Vi føler os magtesløse

ErDuHerIkkeSnart skriver:

Der er tre ting, som springer mig i øjnene i alt det du skriver:

1) I bruger trusler, som alle ved er urealistiske og som alligevel ikke gennemføres: “Så må du blive hjemme fra skole” er jo håbløst, når både mor og unger godt ved, at det aldrig kommer til at ske.

2) I bruger decideret straf fuldkommen afkoblet fra den adfærd I ønsker stoppet. Jeg er stor fortaler for tydelighed og konsekvens - men hvor skulle sammenhængen mellem “jeg græder på hjemvejen” og “så får jeg ingen aftensmad senere” dog kunne findes i en lille barnehjerne? Skidt med at hun røg sulten i seng, det i sig selv skal hun såmænd nok klare, det er langt værre at føle sig misforstået og straffet uden at forstå hvorfor.

3) Du taler om hende i meget negative vendinger, fremfor at have fokus på at forsøge at forstå, hvorfor alting tilsyneladende er svært for hende for tiden (skolestart er et godt bud på årsagen).

Måske I lige allesammen skal have en puster og starte forfra. Kan I tage tidligt fri i morgen eftermiddag, tage hjem bare med hende og hygge lidt med mor og far? Hun er stor - snak med hende om, at I godt ved at det hele har været lidt dumt den sidste tid - og sæt så nogle ord på, hvordan det vil blive fremover og hvordan I skal hjælpe hinanden med det.

Held og lykke - drop den dårlige samvittighed og start på en frisk!

Det med aftensmad var fordi vi skulle købe burger King mad og hende far spurgte om hun vil med ind og vælge så sagde hun jeg vil ikke spise noget . Og han vil gerne være konsekvent så han valgte at sige når så får du ikke aftensmad hvis du ikkw kommer og vælger . Og på den måde blev det udviklet til at hun pludseligt slet ikkw skulle have noget overhovedet .. han er meget stædig og stod fast fordi han var bange hvis hun en anden dag ville gør det samme og tro at det er okay så får jeg noget senere alligevel 

Anonym skriver:

Det med aftensmad var fordi vi skulle købe burger King mad og hende far spurgte om hun vil med ind og vælge så sagde hun jeg vil ikke spise noget . Og han vil gerne være konsekvent så han valgte at sige når så får du ikke aftensmad hvis du ikkw kommer og vælger . Og på den måde blev det udviklet til at hun pludseligt slet ikkw skulle have noget overhovedet .. han er meget stædig og stod fast fordi han var bange hvis hun en anden dag ville gør det samme og tro at det er okay så får jeg noget senere alligevel 

Men igen - hold op. Giv hende en rugbrødsmad med spegepølse i stedet. 

Det er jo netop et sted i kan slække lidt.

hvis hun vitterligt ikke gider burger

Anonym skriver:

Tusind tak for jeres råd .. i morges fik en kæmpe portion morgenmaden og vi undskyldte ... jeg tog mig god tid med hende satte os ned og se tv mens hun spiste . Farmanden tog sig af den ældste. 

 

Hun græd ikke og kæmpede ikke imod. Jeg føler mig som verdens dårligste mor da lige er vågnet op  hvorfor skrev jeg ikke herind før.. 

 

 

Tag det bare helt roligt. Jeg har været præcis samme sted som dig. Og det har mange af dem herinde, der er SÅ forargede også, det er faser de fleste af os med viljestærke børn skal igennem.

Træk vejret dybt og tag en beslutning om, at fra nu af, der gør I ting anderledes. Jeg har også bandet min den yngste langt væk, fordi hun var kropumulig og ikke gad gøre hvad jeg bad hende om. Vi havde også forfærdelige morgener, hvor jeg ikke lavede andet end at rende rundt og råbe.

Nu starter vi anderledes. Jeg siger ikke til hende at hun skal op om morgenen. Jeg siger: Skat, hvis du gerne vil nå at se lidt fjernsyn, inden vi skal gå, så skal du ned i stuen nu. Det vil hun som regel gerne. Hvis hun gerne lige vil ligge et øjeblik, så får hun lov til det. Når hun så kalder, så hjælper jeg hende ned med dynen, så hun kan sidde og vågne i sofaen. Selv om hun er 5, hjælper jeg hende tit med tøjet, fordi jeg ved, at det går hurtigere, og at jeg så ikke behøver råbe.

Derefter går det ok. Jeg giver altid tidsfrister og fortæller dem begge, hvad der skal ske. Morgenmad, sætte tallerken hen i køkkenet (det skal de selv), madpakke i tasken (det skal de selv), se lidt mere tv mens der bliver børstet tænder og så ud og have tøj og sko på. 

Vores morgener er blevet meget mere rolige. jeg har også fundet ud af, at hvis de ikke hører efter, så virker det godt for mig at klappe ret højt, for så får jeg deres opmærksomhed.

Så start forfra. Du har helt sikkert lært en masse af det her, og hvis I begynder at komme i samme retning igen, så kan du hurtigere rette det tilbage. Og næsten alle kommer ud i de der situationer. Vi er alle bare mennesker, og når vi bliver presset, så reagerer vi ikke altid skide pædagogisk. Ungerne overlever. 

Anonym skriver:

Tusind tak for jeres råd .. i morges fik en kæmpe portion morgenmaden og vi undskyldte ... jeg tog mig god tid med hende satte os ned og se tv mens hun spiste . Farmanden tog sig af den ældste. 

