Barsel under elevtid 2 gange?

Det kommer vel også an på, hvor længe TS har tænkt sig at holde barsel.

Der er jo stor forskel på, om vi snakker 4 uger før fødsel plus 2 uger efter (selvom det er usandsynligt), eller om vi snakker fuld barsel?

Personligt ville jeg hellere vente, til jeg var færdig, især når jeg ikke havde længere tid tilbage af min uddannelse. 

Her er min mand elev, og vi venter nummer 2. Han holdt en måneds barsel ved nummer 1, og han holder 2 uger nu ved nummer 2. Det er jo heldigvis helt uproblematisk, fordi det er så kort tid.

Anonym skriver:

En elev må og skal ikke ikke kunne erstatte en ansat. Så ro på med at sige der skal bruges vikar og andet. Ja der kunne måske godt have været en anden elev under den tid du var på barsel ad to omgange. Men jeg har fået to børn under min elevtid fordi den ene fik vi hjælp til og da skæbnen så ville at jeg blev gravid og jeg turde simpelthen ikke vælge fra, når vi vidste, at der skulle komme flere efter den første. 

Jeg fik efter min uddannelse trods to børn et godt arbejde på fuldtid og har kun fået ros. Så ts gør hvad du vil. Det er dit liv og du ødelægger ikke noget ved at være gravid over to gange i din elevperiode. 

 

Du har jo så heller ikke planlagt to gange barsel under samme elevtid.

Jeg synes, det er forkert at planlægge 2 x barsel. Det ville jeg ikke byde en arbejdsgiver.

Så skulle man hellere have ladet pladsen gå til en anden. 

Unicorn1 skriver:

Jeg er uddannet salgsassistent, og da jeg var elev, havde jeg ansvaret for en masse afdelinger og en masse andet.. Så jo jeg erstattede en uddannet.. Og min daværende chef havde nok givet mig dårlig udtalelse, hvis jeg var blevet gravid to gange under uddannelsen.. 

Altså jeg synes ikke, at det er okay over for hverken chef eller kollegaer at være væk så længe, bare fordi det er nemmere og man gerne vil have to børn lige efter hinanden 

Jeg har også som elev erstattet en almindeligt ansat, fordi vores bogholder skulle på barsel. 

Tommelise skriver:

Jeg har også som elev erstattet en almindeligt ansat, fordi vores bogholder skulle på barsel. 

 

 

Nemlig.. Det sker ufattelig tit.. Og jeg ville godt nok blive træt af min kollega, hvis hun med vilje planlagde to barsler, så jeg enten skulle løbe stærkere for at klare hendes opgaver, eller skulle oplære en ny eller to i hendes sted

Anonym skriver:

En elev må og skal ikke ikke kunne erstatte en ansat. Så ro på med at sige der skal bruges vikar og andet. Ja der kunne måske godt have været en anden elev under den tid du var på barsel ad to omgange. Men jeg har fået to børn under min elevtid fordi den ene fik vi hjælp til og da skæbnen så ville at jeg blev gravid og jeg turde simpelthen ikke vælge fra, når vi vidste, at der skulle komme flere efter den første. 

Jeg fik efter min uddannelse trods to børn et godt arbejde på fuldtid og har kun fået ros. Så ts gør hvad du vil. Det er dit liv og du ødelægger ikke noget ved at være gravid over to gange i din elevperiode. 

 

Men der er også forskel på at blive gravid naturligt/ved uheld, til lige frem at have planlagt det.. Så synes jeg at man skal lade den gå til en anden, der faktisk har planlagt at være der i 2 år. 

Jeg synes det er fuldstændig grotesk at der er en generel holding til hvad man "skylder" en arbejdsgiver. Det var ligesom det dilemma i mads&monopolet for et par uger siden. (Kan man søge et vikariat, når man ved man skal på barsel og ikke kan færdiggøre kontrakten?)

TS: Det er dit liv. Gør hvad du vil. Man kan alligevel ikke planlægge sådan noget som børn, og hvad så hvis det viser sig at det pludselig er blevet svært for jer at undfange? (håber jeg selvf. ikke) men så er det jo ærgerligt at have ventet, når man ellers var klar..

Hvad hvis du får "planlagt" det sådan, at du har termin en måned efter din elevtid er slut, men du bliver hammer dårlig og må sygemeldes, eller du måske føder for tidligt? 

Hvad hvis du venter til efter din elevtid. Og du får et job.. hvornår er det så ok at blive gravid? En måned, 6 mdr, 12 mdr? Og hvad så, hvis der pludselig sker det, at du må vente 1,5 år på et job? 

