Vi føler os magtesløse

Det lyder som et barn der lige nu slås med en masse nye ting.

Først. At straffe med putning uden aftensmad giver i hendes hoved ingen mening, hun kan ikke koble det til hendes opførsel på parkeringspladsen. Hvis man skal bruge straf, skal det have en relation til den opførsel man vil straffe.

Hun er ikke besværlig for at genere jer. Hun har det svært, er træt og kan ikke selv analysere og endnu mindre fortælle jer hvad problemet er. I er de voksne og må tage styringen her. Hun skal mødes med en masse kærlighed og omsorg, og fuldstændigt faste rammer. Når hverdagsopgaverne (tøj, ud af døren, osv) ikke spiller kan det hjælpe at køre tingene lidt som en militærlejr. Alt er varslet på forhånd og sker på samme måde hver gang. Hun er stor nok til at lade aftaler med. Så om aftenen aftaler du med hende: i morgen står vi op, børster tænder, vasker ansigt og så går du ind og tager det her tøj på som vi lige har fundet sammen. Du vurderer om morgenen hvor meget hun gør selv og hvor meget du må tage over. Tag over på en kærlig måde. “Det er en lidt svær morgen, nu hjælper mor lige med tøjet”. Osv.

Det samme hver morgen. Ingen forhandling, ingen hidsen sig op. Bare det samme. I skal bevare roen, selv når hun går i krise over at I har rørt en pude (eller hvad det nu er). Det virker ikke på dag 1. Men I må skabe ro, tryghed og forudsigelighed så hun har mere plads til at rumme alt det andet nye. 

Held og lykke.

nanan78 skriver:

Det lyder som et barn der lige nu slås med en masse nye ting.

Først. At straffe med putning uden aftensmad giver i hendes hoved ingen mening, hun kan ikke koble det til hendes opførsel på parkeringspladsen. Hvis man skal bruge straf, skal det have en relation til den opførsel man vil straffe.

Hun er ikke besværlig for at genere jer. Hun har det svært, er træt og kan ikke selv analysere og endnu mindre fortælle jer hvad problemet er. I er de voksne og må tage styringen her. Hun skal mødes med en masse kærlighed og omsorg, og fuldstændigt faste rammer. Når hverdagsopgaverne (tøj, ud af døren, osv) ikke spiller kan det hjælpe at køre tingene lidt som en militærlejr. Alt er varslet på forhånd og sker på samme måde hver gang. Hun er stor nok til at lade aftaler med. Så om aftenen aftaler du med hende: i morgen står vi op, børster tænder, vasker ansigt og så går du ind og tager det her tøj på som vi lige har fundet sammen. Du vurderer om morgenen hvor meget hun gør selv og hvor meget du må tage over. Tag over på en kærlig måde. “Det er en lidt svær morgen, nu hjælper mor lige med tøjet”. Osv.

Det samme hver morgen. Ingen forhandling, ingen hidsen sig op. Bare det samme. I skal bevare roen, selv når hun går i krise over at I har rørt en pude (eller hvad det nu er). Det virker ikke på dag 1. Men I må skabe ro, tryghed og forudsigelighed så hun har mere plads til at rumme alt det andet nye. 

Held og lykke.

 

Tak for rådet... jeg har skældt ham ud ..

sidder her og græder fordi hun faldt i søvn uden aftensmad ...  gør så ondt i mit moderlig hjerte. 

Hun lyder som en pige der bliver fyldt af alt det nye men ikke kan få det ud, og selvom det kan lyde så nemt så tror jeg at den eneste vej frem er, at rumme hende og hendes følelser.

Og lov mig hun aldrig kommer i seng uden mad igen, og hun sagde endda undskyld  Hun må have en rigtig øv følelse og synes næsten du skal forlange din mand undskylder for situationen i morgen 

Wow! Vis noget forståelse for jeres datter - har helt ondt i hjertet. 

Det er en lille pige på på 5 år. Der er ung ifht at starte i skole og som kæmper med de forventninger,  der måske er derhenne. Så har hun brug for at I hjælper mere. Så drop alt med at hun skal alt selv. Hun beder jo netop om, at I skal hjælpe. 

Mht tøj - så når I vækker hende.. så hjælp hende i det tøj hun skal have på. Og når I skal afsted så hjælp med jakkeærmerne. Det behøver ikke være et drama hvis man ikke stiller urimelige krav. Og lige nu virker hun så presset af skolestart at tøjet er et for stort krav. 

Ikke at give mad - den vil jeg slet ikke uddybe men bare sige det er hjerteløst at din mand. Pure and simple... og af jer . du gør heller ikke noget).

Drop alt om skyld og krav og skru helt ned i den kommende måned. Hun ender jo ikke med at være 10 uden selv at tage tøj på. Men lige nu har hun ikke behov for store krav. Og hvis hun slapper mere af med en tallerken med fiskefrikadeller foran en tegnefilm så lad hende gøre det efter en dag i skolen. 

Let presset - jeg forstår ærlig talt ikke at det er svært at forstå hvilken stor omvæltning det er at starte i skole. Forestil dig st blive smidt ind i et nyt arbejde (som du ikke kan sige op), hvor du møder en masse nye kollegaer og får en masse opgaver du ikke kender til eller har nogle uddannelse i forhold til. ... og krydre det med nogle forældre der er forventningsfulde som man skal leve op til. 

Igen - let presset og jeg ville gå så lang som at sige undskyld for fars opførsel (bare ikke ok). Hun skal elskes uanset og den type opdragelse er ikke i orden. Og det kan man sagtens ende i- men man skal så også undskylde. 

