Vi føler os magtesløse

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

21. august 2019

Skouboe

Som mor til et "viljestærkt barn" er mine bedste råd at snakke om tingene når der ikke er en konflikt, fx over en bolle om eftermiddagen efter skole, at lave klare aftaler og forberede ting, fx lægge tøj frem og evt. gøre morgenmad klar og generelt prøve at engagere dem i løsningerne - og så prøve at undgå konflikter morgen og aften, hvor alle er trætte og overskuddet minimalt.

.. og når alting er sat på spidsen og du er klar til at kyle ungen ud fra første sal, så stop, sæt dig på knæ og tilbyd hende en kæmpe krammer.. det er svært at fortsætte med at være vred, når man krammer...

Og husk, det er (endnu) en fase...

Anmeld Citér

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

22. august 2019

lineog4

Først du er ikke verdens dårligste mor - vi kommer alle ud i perioder, hvor vi føler os magtesløse og gør tingene på måder som ikke lige er beskrevet i bøgerne. Nogle gange er de ting til det gode og det hjælper og andre gange har de stik modsat effekt. 

Jeg bider mærke i, at hun lige er startet i skole - det er en virkelig hård tid for de små både i 0. Klasse og i 1. Klasse og mit råd både som mor til børn der har været det igennem og som lærer er: skær ned på krav og principper frem til efterårsferien og forvent nedbrud, surhed, træthed, råb, ambivalent: jeg vil ikke afsted, jeg vil ikke hjem... Det er en kæmpe omvæltning, og alle børn bruger max energi på at passe ind, være den gode elev, huske alle de nye regler og rutiner. Det er ikke den periode, at vi som forældre kan forvente alverdens af vores børn. 

Når det er sagt, så skal hun selvsagt op om morgenen og afsted i skole, og der ville jeg som mor sætte ind og ikke om hun skal ind og vælge burger, at hun flipper når man henter osv. Jeg ville vælge fokus på morgenen og være large vedrørende resten.

Og jeg ville sætte fokus som andre skriver ved at tale sammen i fredstid, få lavet en meget simpel struktur for morgenen og et stjernekort, hvor den gode opførsel italesættes: jeg kan tage tøj på hver morgen og gå i skole. Og så med en præmie efter 2 uger, en præmie som hun har bestemt. 

Pøj pøj- og I er absolut ikke dårlige forældre, I har bare en pige der reagerer på skolestart, og det kan være dybt frustrerende...

Anmeld Citér

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.