Min mand forbyder morfar at se baby

Mor11 skriver:

Jeg har tænkt lidt. Når jeg tænker på jeres historie , helt fra da du blev gravid og din familie var, skal vi sige mere end stride mod dig.. din mor ville tvinge dig til Sverige for at få en senabort og din far opførte sig sindsygt, som jeg husker det.

Jeg er med på at i har forsonet jer og de er glade for deres barnebarn i dag. Men din mand.. han stod igennem SÅ meget for dig dengang. Blev gift og fandt sig i alt muligt lort fra både dem og du (mindes at du slet ikke kunne se de ofre han gjorde for dig, mens det stod på) men anyhow! Jeg ville faktisk ikke forlange at han kunne tilgive og komme videre.. men jeg ville forlange at jeg selv kunne bestemme over mit eget forhold til mine forældre, og så skulle han være fri til at blive hjemme når dig og baby besøger dem. Det ville være mit bedste og mest fair bud på en løsning .

I øvrigt, har i nogensinde fået snakket alt det der fortid igennem? Jeg tænker sådan, om det simpelthen har været for meget for jer og ham, og han derfor opfører sig som han gør nu?. Jeg tror han har brug for hjælp. Han var sådan en god støtte dengang, det virker for mig mærkeligt at han er vendt 180 grader siden dengang. 

 

Jeg er enig i hvad du skriver. Jeg har aldrig forlangt at han skal få et godt forhold til min far. Men det eneste jeg godt vil er, at jeg kan besøge min familie frit. Og jeg forlanger heller ikke at han skal med hjem til min familie. 

Ja, jeg forstår heller ikke hvordan jeg “bare” lige har glemt det der stod på dengang. Det er lidt  mystisk og uforståeligt fra min mand, men jeg har det helt fint med min familie.

Anonym skriver:

Jeg er enig i hvad du skriver. Jeg har aldrig forlangt at han skal få et godt forhold til min far. Men det eneste jeg godt vil er, at jeg kan besøge min familie frit. Og jeg forlanger heller ikke at han skal med hjem til min familie. 

 

 

Ja, jeg forstår heller ikke hvordan jeg “bare” lige har glemt det der stod på dengang. Det er lidt  mystisk og uforståeligt fra min mand, men jeg har det helt fint med min familie.

Der er nogen andre følelser på spil netop fordi det er DIN familie . Og de følelser rammer naturligvis ikke din mand på samme måde.

Ift dit spørgsmål om hvorvidt en voksen mand ikke burde lægge det bag sig og komme videre. Så vil jeg faktisk sige nej i det her tilfælde, fordi det ER voldsomt hvad der er sket. Så nej, det ville jeg ikke kræve af ham. Men jeg ville kræve at han accepterede at DU ikke har valgt din far fra. Og så bede ham blande DIG udenom - altså at du ikke gider høre ham tale dårligt om din far, det kan han gøre til vennerne , eller en psykolog  

Bliv skilt og kom videre. 

Det der er ikke sundt, for nogle af jer. 

Jeg er på vej til min familie med pigen. Manden skal alligevel til påske frokost og på druk med vennerne og er først hjemme mandag igen. 

Han ved dog ikke at jeg skal ses mes min forældre også.. jeg er faktisk ligeglad. Jeg nægter at sidde alene hjemme over påskedagene med hende