Potentielt skal du så vente med at blive gravid i 3-4 år, før det er "okay"

Ej sorry, men det er noget fis. Og jeg bliver virkelig harm over at der åbenbart er sådan en form for pseudo-lov man som kvinde i den fertile alder skal overholde.

Hvad skal konsekvensen så være? At man, så snart man ser to streger skal fjerne et barn, fordi det er ubelejelig ifht en arbejdsgiver, hvis det var en "smutter"? No way. For 40-50 år siden blev der kæmpet for en kvindes ret til at fravælge en graviditet og et barn. Nu skal man ligefrem kunne retfærdiggøre at få børn.. det er jo helt vendt på hovedet.

Hvis det bliver et stort problem, og du har svært ved at stå ved at du vil have dine børn tæt, kan du altid sige "tjah det skete lidt før forventet" med et glimt i øjet. Men seriøst, det vil jeg ikke engang gøre. Ret ryggen og være stolt af dig seæv, dine valg og din familie

Men altså. Jeg kan virkelig ikke se problemet. Hvis du tager din uddannelse, fordi du godt vil have den og bruge den. Fint. Så kommer børnene når de kommer. Hvis du derimod udelukkende fra start har spekukeret i at udnytte en elevplads (med en løn i stedet for su) og at du for øvrigt ikke har tænkt dig at færddigøre uddannelsen, men bare ville have en nogenlunde indkomst under barsler.. så kunne man snakke noget om moral.

Men at du er en kvinde, der ønsker at stifte familie og det tilfældigvis falder sammen med dit uddannelsesforløb, det skal du ikke tænke så meget mere over. Held og lykke med projektet 

Anonym skriver:

Jeg synes det er fuldstændig grotesk at der er en generel holding til hvad man "skylder" en arbejdsgiver. Det var ligesom det dilemma i mads&monopolet for et par uger siden. (Kan man søge et vikariat, når man ved man skal på barsel og ikke kan færdiggøre kontrakten?)

TS: Det er dit liv. Gør hvad du vil. Man kan alligevel ikke planlægge sådan noget som børn, og hvad så hvis det viser sig at det pludselig er blevet svært for jer at undfange? (håber jeg selvf. ikke) men så er det jo ærgerligt at have ventet, når man ellers var klar..

Hvad hvis du får "planlagt" det sådan, at du har termin en måned efter din elevtid er slut, men du bliver hammer dårlig og må sygemeldes, eller du måske føder for tidligt? 

Hvad hvis du venter til efter din elevtid. Og du får et job.. hvornår er det så ok at blive gravid? En måned, 6 mdr, 12 mdr? Og hvad så, hvis der pludselig sker det, at du må vente 1,5 år på et job? 

Potentielt skal du så vente med at blive gravid i 3-4 år, før det er "okay"

Ej sorry, men det er noget fis. Og jeg bliver virkelig harm over at der åbenbart er sådan en form for pseudo-lov man som kvinde i den fertile alder skal overholde.

Hvad skal konsekvensen så være? At man, så snart man ser to streger skal fjerne et barn, fordi det er ubelejelig ifht en arbejdsgiver, hvis det var en "smutter"? No way. For 40-50 år siden blev der kæmpet for en kvindes ret til at fravælge en graviditet og et barn. Nu skal man ligefrem kunne retfærdiggøre at få børn.. det er jo helt vendt på hovedet.

Hvis det bliver et stort problem, og du har svært ved at stå ved at du vil have dine børn tæt, kan du altid sige "tjah det skete lidt før forventet" med et glimt i øjet. Men seriøst, det vil jeg ikke engang gøre. Ret ryggen og være stolt af dig seæv, dine valg og din familie

Men altså. Jeg kan virkelig ikke se problemet. Hvis du tager din uddannelse, fordi du godt vil have den og bruge den. Fint. Så kommer børnene når de kommer. Hvis du derimod udelukkende fra start har spekukeret i at udnytte en elevplads (med en løn i stedet for su) og at du for øvrigt ikke har tænkt dig at færddigøre uddannelsen, men bare ville have en nogenlunde indkomst under barsler.. så kunne man snakke noget om moral.

Men at du er en kvinde, der ønsker at stifte familie og det tilfældigvis falder sammen med dit uddannelsesforløb, det skal du ikke tænke så meget mere over. Held og lykke med projektet 

Det er langt ude og totalt usagligt at skrive, at konsekvensen er, at man bliver nødt til at vælge en abort, hvis det ikke passer ind på arbejdspladsen.

At planlægge graviditet to gange under en elevtid er i mange tilfælde absolut ikke det samme som at blive gravid forholdsvis hurtigt, når man er kommet i et fast job.

