Må de det?

Øh jamen så var det så, så let at farmor og farfar så ikke havde barnebarn uden jeg var til stedet. 

Jeg forstår slet ikke at du lader dem passe dit barn hvis de ikke acceptere hvad du siger. Forældre er tit blinde i forhold til deres egne børn, så nok derfor de ikke ser det som et problem. 

Så jeg havde klart sagt slut med pasning. Går ikke på kompromis med mit barns trivsel eller sikkerhed 

Som jeg husker reglerne, så er den med forældremyndighed eller tilkendt samvær (gennem retten), der selv er herre over, hvem barnet må være med. 

Jeg har været bonusmor. Min exkæreste og hans ex havde 50/50 forældremyndighed og 9/4 samvær. Her undersøgte vi, om moren måtte sige nej til, at jeg eksempelvis hentede barnet fra dagpleje, når det var fars weekend. (Jeg kunne af fysiske grunde bedre afhente barnet i en periode) 

Og det måtte hun ikke. Den som har fået tilkendt og fastsat samvær og/eller har forældremyndighed må bestemme, hvem barnet skal være med i deres tid. 

Men i din situation er der jo ingen, der har fastsat samvær med bedsteforældrene via retten. Hvilket vil sige, at det er dig og dig alene, der bestemmer. 

Og selv hvis de havde fået tilkendt samvær, så er jeg ret sikker på, at de ikke overholder deres “ret” til samværet ved at lade far være der. Og det tror jeg faktisk, ville kunne ophæve et potentielt samvær på sigt, såfremt samværet var fastsat af retten. 

Hvis du ikke har sagt noget til bedsteforældrene, så ville jeg nok gøre, som de andre påpeger. Tage en snak om samværet/at du trækker det tilbage. Også er det så enkelt. I din sag kan de intet gøre. Det er kun ved tilkendt samvær, at de ville kunne ringe til en foged og bede dem om hjælp. 

Tjullehej skriver:

Har du decideret sagt... I ser ikke jeres barnebarn mere hvis han også er der? Så får I frataget det privilegie?

hvis du har sat det så meget på spidsen så ville jeg gå videre med sagen.

Ja. Det har jeg. Og til det svarede de “så vil vi ikke se barnet mere, for du skal ikke styre hvem der kommer hos os” og nej det skal jeg ikke Lg det er heller ikke min hensigt. Men far er ikke god for barnet. Derfor må jeg nu gå videre med det lader det til. 

Soonmom skriver:

Øh jamen så var det så, så let at farmor og farfar så ikke havde barnebarn uden jeg var til stedet. 

Jeg forstår slet ikke at du lader dem passe dit barn hvis de ikke acceptere hvad du siger. Forældre er tit blinde i forhold til deres egne børn, så nok derfor de ikke ser det som et problem. 

Så jeg havde klart sagt slut med pasning. Går ikke på kompromis med mit barns trivsel eller sikkerhed 

Til mit eget forsvar vil jeg lige påpege at det først er igår jeg fik besked om det. Hvor farmor ved et uheld tydeligvis fortæller far har været der forrige gang de havde barnet. Nu er barnet så ferie hos dem med mit andet ældre barn som ind imellwm er med. Det store barn ringer hjem igår og siger far har været der hele dagen og aftenen.

planen er de skal hjem imorgen og så snart de lander her tager jeg affære og kræver en forklaring selvom der ingen god nok forklaring findes. 

Anonym skriver:

Som jeg husker reglerne, så er den med forældremyndighed eller tilkendt samvær (gennem retten), der selv er herre over, hvem barnet må være med. 

Jeg har været bonusmor. Min exkæreste og hans ex havde 50/50 forældremyndighed og 9/4 samvær. Her undersøgte vi, om moren måtte sige nej til, at jeg eksempelvis hentede barnet fra dagpleje, når det var fars weekend. (Jeg kunne af fysiske grunde bedre afhente barnet i en periode) 

Og det måtte hun ikke. Den som har fået tilkendt og fastsat samvær og/eller har forældremyndighed må bestemme, hvem barnet skal være med i deres tid. 

Men i din situation er der jo ingen, der har fastsat samvær med bedsteforældrene via retten. Hvilket vil sige, at det er dig og dig alene, der bestemmer. 

Og selv hvis de havde fået tilkendt samvær, så er jeg ret sikker på, at de ikke overholder deres “ret” til samværet ved at lade far være der. Og det tror jeg faktisk, ville kunne ophæve et potentielt samvær på sigt, såfremt samværet var fastsat af retten. 

