Julegaver der stopper..?!

Hej med jer alle

Jeg har et spørgsmål, der går på, hvornår i stopper med at give julegaver? Jeg kommer fra en familie, hvor vi er mig (Den yngste), mine forældre og jeg har tre storebrødre, og de har hver især 2, 3 og 3 børn. Min kæreste og jeg har været sammen i 12 år og vi har købt gaver til mine niecer og nevøer de første seks år... så skete der nemlig det, at min ene bror blev skilt og så var pengene små og så stoppede vi med at give hinanden julegaver og det faldt jo selvfølgelig sammen med, at vi fik vores første barn. Nu har vi så 3 børn. Den yngste er lige knap et halvt år og den ældste 6 år.... men der gik ikke længe, før han gik ud og købte en hund og det er i hvert fald heller ikke billigt... Jeg kunne forstå på min anden bror, at de to af dem havde talt om, at stoppe med at give julegaver, hvilket de stadig holder den dag i dag... Jeg fik så overbevist den ene om stadig at fortsætte med at give gaver til hinanden... Jeg har det bare sådan... Vi har altid givet deres børn gaver hver evig eneste jul og nu hvor jeg har fået børn, så får mine ingen... Det er som om, at fordi jeg er den yngste og den sidste, der har fået børn, så har jeg fået de børn, som har fået bægeret til at flyde over... og det er ikke en rar følelse.. Jeg kan ikke lade være med at føle det enormt uretfærdigt. Og jeg synes, det er helt forkert sådan at stoppe med at give de små børn julegaver. Jeg synes det er for nemt og jeg er bare enormt skuffet... Jeg spurgte min bror og svigerinde forleden, om de havde nogle julegave ønsker... Jeg fik svaret, at de regnede ikke med, at vi var på gaver med hinanden, at deres økonomi var presset, så de så gerne, at vi sprang over... så tænkte jeg... Aner ikke, hvordan de ikke har regnet med det?!  Vi har jo altid givet hinanden gaver og har ikke talt om på noget tidspunkt i år at lade være... og herregud, jeg forlanger ikke, at andre skal bruge penge, de ikke har og desuden forventer jeg heller ikke store og dyre gaver... vores økonomi har også været presset, da jeg var på SU i ca 4 år, men vi har alligevel altid prioriteret gaver til dem og deres børn..... Det virker måske ynkeligt, men jeg føler mig simpelthen fraprioriteret/uvigtig/hvorfor er mine børn mindre vigtige end deres børn... og gaver ER altså bare en del af juleaften. Synes det mister lidt af sin magi, hvis vi begynder at fjerne noget af, der bare hører sig til... og føler jeg er blevet en del af aftale, som jeg ikke har været med til at indgå... Det har mine brødre gjort for mig og så har jeg egentlig ikke haft noget at skulle have sagt...

Hvis du nåede så langt, så tak!!! Hvad tænker i? Nogle, det har været udsat for noget lignende og hvordan havde i det med det? Og sagde i noget eller lod i som ingenting?

Anonym skriver:

Hej med jer alle

Jeg har et spørgsmål, der går på, hvornår i stopper med at give julegaver? Jeg kommer fra en familie, hvor vi er mig (Den yngste), mine forældre og jeg har tre storebrødre, og de har hver især 2, 3 og 3 børn. Min kæreste og jeg har været sammen i 12 år og vi har købt gaver til mine niecer og nevøer de første seks år... så skete der nemlig det, at min ene bror blev skilt og så var pengene små og så stoppede vi med at give hinanden julegaver og det faldt jo selvfølgelig sammen med, at vi fik vores første barn. Nu har vi så 3 børn. Den yngste er lige knap et halvt år og den ældste 6 år.... men der gik ikke længe, før han gik ud og købte en hund og det er i hvert fald heller ikke billigt... Jeg kunne forstå på min anden bror, at de to af dem havde talt om, at stoppe med at give julegaver, hvilket de stadig holder den dag i dag... Jeg fik så overbevist den ene om stadig at fortsætte med at give gaver til hinanden... Jeg har det bare sådan... Vi har altid givet deres børn gaver hver evig eneste jul og nu hvor jeg har fået børn, så får mine ingen... Det er som om, at fordi jeg er den yngste og den sidste, der har fået børn, så har jeg fået de børn, som har fået bægeret til at flyde over... og det er ikke en rar følelse.. Jeg kan ikke lade være med at føle det enormt uretfærdigt. Og jeg synes, det er helt forkert sådan at stoppe med at give de små børn julegaver. Jeg synes det er for nemt og jeg er bare enormt skuffet... Jeg spurgte min bror og svigerinde forleden, om de havde nogle julegave ønsker... Jeg fik svaret, at de regnede ikke med, at vi var på gaver med hinanden, at deres økonomi var presset, så de så gerne, at vi sprang over... så tænkte jeg... Aner ikke, hvordan de ikke har regnet med det?!  Vi har jo altid givet hinanden gaver og har ikke talt om på noget tidspunkt i år at lade være... og herregud, jeg forlanger ikke, at andre skal bruge penge, de ikke har og desuden forventer jeg heller ikke store og dyre gaver... vores økonomi har også været presset, da jeg var på SU i ca 4 år, men vi har alligevel altid prioriteret gaver til dem og deres børn..... Det virker måske ynkeligt, men jeg føler mig simpelthen fraprioriteret/uvigtig/hvorfor er mine børn mindre vigtige end deres børn... og gaver ER altså bare en del af juleaften. Synes det mister lidt af sin magi, hvis vi begynder at fjerne noget af, der bare hører sig til... og føler jeg er blevet en del af aftale, som jeg ikke har været med til at indgå... Det har mine brødre gjort for mig og så har jeg egentlig ikke haft noget at skulle have sagt...