Når man går på barsel fra et fast job, så kommer man som regel tilbage og arbejder for virksomheden bagefter.

Mens man i mange tilfælde kun er elev for at tage uddannelsen, og så synes jeg, det er udnyttelse - lidt afhængig af hvilken type arbejdsplads, der er tale om.

Du "kan ikke se problemet"

Det kommer godt nok an på, hvor du arbejder. Hvis man er totalt ligeglad med arbejdspladsen, så skal man i hvert fald ikke søge arbejde i en lille virksomhed.

I går læste jeg en artikel om en lokal virksomhed, som er en kobnineret frisørsalon og tøjforretning, som er ramt af en del barsler på én gang. Og det - citat - "går hårdt ud over økonomien, arbejspresset og kundernes tilhørsforhold til salonen". Hvis det havde været en mindre virksomhed, havde de været nødt til at lukke. 

De to indehavere har selv fået børn, og de brokker sig ikke, men de undlader heller ikke at fortælle, at det kan være liv eller død for en mindre virksomhed. For havde deres virksomhed været mindre, end den er, så havde de været nødt til at lukke.

Der er ingen kompensation til virksomheder med mange på barsel.

De viser stor forståelse for deres medarbejdere, og den er åbenbart gensidig, fordi nogle af medarbejderne har været smidige og holdt en kortere barsel - eller rettere - vendt tilbage på deltid og brugt den sidste barsel som supplement.

Ikke så mærkeligt, at vi ikke har så mange iværksættere.

Jeg har også selv været vikar i en lillebitte virkosmhed og nej - jeg havde ikke underskrevet kontrakten, hvis jeg havde været gravid.

Jeg har også været på en rigtig stor virksomhed, hvor en barsel fra eller til ikke rigtigt betød noget. Der var masser af kvinder i den fødedygtige alder og næsten hele tiden en eller flere på barsel.

Jeg ville også fortælle en ny arbejdsgiver om en evt. graviditet fuldstændig på samme måde som jeg ville fortælle om en planlagt operation eller en længere rejse, der krævede længere fravær.

Der er ingen, der mener, at kvinder ikke skal få børn - selvfølgelig skal de det - men der er da forskel på at være totalt ligeglad og så på at være bare en smule smidig over for sin arbejdsplads.

Vi skal passe på, at vi ikke bomber os selv tilbage til kødgryderne. 

Tommelise skriver:

Det er langt ude og totalt usagligt at skrive, at konsekvensen er, at man bliver nødt til at vælge en abort, hvis det ikke passer ind på arbejdspladsen.

At planlægge graviditet to gange under en elevtid er i mange tilfælde absolut ikke det samme som at blive gravid forholdsvis hurtigt, når man er kommet i et fast job.

Når man går på barsel fra et fast job, så kommer man som regel tilbage og arbejder for virksomheden bagefter.

Mens man i mange tilfælde kun er elev for at tage uddannelsen, og så synes jeg, det er udnyttelse - lidt afhængig af hvilken type arbejdsplads, der er tale om.

Du "kan ikke se problemet"

Det kommer godt nok an på, hvor du arbejder. Hvis man er totalt ligeglad med arbejdspladsen, så skal man i hvert fald ikke søge arbejde i en lille virksomhed.

I går læste jeg en artikel om en lokal virksomhed, som er en kobnineret frisørsalon og tøjforretning, som er ramt af en del barsler på én gang. Og det - citat - "går hårdt ud over økonomien, arbejspresset og kundernes tilhørsforhold til salonen". Hvis det havde været en mindre virksomhed, havde de været nødt til at lukke. 

De to indehavere har selv fået børn, og de brokker sig ikke, men de undlader heller ikke at fortælle, at det kan være liv eller død for en mindre virksomhed. For havde deres virksomhed været mindre, end den er, så havde de været nødt til at lukke.

Der er ingen kompensation til virksomheder med mange på barsel.

De viser stor forståelse for deres medarbejdere, og den er åbenbart gensidig, fordi nogle af medarbejderne har været smidige og holdt en kortere barsel - eller rettere - vendt tilbage på deltid og brugt den sidste barsel som supplement.

Ikke så mærkeligt, at vi ikke har så mange iværksættere.

Jeg har også selv været vikar i en lillebitte virkosmhed og nej - jeg havde ikke underskrevet kontrakten, hvis jeg havde været gravid.

Jeg har også været på en rigtig stor virksomhed, hvor en barsel fra eller til ikke rigtigt betød noget. Der var masser af kvinder i den fødedygtige alder og næsten hele tiden en eller flere på barsel.

