Min mand forbyder morfar at se baby

Det lyder ubehageligt, men hvis du er sikker på, at det er tomme trusler, så handler det måske om, at du viser ham én gang for alle, at du ikke bare føjer ham i det her.

Det er et helt urimeligt krav, han stiller. Én ting er, at han ikke kan lide din far (og omvendt), men det skal ikke gå ud over jeres datter. Han må lære at skille tingene ad.

Jeg bliver af og til i tvivl, om hvorvidt det er tomme trusler eller ej. Fordi han har tit brugt den med at “så skrid du bare” når vi  har haft vores skænderier. Ikke fordi vi ofte skændes, men det hænder af og til. 

Han er meget barnlig, og dårlig til at se udover sine egne behov. 

Jeg tror du har meget ret i, at det handler om, at han skal lære, at jeg ikke føjer mig i hans urimelige krav. Selvom jeg foretrækker, at man snakker som to voksne mennesker, og løser det i fællesskab.

Anonym skriver:

Min mand og far hader hinanden, og de har aldrig været enige om noget. De har helt forskellig syn på penge og samfund. Nu har han forbudt mig, at besøge mine forældre, med vores fælles pige. Min pige må ikke være hos mine forældre. Jeg må godt besøge mine forældre, men min pige må overhovedet ikke været i nærheden af morfar. De har haft et skænderi. Og min far svinede min mand til, og omvendt.

Jeg har snakket meget med min far, og fortalt at han skal prøve at række ud efter min mand- men min far tør ikke, af frygt for at min mand bare er afvisende- som han har haft tendens til.

Jeg aner ikke, hvad jeg skal stille op med de to stædige mænd. 

Er bare træt af, at jeg ikke kan tage hjem til de gamle med pigen. 

 

Jeg har prøvet at snakke med min mand flere gange, men han nægter at give sig

 

 

hvorfor skal han have lov til at forbyde det? 

Du må da fortælle ham at de begge må acceptere at de er forskellige - men nu måtte de opgøre sig som voksne mænd. Jeres datter skal ikke trækkes ind i deres skænderi. Hun har da ret til at se sin morfar - hun er ikke sur på ham! 

Anonym skriver:

Min mand og far hader hinanden, og de har aldrig været enige om noget. De har helt forskellig syn på penge og samfund. Nu har han forbudt mig, at besøge mine forældre, med vores fælles pige. Min pige må ikke være hos mine forældre. Jeg må godt besøge mine forældre, men min pige må overhovedet ikke været i nærheden af morfar. De har haft et skænderi. Og min far svinede min mand til, og omvendt.

Jeg har snakket meget med min far, og fortalt at han skal prøve at række ud efter min mand- men min far tør ikke, af frygt for at min mand bare er afvisende- som han har haft tendens til.

Jeg aner ikke, hvad jeg skal stille op med de to stædige mænd. 

Er bare træt af, at jeg ikke kan tage hjem til de gamle med pigen. 

 

Jeg har prøvet at snakke med min mand flere gange, men han nægter at give sig

 

 

Din mand skal tage sig sammen og stoppe med at tage sin datter som gidsel. Magen til egoisme skal man da lede længe efter. Du skal trumfe igennem, at jeres datter godt må se sin morfar, og hvis ikke han vil gå med til det, så var jeg den der var smuttet med det vuns. Så bestemmer du suverænt selv hvem din datter ser når hun er hos dig. Det lyder sikkert drastisk, men hvis han er sådan som du beskriver her, så lyder han da ikke som et godt parti. 

Anonym skriver:

Jeg bliver af og til i tvivl, om hvorvidt det er tomme trusler eller ej. Fordi han har tit brugt den med at “så skrid du bare” når vi  har haft vores skænderier. Ikke fordi vi ofte skændes, men det hænder af og til. 

Han er meget barnlig, og dårlig til at se udover sine egne behov. 

Jeg tror du har meget ret i, at det handler om, at han skal lære, at jeg ikke føjer mig i hans urimelige krav. Selvom jeg foretrækker, at man snakker som to voksne mennesker, og løser det i fællesskab.

Det lyder ikke som et sundt forhold. Hvad med at opsøge en parterapeut og eventuelt en mægler mellem din mand og far, så de kan få løst deres konflikt? 

Det er ikke fair for jeres datter at skulle starte sin barndom i sådan et kaos i familien. Har din mand altid været sådan? Der lyder som om at han køre psykisk på dig. Pas på dig selv, siger jeg bare.. 

Anonym skriver:

Jeg bliver af og til i tvivl, om hvorvidt det er tomme trusler eller ej. Fordi han har tit brugt den med at “så skrid du bare” når vi  har haft vores skænderier. Ikke fordi vi ofte skændes, men det hænder af og til. 

Han er meget barnlig, og dårlig til at se udover sine egne behov. 

Jeg tror du har meget ret i, at det handler om, at han skal lære, at jeg ikke føjer mig i hans urimelige krav. Selvom jeg foretrækker, at man snakker som to voksne mennesker, og løser det i fællesskab.

Det lyder godt nok som virkelig dårlig kommunikation fra hans side. "Så skrid du bare" - sikke noget at fyre af, bare fordi man ikke er enige. 

Men mon det handler om, at han ved, hvor han har dig, når han siger sådan noget - altså at han tænker, at du ikke tør sige eller gøre noget, når han kommer med den ?

God-mor skriver:

Det lyder ikke som et sundt forhold. Hvad med at opsøge en parterapeut og eventuelt en mægler mellem din mand og far, så de kan få løst deres konflikt? 

Det er ikke fair for jeres datter at skulle starte sin barndom i sådan et kaos i familien. Har din mand altid været sådan? Der lyder som om at han køre psykisk på dig. Pas på dig selv, siger jeg bare.. 

Ja.. det er mig der har den porno afhængige mand.

har det fint, jeg er i forløb med psykolog 

Det lyder godt nok som virkelig dårlig kommunikation fra hans side. "Så skrid du bare" - sikke noget at fyre af, bare fordi man ikke er enige. 

Men mon det handler om, at han ved, hvor han har dig, når han siger sådan noget - altså at han tænker, at du ikke tør sige eller gøre noget, når han kommer med den ?

Tror jeg helt bestemt det er. Hvis han så vil skilles alligevel. Så har han helt bestemt mistet noget- ikke mig 

han bruger også begrundelsen at når vores pige er gammel nok, til selv at have sin mening, så må hun. Ikke før. Men det er forkert, da hun så netop bliver blandet ind i deres strid tænker jeg?

 Han er stædig og helt ude i hampen 

Anonym skriver:

Har sagt  en masse. Men han er ligeglad, og meget egoistisk. Han siger at han er far, og derfor har han også ret til at bestemme over hvem, vores pige ser.  

 

Det er super kompliceret, og det sidste jeg ønsker er, at vi skal ses i smug. Jeg ønsker heller ikke, at vores pige vokser op i denne konflikt.

Ha ha .. så kan du jo fortælle ham at hvis I bliver skilt så har han intet say i forhold til hvem du ser med jeres barn.

Måske blander jeg dig sammen med en anden, men er det dig, som blev uplanlagt gravid, og hvor din far var meget imod din kæreste? Hvor din far reagerede meget voldsomt, og du endte med at blive gift med din kæreste, selvom din kæreste var tøvende? 

Jeg er ikke sikker, tonen i indlægget minder bare om. Og hvis det var dig, ja, så ville jeg nok tænke, at din mand måske var bekymret for, at din far kunne være ubehagelig/skadelig over for jeres datter. 

Hvis det ikke er dig, så bare ignorer mit indlæg.