 

Hun græd ikke og kæmpede ikke imod. Jeg føler mig som verdens dårligste mor da lige er vågnet op  hvorfor skrev jeg ikke herind før.. 

 

 

Gjort er gjort. 


Snak med farmand om at det IKKE er ok. Hvis han gør det igen, så stå imod og sig at selvfølgelig skal hun have mad. Alle kan altid få en rugbrød.  (Det kunne også være sket herhjemme for et par år siden , men vi har lært af det ... hvis vi tilnærmelsesvis er på vej derud, så overtager den anden forælder - det er en aftale vi har lavet internt) 

Hvor er det godt at I HAR sagt undskyld 


og se fremad  


Og se om du kan lave en aftale med hende om, hvordan hendes ØNSKE morgen kunne se ud  

Jeg vil anbefale jer, at lave afkrydsningsskema. Hver gang I får den ønskede adfærd for hun et kryds og når hun har opnået x antal krydser kan det være en tur i bio, en tur på biblioteket, en bog hun har ønsket sig eller andet. Det skal ikke være20-30 krydser, men et mindre antal som hun kan forholde sig til og så kan man sætte det op til næste belønning.

Hun kunne f.eks. få et kryds når hun har taget strømper og bukser på helt af sig selv, når hun f.eks. ikke har grædt i 10 min mv. Små krav til, at starte med og så skal det nok komme.

Lad hende være med til, at finde tøj om aften og så er det som hun har på dagen efter. Hvis hun alligevel ikke vil tage det på er det ikke så meget andet end, at sige til hende "så må du gå i skole i nattøj".

Håber I snart får nogen bedre morgner

Her er en mor, som søger råd og vejledning og det første hun møder, er fordømmelse af mor politiet herinde... føj for helvede... hun spørger om hjælp og er frustreret... Gud hvor må det være fantastisk, at være sådanne nogle fantastiske mødre, at i aldrig har stået i den situation.... 

Til TS.

Det lyder for mig, som en pige, som ekstrem sensitiv og som har svært ved at det nye som sker.. Når man er det, så har man brug for, at mor eller far vejleder, tager over og mest af alt forbereder hende på alt hvad der skal ske... gennemgå aftenen før, dagen imorgen med hende.. synliggøre måske med billeder, hvad hun skal om morgen, så hun ikke skal bruge ressourcer på det.. ingen valgmuligheder med tøj osv, tag styringen.. flere pauser her i starten, så ikke flere legeaftaler, kortere dage i SFO, ikke for mange ting, som hun skal efter skole... hun er fyldt til randen og har ikke brug for flere input. Det kan være svært, hvis man er en meget aktiv familie... men for en periode, er det godt, at skære alt unødig fra.... så hun kan komme hjem og koble fra og bearbejde dagen.

Anonym skriver:

Tusind tak for jeres råd .. i morges fik en kæmpe portion morgenmaden og vi undskyldte ... jeg tog mig god tid med hende satte os ned og se tv mens hun spiste . Farmanden tog sig af den ældste. 

 

Hun græd ikke og kæmpede ikke imod. Jeg føler mig som verdens dårligste mor da lige er vågnet op  hvorfor skrev jeg ikke herind før.. 

 

 

Du er ikke verdens dårligste mor - i er kommet ud på et sidespor, du har spurgt om hjælp, tager hjælpen til dig og har haft en skøn morgen med hende.

Du er en fantastisk mor fordi du turde spørge om hjælp og tage imod rådende med åbne arme 

Anonym skriver:

Tusind tak for jeres råd .. i morges fik en kæmpe portion morgenmaden og vi undskyldte ... jeg tog mig god tid med hende satte os ned og se tv mens hun spiste . Farmanden tog sig af den ældste. 

 

Hun græd ikke og kæmpede ikke imod. Jeg føler mig som verdens dårligste mor da lige er vågnet op  hvorfor skrev jeg ikke herind før.. 

 

 

Hvor lyder det dejligt at det lykkes at få en morgen uden at det hele gik op i skrig og skrål! 

Drop den dårlige samvittighed, den kan du alligevel ikke bruge til noget. Men fortsæt den gode stil, nu I har fundet ud af hvad der virker 

- Det er jo nemt for os udenforstående at komme med råd og nye øjne på sagen. Det er noget helt andet når man står i det, og ikke kan finde vejen ud. SEJT at du bad om råd, og fik vendt situationen!

Du har fået mange gode kommentarer og råd. Jeg kan kun tilslutte mig det med at droppe alle krav til hende, mød hende med kram og forståelse, selv når I er allermest frustrerede. Vi var igennem en hård periode med vores ældste (som endda var 6,5 år da hun startede i 0. klasse). Selv små ting dom at få jakke eller sko på kunne udløse et sammenbrud, men istedet for at tvinge det igennem, mødte vi hende med et nåååh hvor den driller den sko/jakke, kom nu hjælper jeg dig og SF’er gav lidt ro.

Der er store krav til de små i skolen og ikke mange voksne til at hjælpe, som de er Vang til k børnehaven.

Vi kommer ikke igennem livet som forældre uden at lave fejl, det vigtigste er at vi lærer af dem og husker at sige undskyld til vores børn.

Øv en træls trussel din mand kom med, men synes også at når det så først er sagt så holder man ved! 

At barnet kommer i seng uden aftensmad er altså IKKE mishandling Og jeg kunne i den situtation ikke drømme om at sige undskyld, men ville snakke med mit barn om situtation, og om hvorfor jeg handlede som jeg gjorde! 

Og som mor til en pige er der ligeså stædig og til tider hysterisk pige så føler jeg virkelig med jer��