Julegaver der stopper..?!

321 skriver:

Her har det været sådan at de voksne fik gaver indtil de fik børn og når de så fik børn fik børnene gaverne i stedet. Så gavebeløbet pr. Hustand har altid været det samme, men modtagerne af gaverne har ændret sig fra de voksne til børnene.  

Jeg kan egentlig godt lide begrebet "gavebeløb pr. husstand"... det er ligesom en faktor, der er mere eller mindre konstant.. Det er en del af min pointe, men jeg har det endda også sådan, at det selvfølgelig kan ændre sig i en periode, hvis f.eks. pengene er små, men jeg bliver ked af, at de ikke rigtig har skænket det en tanke, at vi har givet og givet og givet deres børn, men de vil ikke rigtig give noget til mine børn... bare fordi, jeg er den sidste, der får børn, så kan jeg ikke se det rimelige i, at mine børn så skal snydes for gaver... så synes jeg, man må finde en løsning/gå på kompromis og ikke bare bakke ud og sige slut... men jeg kan ikke finde ud af, hvad jeg skal sige til mine brødre...? Jeg er på ingen måder interesseret i at blive uvenner, jeg ønsker bare, at de lige prøver at se det fra min synsvinkel.. pyh...

Anonym skriver:

Jeg tror egentlig, jeg føler mig en smule misforstået her. Jeg vil aldrig argumentere for, at andre skal bruge penge, som de ikke har, uanset situationen. Men nu er det altså heller ikke sådan, at mine to brødre her nogensinde har haft dårlig økonomi, tværtimod vil jeg sige. Pengene var små hos ham der blev skilt, men det var jo kun i en kortere periode, og at vi lige pludselig ikke skulle være på gavefod mere, det var ikke noget, jeg aftalte med ham. Det var noget han aftalte med min anden bror og så var det også bare sådan det blev med mig. 

Min pointe er, at han slet ikke har skænket det en tanke, hvor mange gaver, vi har givet til hans børn. Så blev det min tur til børn og så er det bare slut. Det er ikke bare ærgerligt, det er urimeligt Jeg ville sådan ønske, at vi havde en regel om, at vi gav hinandens børn gaver indtil de blev en vis alder, fordi så er det ens for alle, og så må man tage forbehold for, at der kan forekomme perioder, hvor f.eks. pengene er små. Det ville jeg sagtens kunne forstå. Men bare sådan at stoppe... og som beskrevet, så har jeg også selv været på SU i nogle år, men jeg formåede alligevel at give gaver til alle. Jeg kan egentlig mærke, at det er lidt svært at få ordentligt ned sort på hvidt, uden at det måske misforstås? 

Måske det ikke handler om penge, men overskud? 
jeg kan hen af vejen godt følge dig i, at dine børn måske bliver “snydt”, men de får vel gaver af jer og andre?
Dine børn føler sig vel heller ikke snydt eller noget? 
For nogle betyder gaver heller ikke særligt meget i julen.. 

Tullemoar skriver:

Måske det ikke handler om penge, men overskud? 
jeg kan hen af vejen godt følge dig i, at dine børn måske bliver “snydt”, men de får vel gaver af jer og andre?
Dine børn føler sig vel heller ikke snydt eller noget? 
For nogle betyder gaver heller ikke særligt meget i julen.. 

 

Jeg har det selv sådan med gaver, at gaveindkøbet godt kan gå hen og blive til gaveræs, når man får en ønskeseddel, fordi så er man til en vis grad bundet til at købe nogle bestemte ting (man bestemmer selvfølgelig selv, men håber du ved hvad jeg mener) og nogle har det også bare med at ønske sig virkelig dyre ting, og lige der kan jeg godt lide at have frie tøjler. Det handler i bund og grund ikke om penge for mig, men om at give en gave/kald det en slags julehilsen, og det behøver ikke at være noget stort eller dyrt, jeg synes det er tanken der tæller... Jeg gav for nogle år siden min ene bror en kartoffelskræller og den blev han rigtig glad for... Jeg har tænkt på, om det måske er fordi, han/De tror vi har høje forventninger til gaverne og måske derfor bakker ud... hvilket vi ikke har, men måske jeg skulle sige det? Eller hvad? Jeg synes bare, det er en del af julen, en del af stemningen at sidde og åbne julegaver og se andre åbne deres... og jeg vil ikke have, at det skal forstås som om, det er det eneste, jeg går op i.... julen handler også om meget andet, som hygge og samvær med sine nærmeste 