Jeg ville også fortælle en ny arbejdsgiver om en evt. graviditet fuldstændig på samme måde som jeg ville fortælle om en planlagt operation eller en længere rejse, der krævede længere fravær.

Der er ingen, der mener, at kvinder ikke skal få børn - selvfølgelig skal de det - men der er da forskel på at være totalt ligeglad og så på at være bare en smule smidig over for sin arbejdsplads.

Vi skal passe på, at vi ikke bomber os selv tilbage til kødgryderne. 

For det første behøver jeg ikke at argumentere udelukkende sagligt, da der blev spurgt til folks personlige holdning 

Dernæst, stillede jeg et retorisk spørgsmål -hvor langt skal man gå for en arbejdsgiver? For jo, som JEG ser det, kunne det være ydeste konsekvens.

Jeg ved ikke noget videre om elevpladser, det har du ret i. Men lad os tage eksemplet med den lille virksomhed, der må lukke, hvis en ansat skal på barsel. Hvis ts så blev gravid ved et uheld i sådan et firma -er hun så personlig ansvarlig for en konkurs? Og burde hun da afbryde en graviditet for ikke (potentielt) at bringe personlig ulykke for indehaveren? Eller hæfte på lige fod med indehaveren?

Jeg forstår slet ikke din kommentar om ikke at bombe os tilbage til kødgryderne. Fra mit synspunkt er det jo netop det vi som kvinder gør ved hinanden, når vi opstiller så mange regler for hvad man som kvinde må og ikke må. Det er præcis lige så diskriminerende at sige "du må ikke blive gravid"  som at sige "du må ikke få en abort". Det er et voldsomt indgreb i den personlige (kvindelige) frihed og selvbestemmelse over egen krop Og deraf min kommentar 

Tommelise skriver:

Det er langt ude og totalt usagligt at skrive, at konsekvensen er, at man bliver nødt til at vælge en abort, hvis det ikke passer ind på arbejdspladsen.

At planlægge graviditet to gange under en elevtid er i mange tilfælde absolut ikke det samme som at blive gravid forholdsvis hurtigt, når man er kommet i et fast job.

Når man går på barsel fra et fast job, så kommer man som regel tilbage og arbejder for virksomheden bagefter.

Mens man i mange tilfælde kun er elev for at tage uddannelsen, og så synes jeg, det er udnyttelse - lidt afhængig af hvilken type arbejdsplads, der er tale om.

Du "kan ikke se problemet"

Det kommer godt nok an på, hvor du arbejder. Hvis man er totalt ligeglad med arbejdspladsen, så skal man i hvert fald ikke søge arbejde i en lille virksomhed.

I går læste jeg en artikel om en lokal virksomhed, som er en kobnineret frisørsalon og tøjforretning, som er ramt af en del barsler på én gang. Og det - citat - "går hårdt ud over økonomien, arbejspresset og kundernes tilhørsforhold til salonen". Hvis det havde været en mindre virksomhed, havde de været nødt til at lukke. 

De to indehavere har selv fået børn, og de brokker sig ikke, men de undlader heller ikke at fortælle, at det kan være liv eller død for en mindre virksomhed. For havde deres virksomhed været mindre, end den er, så havde de været nødt til at lukke.

Der er ingen kompensation til virksomheder med mange på barsel.

De viser stor forståelse for deres medarbejdere, og den er åbenbart gensidig, fordi nogle af medarbejderne har været smidige og holdt en kortere barsel - eller rettere - vendt tilbage på deltid og brugt den sidste barsel som supplement.

Ikke så mærkeligt, at vi ikke har så mange iværksættere.

Jeg har også selv været vikar i en lillebitte virkosmhed og nej - jeg havde ikke underskrevet kontrakten, hvis jeg havde været gravid.

Jeg har også været på en rigtig stor virksomhed, hvor en barsel fra eller til ikke rigtigt betød noget. Der var masser af kvinder i den fødedygtige alder og næsten hele tiden en eller flere på barsel.

Jeg ville også fortælle en ny arbejdsgiver om en evt. graviditet fuldstændig på samme måde som jeg ville fortælle om en planlagt operation eller en længere rejse, der krævede længere fravær.

Der er ingen, der mener, at kvinder ikke skal få børn - selvfølgelig skal de det - men der er da forskel på at være totalt ligeglad og så på at være bare en smule smidig over for sin arbejdsplads.

Vi skal passe på, at vi ikke bomber os selv tilbage til kødgryderne. 