Hvis du nåede så langt, så tak!!! Hvad tænker i? Nogle, det har været udsat for noget lignende og hvordan havde i det med det? Og sagde i noget eller lod i som ingenting?

Øv, kan godt forstår du er skuffet - Det er ikke retfærdigt, men der er intet at gøre nu, da de har sagt sådan desværre  de vild ikke give, det er så ærgeligt for børnene  

Nogle af mine søskende giver gaver andre ikke synes det er så kikset, det handler ikke om penge. Men de gider simpelthen ikke - 

Men ja der er ikke noget at gøre ved, desværre 

Anonym skriver:

Hej med jer alle

Jeg har et spørgsmål, der går på, hvornår i stopper med at give julegaver? Jeg kommer fra en familie, hvor vi er mig (Den yngste), mine forældre og jeg har tre storebrødre, og de har hver især 2, 3 og 3 børn. Min kæreste og jeg har været sammen i 12 år og vi har købt gaver til mine niecer og nevøer de første seks år... så skete der nemlig det, at min ene bror blev skilt og så var pengene små og så stoppede vi med at give hinanden julegaver og det faldt jo selvfølgelig sammen med, at vi fik vores første barn. Nu har vi så 3 børn. Den yngste er lige knap et halvt år og den ældste 6 år.... men der gik ikke længe, før han gik ud og købte en hund og det er i hvert fald heller ikke billigt... Jeg kunne forstå på min anden bror, at de to af dem havde talt om, at stoppe med at give julegaver, hvilket de stadig holder den dag i dag... Jeg fik så overbevist den ene om stadig at fortsætte med at give gaver til hinanden... Jeg har det bare sådan... Vi har altid givet deres børn gaver hver evig eneste jul og nu hvor jeg har fået børn, så får mine ingen... Det er som om, at fordi jeg er den yngste og den sidste, der har fået børn, så har jeg fået de børn, som har fået bægeret til at flyde over... og det er ikke en rar følelse.. Jeg kan ikke lade være med at føle det enormt uretfærdigt. Og jeg synes, det er helt forkert sådan at stoppe med at give de små børn julegaver. Jeg synes det er for nemt og jeg er bare enormt skuffet... Jeg spurgte min bror og svigerinde forleden, om de havde nogle julegave ønsker... Jeg fik svaret, at de regnede ikke med, at vi var på gaver med hinanden, at deres økonomi var presset, så de så gerne, at vi sprang over... så tænkte jeg... Aner ikke, hvordan de ikke har regnet med det?!  Vi har jo altid givet hinanden gaver og har ikke talt om på noget tidspunkt i år at lade være... og herregud, jeg forlanger ikke, at andre skal bruge penge, de ikke har og desuden forventer jeg heller ikke store og dyre gaver... vores økonomi har også været presset, da jeg var på SU i ca 4 år, men vi har alligevel altid prioriteret gaver til dem og deres børn..... Det virker måske ynkeligt, men jeg føler mig simpelthen fraprioriteret/uvigtig/hvorfor er mine børn mindre vigtige end deres børn... og gaver ER altså bare en del af juleaften. Synes det mister lidt af sin magi, hvis vi begynder at fjerne noget af, der bare hører sig til... og føler jeg er blevet en del af aftale, som jeg ikke har været med til at indgå... Det har mine brødre gjort for mig og så har jeg egentlig ikke haft noget at skulle have sagt...

