Min mand forbyder morfar at se baby

Ja.. men min fsr var i mod lille pigens fødsel dengang. I dag elsker han hende. det plus skænderier og uenigheder er grund til at min mand hader ham og bærer nag

 

kan ikke forstå han ikke kan slutte fred. For vores skyld. Min far er den bedste morfar til hende 

Men er det ikke ham der råbte af dig..?

umiddelbart lyder han jo ikke til at være god for dig.

han er villig til at smide alt væk pga nag. Det er altså ikke normalt.

og som du kan læse er de fleste altså ikke positive i deres vurdering af din mand. Både i denne tråd eller dine tidligere. Det må da også gøre et indtryk på dig. Hvis jeg beskrev min mand ærligt i dette forum - hvordan han er som far og partner, er jeg ret sikker på de fleste ville tænke at han er en ret god mand. Det lyder ærligt som om st du fortjener bedre.

Anonym skriver:

Ja.. det er mig der har den porno afhængige mand.

har det fint, jeg er i forløb med psykolog 

Er det så ikke også dig der kommer fra en muslimsk baggrund og en far der slog dig mens du var gravid

Sprit25 skriver:

Er det så ikke også dig der kommer fra en muslimsk baggrund og en far der slog dig mens du var gravid

Jeg er aldrig blevet slået.   men råbt af.

Burde min mand ikke komme over det her, qt selvom jeg blev råbt af, af min far. Så skal han ikke forbyde vores pige at se ham. Min far vil rigtig gerne starte på en frisk, men manden vil ikke.

på den ene side forstår jeg jo godt min mands følelse omkring min far, da min far var meget strid i mod mig, og i øvrigt råbte og skreg af mig- som om jeg er et 0. Men når det er sagt, så er jeg og min familie startet på en frisk igen. Så jeg håbede også, at min mand ville starte på en frisk. Han behøver ikke blive venner med min far, men blot lade mig besøge mine forældre sammen med pigen.

Burde min mand ikke komme over det her, qt selvom jeg blev råbt af, af min far. Så skal han ikke forbyde vores pige at se ham. Min far vil rigtig gerne starte på en frisk, men manden vil ikke.

på den ene side forstår jeg jo godt min mands følelse omkring min far, da min far var meget strid i mod mig, og i øvrigt råbte og skreg af mig- som om jeg er et 0. Men når det er sagt, så er jeg og min familie startet på en frisk igen. Så jeg håbede også, at min mand ville starte på en frisk. Han behøver ikke blive venner med min far, men blot lade mig besøge mine forældre sammen med pigen.

Jo - det burde en normalt fungerende voksen mand gør (altså komme videre). 

Men du kommer nok til at vente forgæves - det er jo ikke altid folk gør som man vil, og så må man overveje om det så er det værd.

så vidt jeg husker har din mand også råbt af dig med jeres barn i armene (sig til hvis jeg tager fejl). 

Du er nødt til at vurdere om du gider en mand det faktisk virker ret usympatisk på de fleste der hører din beskrivelse. Det er dit valg og dit liv. 

Det værste er faktisk ikke st han nægter jeres datter at se morfar - det værste er st han decideret truer med skilsmisse. Føj altså. Jeg havde skredet med det samme.

Jo - det burde en normalt fungerende voksen mand gør (altså komme videre). 

Men du kommer nok til at vente forgæves - det er jo ikke altid folk gør som man vil, og så må man overveje om det så er det værd.

så vidt jeg husker har din mand også råbt af dig med jeres barn i armene (sig til hvis jeg tager fejl). 

Du er nødt til at vurdere om du gider en mand det faktisk virker ret usympatisk på de fleste der hører din beskrivelse. Det er dit valg og dit liv. 

Det værste er faktisk ikke st han nægter jeres datter at se morfar - det værste er st han decideret truer med skilsmisse. Føj altså. Jeg havde skredet med det samme.

Ja, du har ret. Men jeg er så blind og forelsket i ham. Det er helt pinligt, da jeg altid har sagt at jeg aldrig ville finde mig i sådan et forhold. Men nu sidder jeg selv i det

han er meget mærkelig. For han truer med at blive skilt og det andet øjeblik snakker han om, når vi skal indrette børne værelse og så videre. Jeg er også lidt kontrollerende i den forstand, at jeg har bedt ham om, at styre sit forbrug af Instagram. Jeg har faktisk sagt han skal lade være med at gå derind, fordi han ikke kunne lade være med at slå veninder og andre fra vores trænings center op. Så bruger han deres billeder til selv tilfredstillelse. Det er også en af de “punkter” blandt andet der får mine alarm klokker til at ringe. Det er bare skide svært, når han altid har været en af mine bedste venner også.  Men det får mig også til at tænke, at vi i virkeligheden er blevet afhængige af hinanden men ikke nødvendigvis er gode for hinanden i et forhold. Lige om lidt smutter vi på ferie i en uge. Som vi har booket for lang tid siden. der er jeg også spændt på, hvordan det hele kommer til at gå.