Jeg har 2 søskende der har hhv 2 og 3 børn og jeg selv har 2. Altså 7 i det hele. Vi startede for et par år siden på kun at give til ungerne og vores forældre - og beløbet er helt op til en selv. Typisk ligger vi nok mellem 150 og 200 pr gave. Det synes jeg ikke er slemt - og jeg er på SU  

Det der med at overskue at købe gaver har jeg lidt svært ved at se som en altoverskyggende faktor ift at give familiens børn en gave. Det er da så nemt at bestille alt på nettet idag jeg har lige bestilt ALLE julegaver hjem i løbet af en times tid, i sofaen med en kop kaffe :-D 

Men anyway. For lige at få lidt mere styr på din situation - hvem får dine børn så gaver fra? Altså mangler de gaver juleaften? For hvis de fx får 10 som det er nu, så synes jeg måske mere det er dit behov end børnenes, at der skal være flere gaver. Men hvis der kun er fra jer selv, og 2 sæt bedsteforældre, så forstår jeg dig måske lidt bedre  

Anonym skriver:

Jeg har det selv sådan med gaver, at gaveindkøbet godt kan gå hen og blive til gaveræs, når man får en ønskeseddel, fordi så er man til en vis grad bundet til at købe nogle bestemte ting (man bestemmer selvfølgelig selv, men håber du ved hvad jeg mener) og nogle har det også bare med at ønske sig virkelig dyre ting, og lige der kan jeg godt lide at have frie tøjler. Det handler i bund og grund ikke om penge for mig, men om at give en gave/kald det en slags julehilsen, og det behøver ikke at være noget stort eller dyrt, jeg synes det er tanken der tæller... Jeg gav for nogle år siden min ene bror en kartoffelskræller og den blev han rigtig glad for... Jeg har tænkt på, om det måske er fordi, han/De tror vi har høje forventninger til gaverne og måske derfor bakker ud... hvilket vi ikke har, men måske jeg skulle sige det? Eller hvad? Jeg synes bare, det er en del af julen, en del af stemningen at sidde og åbne julegaver og se andre åbne deres... og jeg vil ikke have, at det skal forstås som om, det er det eneste, jeg går op i.... julen handler også om meget andet, som hygge og samvær med sine nærmeste 

Uanset hvad så tænker jeg at det er en god ide at snakke om det. 

Det kan godt være de føler forventningerne er store. Det kan også være det er noget helt andet.

Jeg tænker i hvert fald kommunikation er vejen frem, og du fortæller, hvad du føler. At du gerne ville have været involveret i beslutningen. 

Mor11 skriver:

Jeg har 2 søskende der har hhv 2 og 3 børn og jeg selv har 2. Altså 7 i det hele. Vi startede for et par år siden på kun at give til ungerne og vores forældre - og beløbet er helt op til en selv. Typisk ligger vi nok mellem 150 og 200 pr gave. Det synes jeg ikke er slemt - og jeg er på SU  

Det der med at overskue at købe gaver har jeg lidt svært ved at se som en altoverskyggende faktor ift at give familiens børn en gave. Det er da så nemt at bestille alt på nettet idag jeg har lige bestilt ALLE julegaver hjem i løbet af en times tid, i sofaen med en kop kaffe :-D 

Men anyway. For lige at få lidt mere styr på din situation - hvem får dine børn så gaver fra? Altså mangler de gaver juleaften? For hvis de fx får 10 som det er nu, så synes jeg måske mere det er dit behov end børnenes, at der skal være flere gaver. Men hvis der kun er fra jer selv, og 2 sæt bedsteforældre, så forstår jeg dig måske lidt bedre  

 

Da jeg var på SU, købte vi gaver til mine forældre, svigerforældrene, kæresten, kærestens søster, mine tre brødre, og vores i alt 10 niecer og nevøer, kærestens lillebror og kærestens mormor og farmor og kærestens to kusiner og hans fætter.. og igen, jeg var på SU... og de fleste af dem fik også fødselsdagsgaver i løbet af året, og vi havde gavebeløb på 200-300 kr pr gave både til fødseladag og til jul og vi kunne godt få det til at gå op... men mindre - meget mindre kan også gøre det... Det er jo tanken, der tæller... I år får mine børn gaver fra deres mormor og morfar, farmor og farfar og fællesgave fra min svigerinde og hendes døtre... og fra os selvfølgelig 

Anonym skriver:

Da jeg var på SU, købte vi gaver til mine forældre, svigerforældrene, kæresten, kærestens søster, mine tre brødre, og vores i alt 10 niecer og nevøer, kærestens lillebror og kærestens mormor og farmor og kærestens to kusiner og hans fætter.. og igen, jeg var på SU... og de fleste af dem fik også fødselsdagsgaver i løbet af året, og vi havde gavebeløb på 200-300 kr pr gave både til fødseladag og til jul og vi kunne godt få det til at gå op... men mindre - meget mindre kan også gøre det... Det er jo tanken, der tæller... I år får mine børn gaver fra deres mormor og morfar, farmor og farfar og fællesgave fra min svigerinde og hendes døtre... og fra os selvfølgelig 

Holder i jul med dine brødre og deres børn? 