Hvis du nåede så langt, så tak!!! Hvad tænker i? Nogle, det har været udsat for noget lignende og hvordan havde i det med det? Og sagde i noget eller lod i som ingenting?

Jeg har en smule svært ved at læse om det kun handler om gaver til børn eller også voksne?

Altså. Lige som jeg læser det, så drejer det sig om gaver til 11 børn, hvis I skal give gaver til børnene - det kan jeg godt forstå at de bakker ud af, for selv med små gaver, så er det bare pisse dyrt. Selv med en lille gave til 100 kr, så er det jo 1100,-. Med voksne, så er det 18 gaver.

Hos os er vi på gavefod med alle børn (12 inklusiv vores egne) og kun med egne forældre af de voksne. Men min bror f.eks, ville slet ikke kunne finde råd til så mange gaver, så derfor er det godt at han kun giver til egne og vores børn. Vi har ingen økonomiske problemer, og elsker at give gaver, også uden at de behøver at koste det helt store eller at dem vi giver til, absolut skal give vores børn en gave.

For det er vel det julen handler om - at give fordi man kan lide det?

Jeg kan godt forstå at du synes at det er møg ærgeligt, men man kan bare ikke argumentere når de andre ikke har råd. Så er det bare sådan det er, og så må I gøre op med jer selv om I stadig vil give deres børn, eller om gaverne stopper her. Det kan også være at de måske dækker sig lidt ind under penge, hvis det i virkeligheden drejer sig om overskud - for det tager sgu lang tid at købe og indpakke så mange gaver. Og hvis de som jeg, altid har alle unger med, så tager det bare endnu længere tid. Jeg bruger flere uger på at købe gaver og pakke dem ind og få dem frem til de rigtige.

Det med at han har en hund er du nødt til at skille ad fra det med gaver - det er noget helt andet.

Mom skriver:

Jeg har en smule svært ved at læse om det kun handler om gaver til børn eller også voksne?

Dengang var det også til voksne, dvs. vi gav fællesgaver, men for mig er det vigtigste børnene ��

Anonym skriver:

Hej med jer alle

Jeg har et spørgsmål, der går på, hvornår i stopper med at give julegaver? Jeg kommer fra en familie, hvor vi er mig (Den yngste), mine forældre og jeg har tre storebrødre, og de har hver især 2, 3 og 3 børn. Min kæreste og jeg har været sammen i 12 år og vi har købt gaver til mine niecer og nevøer de første seks år... så skete der nemlig det, at min ene bror blev skilt og så var pengene små og så stoppede vi med at give hinanden julegaver og det faldt jo selvfølgelig sammen med, at vi fik vores første barn. Nu har vi så 3 børn. Den yngste er lige knap et halvt år og den ældste 6 år.... men der gik ikke længe, før han gik ud og købte en hund og det er i hvert fald heller ikke billigt... Jeg kunne forstå på min anden bror, at de to af dem havde talt om, at stoppe med at give julegaver, hvilket de stadig holder den dag i dag... Jeg fik så overbevist den ene om stadig at fortsætte med at give gaver til hinanden... Jeg har det bare sådan... Vi har altid givet deres børn gaver hver evig eneste jul og nu hvor jeg har fået børn, så får mine ingen... Det er som om, at fordi jeg er den yngste og den sidste, der har fået børn, så har jeg fået de børn, som har fået bægeret til at flyde over... og det er ikke en rar følelse.. Jeg kan ikke lade være med at føle det enormt uretfærdigt. Og jeg synes, det er helt forkert sådan at stoppe med at give de små børn julegaver. Jeg synes det er for nemt og jeg er bare enormt skuffet... Jeg spurgte min bror og svigerinde forleden, om de havde nogle julegave ønsker... Jeg fik svaret, at de regnede ikke med, at vi var på gaver med hinanden, at deres økonomi var presset, så de så gerne, at vi sprang over... så tænkte jeg... Aner ikke, hvordan de ikke har regnet med det?!  Vi har jo altid givet hinanden gaver og har ikke talt om på noget tidspunkt i år at lade være... og herregud, jeg forlanger ikke, at andre skal bruge penge, de ikke har og desuden forventer jeg heller ikke store og dyre gaver... vores økonomi har også været presset, da jeg var på SU i ca 4 år, men vi har alligevel altid prioriteret gaver til dem og deres børn..... Det virker måske ynkeligt, men jeg føler mig simpelthen fraprioriteret/uvigtig/hvorfor er mine børn mindre vigtige end deres børn... og gaver ER altså bare en del af juleaften. Synes det mister lidt af sin magi, hvis vi begynder at fjerne noget af, der bare hører sig til... og føler jeg er blevet en del af aftale, som jeg ikke har været med til at indgå... Det har mine brødre gjort for mig og så har jeg egentlig ikke haft noget at skulle have sagt...