.. og det med værelset. Det virker som det eneste sted hvor hun har kontrol og hun kan stolle krav istedet for st skille leve op til dem. Så ville jeg også forlange at andre respekterede de steder tingene stod.

Og en sidste ting. Du kalder din datter: umulig, kort luntet, stædig og hysterisk. .... og det i de første 9 linjer. 

Jeg synes virkelig I skal vende spejlet mod jer selv, og tænke over hvad disse forkølelser overfor hende gør ved hende. For tro mig hun kan sagtens mærke at I ikke gider hende lige nu. 

Og hvor hun har endnu mest brug for støtten

Hun er ved at være stor ... 

Har du prøvet at snakke med hende om, hvad løsningen kunne være. 

Ikke om morgenen når problemet er der men i weekenden, hvor der er god tid. 

Spørg om hun ikke bliver træt af at I bliver uvenner hver morgen. 



Dyk lidt ned i, hvad det egentlige problem er. 

Er alt hendes tøj pludselig for barnligt. 

Bliver hun drillet.

Sidder bukserne træls?

Er strømperne måske egentlig for små? 

Har hun pludselig skiftet stil? 

Er hun træt af at I bestemmer rækkefølgen på hvad hun skal om morgenen? 




Det kan være 1000 forskellige ting ... 

Og løsningen er forskellig afhængig af problemet

Der er tre ting, som springer mig i øjnene i alt det du skriver:

1) I bruger trusler, som alle ved er urealistiske og som alligevel ikke gennemføres: “Så må du blive hjemme fra skole” er jo håbløst, når både mor og unger godt ved, at det aldrig kommer til at ske.

2) I bruger decideret straf fuldkommen afkoblet fra den adfærd I ønsker stoppet. Jeg er stor fortaler for tydelighed og konsekvens - men hvor skulle sammenhængen mellem “jeg græder på hjemvejen” og “så får jeg ingen aftensmad senere” dog kunne findes i en lille barnehjerne? Skidt med at hun røg sulten i seng, det i sig selv skal hun såmænd nok klare, det er langt værre at føle sig misforstået og straffet uden at forstå hvorfor.

3) Du taler om hende i meget negative vendinger, fremfor at have fokus på at forsøge at forstå, hvorfor alting tilsyneladende er svært for hende for tiden (skolestart er et godt bud på årsagen).

Måske I lige allesammen skal have en puster og starte forfra. Kan I tage tidligt fri i morgen eftermiddag, tage hjem bare med hende og hygge lidt med mor og far? Hun er stor - snak med hende om, at I godt ved at det hele har været lidt dumt den sidste tid - og sæt så nogle ord på, hvordan det vil blive fremover og hvordan I skal hjælpe hinanden med det.

Held og lykke - drop den dårlige samvittighed og start på en frisk!

Anonym skriver:

Det lyder ikke til at din datter er stædig som min  min kan ikke lokkes med chokolade endda .. hun står bar fast og græder og siger hun ikk vil i skole .. og i dag trak hun den ud i lang tid til det blev meget sent... så sagde jeg nu går jeg med storesøster i skole du bliver her... og først der græd hun igen og sagde jeg vil med nu ska du hjælpe mig med at gør mig klar ..  jeg er helt magtesløs ... så jeg var jo tvunget til at hjælpe hende i sidste ende for ellers kom vi alle for sent .... aaaaah!!!!

 

min mand har i dag straffet hende Ved at putte hende uden aftensmad selvom hun skreg undskyld og jeg er sulten så stod han ved og sagde nej .. fordi hun lavede en kæmpe scene på vej hjem fra skole og lagde sig ned på parkerings pladsen og skreg og ville ikke ind i bilen ... indtil han tvang hende . 

 

Det gør ondt i min mave lige nu fordi hun sover sulten ... jeg var meget imod det da hun var sulten 

Det kommer så sandelig an på hvordan hun bliver mødt. Møder jeg hende med en negativ forventning, sur mine, trusler, hævet stemme og forventninger hun ikke kan overskue at skulle indfri, så sætter hun hælene i og bliver totalt umedgørlig. Og så fortsætter morgenen med skrig og skrål, frustration og en møg dårlig stemning.

Kommer jeg i stedet med en positiv forventning og minimale krav (når det er der hun er), og tilbyder en krammer når det alligevel er pisse træls at stoppe det man er i gang med, så kører hele morgenen lettere og vi kommer ud af døren til tiden uden at have hevet hovederne af hinanden.

MummiT skriver:

Det kommer så sandelig an på hvordan hun bliver mødt. Møder jeg hende med en negativ forventning, sur mine, trusler, hævet stemme og forventninger hun ikke kan overskue at skulle indfri, så sætter hun hælene i og bliver totalt umedgørlig. Og så fortsætter morgenen med skrig og skrål, frustration og en møg dårlig stemning.

Kommer jeg i stedet med en positiv forventning og minimale krav (når det er der hun er), og tilbyder en krammer når det alligevel er pisse træls at stoppe det man er i gang med, så kører hele morgenen lettere og vi kommer ud af døren til tiden uden at have hevet hovederne af hinanden.

Tusind tak for jeres råd .. i morges fik en kæmpe portion morgenmaden og vi undskyldte ... jeg tog mig god tid med hende satte os ned og se tv mens hun spiste . Farmanden tog sig af den ældste. 

Hun græd ikke og kæmpede ikke imod. Jeg føler mig som verdens dårligste mor da lige er vågnet op  hvorfor skrev jeg ikke herind før..