - og få det sagt i god tid så der ikke er nogle der får købt gaver i den tro at der også kommer gaver den anden vej. Og bliver nogen sure - ja, så er det som sagt for mig at se bare en bekræftelse af at gaveshowet bør stoppe asap.

Anonym skriver:

Hej �� Jeg synes ikke, det er afsporet, jeg synes egentlig, du kommer med en ret god vinkel. Jeg synes faktisk, du har en rigtig god grund, både pga økonomi, (nu ved jeg ikke, hvad "små" gaver er hos jer, alt er jo relativt) men også fordi dine søskende alligevel ikke gider ser jer i løbet af året. Det synes jeg også er underligt. Har du fortalt dem det?

I min familie har vi altid været sådan nogle, der har prioriteret at komme, når vi bliver inviteret til noget og der er aldrig nogen af os, der er uvenner eller noget, og som tidligere beskrevet, så har vi altid givet familiens børn gaver, jeg har været med til det også sammen med min mand og lige som vi får vores første barn, så syntes jeg bare, det var ret så mærkeligt, at hov... nu blev vi lige en for mange og så stopper "ordningen" pludselig uden at inddrage mig i beslutningen.. og en ting er økonomi. Som en skrev, det kan man ikke argumentere imod, men min brors økonomi var kun mindre god i en kortere periode og selvfølgelig skal der tages hensyn til det, men det har jo ikke varet ved. 

Jeg kunne komme med et eksempel på en arbejdsplads, hvor man putter penge i en pulje, og når der så er en, der har fødselsdag, så er der en, der tager ud og køber en gave til fødselaren. Når man så har været med til at give gaver til 10 kollegaer og det så bliver ens egen tur til at fejre fødselsdag, så ville det da være ret underligt og upassende, hvis kollegaerne så bare sagde at de ikke lige havde overskud/tid, eller måske kan de ikke lide en, eller måske havde de ikke lige 50 kr den måned til puljen, eller de ved ikke, hvad man ønsker sig så ville det være underligt... eksemplet er på en måde ikke helt så godt, for på en arbejdsplads er tingene jo lidt mere formelle, hvor det i familien er mere uformelt, men hovedprincippet er stadig det samme, det kan stadig være den samme følelse, der kommer op i en... med mindre man selvfølgelig gerne vil give penge til puljen men selv frabeder sig gave. 

Jeg tror med jul, der er det for mig sådan, at det ikke bare er en aften, hvor familien samles. Det er en aften, der ud over det sædvanlige er præget af traditioner og især minder fra barndommen. Og gaver er bare en del af det. Begynder man at tage gaverne væk, (og husk nu, det er ikke gaverne i sig selv, det er tanken bag gaverne), så forsvinder en hel tradition også.

Man kan jo så diskutere, at det lige netop er blevet til gaveræs, fordi folk synes, de kan være bekendte at blive utilfredse over en gave, som de måske ikke har ønsket sig. Bevares, børn skal lære det, men voksne burde have lært at være taknemmelige og besidde den pli). Når man så skal give gaver til nogle, som man ved, med stor sandsynlighed, bliver utilfredse, så opstår der også en følelse inden i en, at man ikke kan give en god nok gave, med mindre man giver for en formue... så er gavegiveriet kommet ud på et sidespor. Så skal det rettes ind. Og det må man jo så snakke om. Når alt dette så er sagt, så kender jeg jo ikke din historie til punkt og prikke, men jeg ved da (har ikke selv været igennem det), at fertilitetsbehandling er noget så krævende , er dine søskende helt uforstående over for det? Det kunne jo være, hvis gavegiveriet kom på rette spor igen, samtidig med at det måske også stopper, bare lige for en stund, at det så er til at have med at gøre? Jeg beklager altså, hvis det bliver lidt rodet og jeg tror også, jeg har fået overset nogle kommentarer, men jeg sidder på mobilen og det er derfor lidt svært at holde overblik 

Du skriver, at det ikke handler om selve gaven, men om tanken bag gaven. 
Du har muligvis haft en god og kærlig tanke bag de gaver, du har givet til familiens børn, men den tanke kan du jo ikke pådutte de andre i familien. 
Jeg tænker ikke, at de har vredet armen om på dig og tvunget til dig at give deres børn gaver. 
Det er vel gjort af lyst og kærlighed :-) 

K&S skriver:

Du skriver, at det ikke handler om selve gaven, men om tanken bag gaven. 
Du har muligvis haft en god og kærlig tanke bag de gaver, du har givet til familiens børn, men den tanke kan du jo ikke pådutte de andre i familien. 
Jeg tænker ikke, at de har vredet armen om på dig og tvunget til dig at give deres børn gaver. 
Det er vel gjort af lyst og kærlighed :-) 

Nej, det har de ikke  Men de andre har givet hinandens børn gaver, lige siden deres børn blev født. Sådan har det altid været og derfor er jeg blevet ked af, at når det så når mig i søskendeflokken, så er det slut. Altså det har bare undret mig gevaldigt og vi er ellers rimelig ligeværdige os søskende...