Hvis du nåede så langt, så tak!!! Hvad tænker i? Nogle, det har været udsat for noget lignende og hvordan havde i det med det? Og sagde i noget eller lod i som ingenting?

I min familie har vi fra i år lavet en aftale om at vi giver gaver til dem vi holder jul med. Det handler både om pengene, men også om hele det pres det giver at skulle finde 10 gaver, og til folk som egentlig ikke ønsker sig noget. Det er ikke videre sjovt, ærlig talt. 

- Men der er lidt forskel på hvem det gælder for. F.eks. køber Oldemor stadig en gave til min datter, selvom vi ikke holder jul sammen. Men jeg køber ikke til min onkels bonusunger (på 10 og 15 år), og min datter får ikke gaver fra dem. 

Min mor har så en ny mand, og i hans familie har de en virkelig dejlig løsning! Alles navne lægges i en pulje, og så trækker man én som man skal give en gave til. Så alle får en gave, og alle giver en gave, men kun én gave. - Og så får småbørnene selvfølgelig gaver af alle dem som de holder jul med (og dem derudover der gerne vil give gaver). Det er så dejligt. 

Jeg synes ikke gaverne er en super vigtig del af julen. Ikke som voksen i hvert fald. Jeg synes det giver en stressfaktor som egentlig bare er rigtig træls. Der bliver noget pligt og noget økonomisk byrde som bare ikke er behageligt.

Men jeg kan godt forstå du er skuffet, når det ikke er en aftale du har været med til at indgå! Når du ikke er enig er det da absolut ikke fedt at en nul-gave-aftale er indgået henover hovedet på dig!
Det kan jeg så godt følge dig i.

Strain skriver:

Altså. Lige som jeg læser det, så drejer det sig om gaver til 11 børn, hvis I skal give gaver til børnene - det kan jeg godt forstå at de bakker ud af, for selv med små gaver, så er det bare pisse dyrt. Selv med en lille gave til 100 kr, så er det jo 1100,-. Med voksne, så er det 18 gaver.

 

Hos os er vi på gavefod med alle børn (12 inklusiv vores egne) og kun med egne forældre af de voksne. Men min bror f.eks, ville slet ikke kunne finde råd til så mange gaver, så derfor er det godt at han kun giver til egne og vores børn. Vi har ingen økonomiske problemer, og elsker at give gaver, også uden at de behøver at koste det helt store eller at dem vi giver til, absolut skal give vores børn en gave.

 

For det er vel det julen handler om - at give fordi man kan lide det?

 

Jeg kan godt forstå at du synes at det er møg ærgeligt, men man kan bare ikke argumentere når de andre ikke har råd. Så er det bare sådan det er, og så må I gøre op med jer selv om I stadig vil give deres børn, eller om gaverne stopper her. Det kan også være at de måske dækker sig lidt ind under penge, hvis det i virkeligheden drejer sig om overskud - for det tager sgu lang tid at købe og indpakke så mange gaver. Og hvis de som jeg, altid har alle unger med, så tager det bare endnu længere tid. Jeg bruger flere uger på at købe gaver og pakke dem ind og få dem frem til de rigtige.

 

Det med at han har en hund er du nødt til at skille ad fra det med gaver - det er noget helt andet.

 

 

Jeg tror egentlig, jeg føler mig en smule misforstået her. Jeg vil aldrig argumentere for, at andre skal bruge penge, som de ikke har, uanset situationen. Men nu er det altså heller ikke sådan, at mine to brødre her nogensinde har haft dårlig økonomi, tværtimod vil jeg sige. Pengene var små hos ham der blev skilt, men det var jo kun i en kortere periode, og at vi lige pludselig ikke skulle være på gavefod mere, det var ikke noget, jeg aftalte med ham. Det var noget han aftalte med min anden bror og så var det også bare sådan det blev med mig. 

Min pointe er, at han slet ikke har skænket det en tanke, hvor mange gaver, vi har givet til hans børn. Så blev det min tur til børn og så er det bare slut. Det er ikke bare ærgerligt, det er urimeligt Jeg ville sådan ønske, at vi havde en regel om, at vi gav hinandens børn gaver indtil de blev en vis alder, fordi så er det ens for alle, og så må man tage forbehold for, at der kan forekomme perioder, hvor f.eks. pengene er små. Det ville jeg sagtens kunne forstå. Men bare sådan at stoppe... og som beskrevet, så har jeg også selv været på SU i nogle år, men jeg formåede alligevel at give gaver til alle. Jeg kan egentlig mærke, at det er lidt svært at få ordentligt ned sort på hvidt, uden at det måske misforstås? 