Mor11 skriver:

Holder i jul med dine brødre og deres børn? 

Det skifter hvert andet år, da vi holder med hhv min og kærestens familie, men det har ikke haft betydning ift gaver tidligere...

Anonym skriver:

Det skifter hvert andet år, da vi holder med hhv min og kærestens familie, men det har ikke haft betydning ift gaver tidligere...

Men det kunne jo være at dine brødre ville finde det mere meningsfyldt med en aftale om gaver til dem man holder jul med - Evt en aftale om at det kun er børnene og ikke mellem alle jer voksne også. 

Så er det kun hvert andet år at der er så mange gaver der skal indkøbes og i holder det så langt nede som muligt ved at tage de voksne fra. 

Hej med jer alle

Jeg har et spørgsmål, der går på, hvornår i stopper med at give julegaver? Jeg kommer fra en familie, hvor vi er mig (Den yngste), mine forældre og jeg har tre storebrødre, og de har hver især 2, 3 og 3 børn. Min kæreste og jeg har været sammen i 12 år og vi har købt gaver til mine niecer og nevøer de første seks år... så skete der nemlig det, at min ene bror blev skilt og så var pengene små og så stoppede vi med at give hinanden julegaver og det faldt jo selvfølgelig sammen med, at vi fik vores første barn. Nu har vi så 3 børn. Den yngste er lige knap et halvt år og den ældste 6 år.... men der gik ikke længe, før han gik ud og købte en hund og det er i hvert fald heller ikke billigt... Jeg kunne forstå på min anden bror, at de to af dem havde talt om, at stoppe med at give julegaver, hvilket de stadig holder den dag i dag... Jeg fik så overbevist den ene om stadig at fortsætte med at give gaver til hinanden... Jeg har det bare sådan... Vi har altid givet deres børn gaver hver evig eneste jul og nu hvor jeg har fået børn, så får mine ingen... Det er som om, at fordi jeg er den yngste og den sidste, der har fået børn, så har jeg fået de børn, som har fået bægeret til at flyde over... og det er ikke en rar følelse.. Jeg kan ikke lade være med at føle det enormt uretfærdigt. Og jeg synes, det er helt forkert sådan at stoppe med at give de små børn julegaver. Jeg synes det er for nemt og jeg er bare enormt skuffet... Jeg spurgte min bror og svigerinde forleden, om de havde nogle julegave ønsker... Jeg fik svaret, at de regnede ikke med, at vi var på gaver med hinanden, at deres økonomi var presset, så de så gerne, at vi sprang over... så tænkte jeg... Aner ikke, hvordan de ikke har regnet med det?!  Vi har jo altid givet hinanden gaver og har ikke talt om på noget tidspunkt i år at lade være... og herregud, jeg forlanger ikke, at andre skal bruge penge, de ikke har og desuden forventer jeg heller ikke store og dyre gaver... vores økonomi har også været presset, da jeg var på SU i ca 4 år, men vi har alligevel altid prioriteret gaver til dem og deres børn..... Det virker måske ynkeligt, men jeg føler mig simpelthen fraprioriteret/uvigtig/hvorfor er mine børn mindre vigtige end deres børn... og gaver ER altså bare en del af juleaften. Synes det mister lidt af sin magi, hvis vi begynder at fjerne noget af, der bare hører sig til... og føler jeg er blevet en del af aftale, som jeg ikke har været med til at indgå... Det har mine brødre gjort for mig og så har jeg egentlig ikke haft noget at skulle have sagt...

Hvis du nåede så langt, så tak!!! Hvad tænker i? Nogle, det har været udsat for noget lignende og hvordan havde i det med det? Og sagde i noget eller lod i som ingenting?

I min familie har det så længe jeg kan huske kun været de man holdt jul med vi gav gaver til. Jeg har så sat min prioritet til 1. Børnene, 2. Bedsteforældre og oldeforældre 3. Øvrige voksne. 

Sidste år var jeg og mine to ældre søstre hjemme med vores familier så vi endte med at være 4 børn og 7-8 voksne. Vi havde så fra starten aftalt at de voksne hver fik én anden voksen at købe gave til.