Hvis du ikke har sagt noget til bedsteforældrene, så ville jeg nok gøre, som de andre påpeger. Tage en snak om samværet/at du trækker det tilbage. Også er det så enkelt. I din sag kan de intet gøre. Det er kun ved tilkendt samvær, at de ville kunne ringe til en foged og bede dem om hjælp. 

 

Tusind tak for dit svar  børnene kommer retur imorgen og mandag går jeg videre med det og finder ud af hvad jeg lige skal gøre. For jeg acceptere det ikke! Jeg er enormt skuffet.

Anonym skriver:

Tusind tak for dit svar  børnene kommer retur imorgen og mandag går jeg videre med det og finder ud af hvad jeg lige skal gøre. For jeg acceptere det ikke! Jeg er enormt skuffet.

Men hvad mener du med at gå videre med det? Der er ikke andre end dig, der kan gøre noget her. SF eller familieretshuset kan jo ikke gøre noget. Det eneste der er at gøre er, at børnene ikke kan komme hos farmor og farfar, når de ikke respekterer dine regler. Selvfølgelig kan du ikke bestemme, hvem der kommer i deres hjem, men du kan dælme bestemme om dine børn må være der imens.

MinC skriver:

Men hvad mener du med at gå videre med det? Der er ikke andre end dig, der kan gøre noget her. SF eller familieretshuset kan jo ikke gøre noget. Det eneste der er at gøre er, at børnene ikke kan komme hos farmor og farfar, når de ikke respekterer dine regler. Selvfølgelig kan du ikke bestemme, hvem der kommer i deres hjem, men du kan dælme bestemme om dine børn må være der imens.

Jeg har tænkt mig at kontakte SF igen, og bede om hjælp og så håbe farmor og farfar vil gå med til det. Så er det nemlig dem der sætter kravene og det håber jeg kan hjælpe. Hvis de ikke ønsker det så kan der ikke være samvær. Desværre. Men jeg bliver nød til at tænke på hvad der er bedst for mit barn. 

Anonym skriver:

Til mit eget forsvar vil jeg lige påpege at det først er igår jeg fik besked om det. Hvor farmor ved et uheld tydeligvis fortæller far har været der forrige gang de havde barnet. Nu er barnet så ferie hos dem med mit andet ældre barn som ind imellwm er med. Det store barn ringer hjem igår og siger far har været der hele dagen og aftenen.

planen er de skal hjem imorgen og så snart de lander her tager jeg affære og kræver en forklaring selvom der ingen god nok forklaring findes. 

Altså jeg havde nok kørt ud og hentet dem så snart jeg fik det at vide, jeg tolerere slet ikke stoffer og mine børn skal ikke være i nærheden af sådanne folk. 

Men du kender ham selvfølgelig bedst og ved om dine børn er sikre 

Anonym skriver:

Jeg har tænkt mig at kontakte SF igen, og bede om hjælp og så håbe farmor og farfar vil gå med til det. Så er det nemlig dem der sætter kravene og det håber jeg kan hjælpe. Hvis de ikke ønsker det så kan der ikke være samvær. Desværre. Men jeg bliver nød til at tænke på hvad der er bedst for mit barn. 

Jeg tror oprigtigt ikke, at du vil kunne bruge SF til at presse dine ønsker igennem.

Du låner dine børn (og også dit store barn, som farmor ikke er rigtigt farmor til?) til bedsteforældrene, som ikke følger dine anvisninger. Men når du påpeger det, siger bedsteforældrene blot, at så vil de ikke have dine børn på besøg. Sidstnævnte er den eneste trussel, du har. Og dét ved bedsteforældrene godt. Men de vil hellere undvære deres børnebørn, end at lade dig bestemme over sig. 

Der er ikke meget at gøre - andet end enten at acceptere, at far er på besøg og stole på, at bedsteforældrene varetager børnenes interesser, eller at beholde børnene selv. 

Soonmom skriver:

Altså jeg havde nok kørt ud og hentet dem så snart jeg fik det at vide, jeg tolerere slet ikke stoffer og mine børn skal ikke være i nærheden af sådanne folk. 

Men du kender ham selvfølgelig bedst og ved om dine børn er sikre 

Far er der ikke nu. Han kørte igår aftes og det ved jeg med sikkerhed. Derfor får de lov til ah blive til imorgen som aftalt.