Anonym skriver:

Burde min mand ikke komme over det her, qt selvom jeg blev råbt af, af min far. Så skal han ikke forbyde vores pige at se ham. Min far vil rigtig gerne starte på en frisk, men manden vil ikke.

på den ene side forstår jeg jo godt min mands følelse omkring min far, da min far var meget strid i mod mig, og i øvrigt råbte og skreg af mig- som om jeg er et 0. Men når det er sagt, så er jeg og min familie startet på en frisk igen. Så jeg håbede også, at min mand ville starte på en frisk. Han behøver ikke blive venner med min far, men blot lade mig besøge mine forældre sammen med pigen.

Jeg har tænkt lidt. Når jeg tænker på jeres historie , helt fra da du blev gravid og din familie var, skal vi sige mere end stride mod dig.. din mor ville tvinge dig til Sverige for at få en senabort og din far opførte sig sindsygt, som jeg husker det.

Jeg er med på at i har forsonet jer og de er glade for deres barnebarn i dag. Men din mand.. han stod igennem SÅ meget for dig dengang. Blev gift og fandt sig i alt muligt lort fra både dem og du (mindes at du slet ikke kunne se de ofre han gjorde for dig, mens det stod på) men anyhow! Jeg ville faktisk ikke forlange at han kunne tilgive og komme videre.. men jeg ville forlange at jeg selv kunne bestemme over mit eget forhold til mine forældre, og så skulle han være fri til at blive hjemme når dig og baby besøger dem. Det ville være mit bedste og mest fair bud på en løsning .

I øvrigt, har i nogensinde fået snakket alt det der fortid igennem? Jeg tænker sådan, om det simpelthen har været for meget for jer og ham, og han derfor opfører sig som han gør nu?. Jeg tror han har brug for hjælp. Han var sådan en god støtte dengang, det virker for mig mærkeligt at han er vendt 180 grader siden dengang. 

Mor11 skriver:

Jeg har tænkt lidt. Når jeg tænker på jeres historie , helt fra da du blev gravid og din familie var, skal vi sige mere end stride mod dig.. din mor ville tvinge dig til Sverige for at få en senabort og din far opførte sig sindsygt, som jeg husker det.

Jeg er med på at i har forsonet jer og de er glade for deres barnebarn i dag. Men din mand.. han stod igennem SÅ meget for dig dengang. Blev gift og fandt sig i alt muligt lort fra både dem og du (mindes at du slet ikke kunne se de ofre han gjorde for dig, mens det stod på) men anyhow! Jeg ville faktisk ikke forlange at han kunne tilgive og komme videre.. men jeg ville forlange at jeg selv kunne bestemme over mit eget forhold til mine forældre, og så skulle han være fri til at blive hjemme når dig og baby besøger dem. Det ville være mit bedste og mest fair bud på en løsning .

I øvrigt, har i nogensinde fået snakket alt det der fortid igennem? Jeg tænker sådan, om det simpelthen har været for meget for jer og ham, og han derfor opfører sig som han gør nu?. Jeg tror han har brug for hjælp. Han var sådan en god støtte dengang, det virker for mig mærkeligt at han er vendt 180 grader siden dengang. 

 

Åh ja - nu kan jeg godt huske den tråd. Det er godt nok kompliceret.

Anonym skriver:

Burde min mand ikke komme over det her, qt selvom jeg blev råbt af, af min far. Så skal han ikke forbyde vores pige at se ham. Min far vil rigtig gerne starte på en frisk, men manden vil ikke.

på den ene side forstår jeg jo godt min mands følelse omkring min far, da min far var meget strid i mod mig, og i øvrigt råbte og skreg af mig- som om jeg er et 0. Men når det er sagt, så er jeg og min familie startet på en frisk igen. Så jeg håbede også, at min mand ville starte på en frisk. Han behøver ikke blive venner med min far, men blot lade mig besøge mine forældre sammen med pigen.

Det er i øvrigt ikke for at rode op i gamle tråde og være led, at jeg refererer til jeres tidligere historie (din tidligere tråd)! Det er udelukkende fordi jeg tænker at en simpel "uoverensstemmelse" ikke rigtig er dækkende når vi taler om de issues netop din mand og far har  jeg håber du forstår og ikke finder det upassende eller irrelevant jeg ved at nogen herinde har det stramt med referencer til tidligere tråde, men jeg tænker det netop er grundlaget for deres uvenskab. Ret mig endelig hvis jeg tager fejl.  

Mor11 skriver:

Det er i øvrigt ikke for at rode op i gamle tråde og være led, at jeg refererer til jeres tidligere historie (din tidligere tråd)! Det er udelukkende fordi jeg tænker at en simpel "uoverensstemmelse" ikke rigtig er dækkende når vi taler om de issues netop din mand og far har  jeg håber du forstår og ikke finder det upassende eller irrelevant jeg ved at nogen herinde har det stramt med referencer til tidligere tråde, men jeg tænker det netop er grundlaget for deres uvenskab. Ret mig endelig hvis jeg tager fejl.  

Det er det. Men burde han ikke som enhver voksen mand komme videre i livet så at sige. 

Min far er villig til at starte på en frisk