Anonym skriver:

Dengang var det også til voksne, dvs. vi gav fællesgaver, men for mig er det vigtigste børnene ��

Vi giver altid til familiens børn, og kun de voksne vi holder jul med.

Men der er heller ikke voldsomt mange børn, så det er ikke en formue vi skal af med.

Der var en som lavede regnestykket med 11 børn at give gaver, og hvis det holder så syntes jeg at det bliver for meget.

Anonym skriver:

Hej med jer alle

Jeg har et spørgsmål, der går på, hvornår i stopper med at give julegaver? Jeg kommer fra en familie, hvor vi er mig (Den yngste), mine forældre og jeg har tre storebrødre, og de har hver især 2, 3 og 3 børn. Min kæreste og jeg har været sammen i 12 år og vi har købt gaver til mine niecer og nevøer de første seks år... så skete der nemlig det, at min ene bror blev skilt og så var pengene små og så stoppede vi med at give hinanden julegaver og det faldt jo selvfølgelig sammen med, at vi fik vores første barn. Nu har vi så 3 børn. Den yngste er lige knap et halvt år og den ældste 6 år.... men der gik ikke længe, før han gik ud og købte en hund og det er i hvert fald heller ikke billigt... Jeg kunne forstå på min anden bror, at de to af dem havde talt om, at stoppe med at give julegaver, hvilket de stadig holder den dag i dag... Jeg fik så overbevist den ene om stadig at fortsætte med at give gaver til hinanden... Jeg har det bare sådan... Vi har altid givet deres børn gaver hver evig eneste jul og nu hvor jeg har fået børn, så får mine ingen... Det er som om, at fordi jeg er den yngste og den sidste, der har fået børn, så har jeg fået de børn, som har fået bægeret til at flyde over... og det er ikke en rar følelse.. Jeg kan ikke lade være med at føle det enormt uretfærdigt. Og jeg synes, det er helt forkert sådan at stoppe med at give de små børn julegaver. Jeg synes det er for nemt og jeg er bare enormt skuffet... Jeg spurgte min bror og svigerinde forleden, om de havde nogle julegave ønsker... Jeg fik svaret, at de regnede ikke med, at vi var på gaver med hinanden, at deres økonomi var presset, så de så gerne, at vi sprang over... så tænkte jeg... Aner ikke, hvordan de ikke har regnet med det?!  Vi har jo altid givet hinanden gaver og har ikke talt om på noget tidspunkt i år at lade være... og herregud, jeg forlanger ikke, at andre skal bruge penge, de ikke har og desuden forventer jeg heller ikke store og dyre gaver... vores økonomi har også været presset, da jeg var på SU i ca 4 år, men vi har alligevel altid prioriteret gaver til dem og deres børn..... Det virker måske ynkeligt, men jeg føler mig simpelthen fraprioriteret/uvigtig/hvorfor er mine børn mindre vigtige end deres børn... og gaver ER altså bare en del af juleaften. Synes det mister lidt af sin magi, hvis vi begynder at fjerne noget af, der bare hører sig til... og føler jeg er blevet en del af aftale, som jeg ikke har været med til at indgå... Det har mine brødre gjort for mig og så har jeg egentlig ikke haft noget at skulle have sagt...

Hvis du nåede så langt, så tak!!! Hvad tænker i? Nogle, det har været udsat for noget lignende og hvordan havde i det med det? Og sagde i noget eller lod i som ingenting?

Her har det været sådan at de voksne fik gaver indtil de fik børn og når de så fik børn fik børnene gaverne i stedet. Så gavebeløbet pr. Hustand har altid været det samme, men modtagerne af gaverne har ændret sig fra de voksne til børnene.  

Forstår ikk hvorfor du tager sådan på vej. Julen burde ikke handle om hvor mange gaver man har givet i årenes løb til andre. Den burde handle om hygge og samværd thats it. 

jeg giver ikk gaver til andre end min søn. Heller ikk selvom min bror og svigerinde har givet gaver til os gennem de sidste år. Jeg hader mildest talt bare det der gaveræs og synes det er en lidt forkælet/grådig holdning den der “jeg har givet til andre i så og så lang tid. Så nu skylder de mig”