Hun er elev, hendes tilstedeværelse eller fravær betyder altså ikke firmaets overlevelse - Hvis det gør, så skulle virksomheden have organiseret sig anderledes og brugt krudtet på andet end en elev. Og hun har jo intet sagt om, hvor hun er elev. Det kan være en lille bitte virksomhed, det kan også være en kæmpe stor offentlig institution. Det rager sikkert regionerne en skid, hvor mange SOSU-elever, der er på barsel, efter endt uddannelse ansættes de alligevel og har ret til løn under barsel.

Der kan gøres en masse for mindre virksomheders kompensationsmuligheder, det er en samfundsstruktur, der skal ændres. Men kvinder kan jo ikke stoppe med at blive gravide, fordi de arbejder i mindre virksomheder eller har en kollega, der er på barsel, er langtidssygemeldt eller snart skal på pension, eller fordi de bliver beskyldt for at udnytte deres arbejdsgiver eller bombe deres medkvinder tilbage til kødgryderne.

Det ville nok være mere gavnligt at lægge ansvaret på samfundets skuldre end den enkelte kvinde. Jeg har oplevet, at en KBU-læge blev kaldt for usolidarisk, fordi hun var blevet gravid. En revisorveninde har fået at vide, at virksomheden helst så, at hun skulle gå fra på barsel i august/september og være tilbage til andet kvartal året efter, hvis hun skulle have børn. Det er for meget og langt over grænsen for, hvad man skal finde sig i, fordi man er kvinde og den, der kan/skal bære børnene.

Det er fint, at du ville fremlægge dine graviditetsplaner til en jobsamtale, i min branche ville du så aldrig kunne få et job - Ville du så droppe at få børn, skifte uddannelse eller være arbejdsløs? Vi er heldigvis beskyttet af loven, for no matter what er graviditet og barsel en større gene for arbejdspladsen end ingen graviditet og ingen barsel. 

Anonym skriver:

For det første behøver jeg ikke at argumentere udelukkende sagligt, da der blev spurgt til folks personlige holdning 

Dernæst, stillede jeg et retorisk spørgsmål -hvor langt skal man gå for en arbejdsgiver? For jo, som JEG ser det, kunne det være ydeste konsekvens.

Jeg ved ikke noget videre om elevpladser, det har du ret i. Men lad os tage eksemplet med den lille virksomhed, der må lukke, hvis en ansat skal på barsel. Hvis ts så blev gravid ved et uheld i sådan et firma -er hun så personlig ansvarlig for en konkurs? Og burde hun da afbryde en graviditet for ikke (potentielt) at bringe personlig ulykke for indehaveren? Eller hæfte på lige fod med indehaveren?

Jeg forstår slet ikke din kommentar om ikke at bombe os tilbage til kødgryderne. Fra mit synspunkt er det jo netop det vi som kvinder gør ved hinanden, når vi opstiller så mange regler for hvad man som kvinde må og ikke må. Det er præcis lige så diskriminerende at sige "du må ikke blive gravid"  som at sige "du må ikke få en abort". Det er et voldsomt indgreb i den personlige (kvindelige) frihed og selvbestemmelse over egen krop Og deraf min kommentar 

Hvor læser du, at jeg skriver, at en kvinde ikke må blive gravid? 

I det tilfælde, jeg nævner, hvor jeg selv var barselvikar:
 Det var en lillebitte, nystartet virksomhed. Den kvinde, jeg skulle vikariere for, vidste ikke, at hun var gravid, da hun blev ansat.

Det fandt hun ud af en uge efter ansættelsen.

Blev hun fyret - nej

Gik virksomheden konkurs - nej

Men jeg KENDTE historien - og hvis jeg havde været gravid og havde underskrevet kontrakten uden at fortælle det - så ville jeg i den grad have røvrendt arbejdsgiveren. Og hvis du ikke kan se det - tja. 

Der er da også kæmpe forskel på at sige; "Jeg er gravid, og jeg kan da slet ikke forstå, at det kan være et problem for arbejdsgiveren" - og så på at sige:

"Jeg er gravid, og jeg kan altså godt se, at det er upraktisk".

Jeg er vokset op i slipstrømmen på kvindefrigørelsen, og vi får ingen ligestilling, hvis vi slet ikke er parat til at ofre noget. Ligestilling er ikke gratis. 

Det er ikke det samme, som at vi ikke må få børn. 

Og vi bliver netop bombet tilbage til kødgryderne, hvis vi slet ikke har nogen forståelse for, at det der med at være på arbejdsmarkedet - det er "give and take".

Og at være totalt ligeglad med, om man planlægger to gange barsel inden for en elevtid - hvem tror du lige, der betaler din uddannelse og din barsel ?

Vi vil gerne have alle rettighederne - men vi vil ikke se ud over vores egen næsetip.