Når mor er blevet en anden

Jeg tænker så omvendt at hun måske i en periode skal afsted hver dag og så korte dage, hvis hun har svært ved at være afsted 2-3 dage om ugen er det vel fordi hun aldrig når at blive tryg ved stedet. Når hun er 2,5 år er jeg enig med din mand (går ud fra det er barnets tarv og interesse der er jeres problem (altså i har forskellige opfattelse) og ikke et spørgsmål om økonomi??) 

Jeg tænker så omvendt at hun måske i en periode skal afsted hver dag og så korte dage, hvis hun har svært ved at være afsted 2-3 dage om ugen er det vel fordi hun aldrig når at blive tryg ved stedet. Når hun er 2,5 år er jeg enig med din mand (går ud fra det er barnets tarv og interesse der er jeres problem (altså i har forskellige opfattelse) og ikke et spørgsmål om økonomi??) 

Helt enig - her er mandage eller dagen efter en ferie altid lidt mindre sjove fordi barnet skal ind i rytmen igen. Og det er altså ikke et udtryk for at de mistrives derhenne. Men jeg synes næsten det er på grænsen til ondt overfor jeres datter at hun aldrig får tid til at blive rigtig tryg derhenne, når hun så meget tid ikke er der. 

Jeg har to drenge og de bliver hentet 15.30-16.00 hver dag. De er ofte sure over st blive hentet fordi de har en fest. 

Men man bliver altså ikke en del af fællesskabet eller føler sig god tilpas, hvis man er der så sjældent. 

Du vil have en meget tryggere og gladere poge hvis hun er der hver dag og hentes tidligt. Det er i hvert fald mit bud. Samt en gladere mand.

og lige nu anstrenger du dit forhold gevaldigt med din insisteren på din “rigtige indstilling” som faktisk i mine øjne er en bjørnetjeneste. Manden bliver sur og barnet får ikke ro til at tilpasse sig derhenne. 

Har du overvejet at kigge dig om efter et job som handicaphjælper med døgnvagt? Her er ulempen at når man er på arbejde er man helt væk, og ikke lige til at komme i kontakt med, og det er et døgn ad gangen. 

Fordelen er, at man kun arbejder 6-7 dage om måneden, men får stadig en normal fuldtidsløn. 

Har desværre ikke lige tid til at svare alle lige nu, men jeg vil bare lige sige, at nu er min måde at være mor på ikke bare er baseret på mine følelser, men jeg har sat mig ind i forskning. Forskning siger, at børn ikke bør være væk fra deres forældre de første tre år som minimum. Så hvordan kan i sige, at det skal børn? Når evidensbaseret forskning siger noget andet.

Anonym skriver:

Har desværre ikke lige tid til at svare alle lige nu, men jeg vil bare lige sige, at nu er min måde at være mor på ikke bare er baseret på mine følelser, men jeg har sat mig ind i forskning. Forskning siger, at børn ikke bør være væk fra deres forældre de første tre år som minimum. Så hvordan kan i sige, at det skal børn? Når evidensbaseret forskning siger noget andet.

Tror ikke du har set mange børn - de fleste af mine veninders børn og mine egne løber væk og vil lege videre når man henter ret mange af ugens dage.

ens liv er heller ikke altid at tage hensyn til børnene - hvad motivere dig.. hvad gør dig til en mere motiveret, engageret mor/ partner. De fleste får jo en hel del ud af inspirationsmæssig af at gå på arbejde. 

Jeg ville også være træt hvis jeg var din mand hvis alt handlede om jeres barn.

og faktum er st du ender med et delebarn som får mindre tid med jer hver især hvis du fortsætter din stil. Du ender med en skilsmisse. Og nej det er ikke til din datters fordel!

Anonym skriver:

Har desværre ikke lige tid til at svare alle lige nu, men jeg vil bare lige sige, at nu er min måde at være mor på ikke bare er baseret på mine følelser, men jeg har sat mig ind i forskning. Forskning siger, at børn ikke bør være væk fra deres forældre de første tre år som minimum. Så hvordan kan i sige, at det skal børn? Når evidensbaseret forskning siger noget andet.

Den nyeste forskning viser at den ideelle alder for institutionsstart er 1,5-2 år.

" De baserer deres svar på psykologiske tilknytningsteorier, der siger, at fra halvandetårsalderen er det sundt udviklede barn så sikker i sin tilknytning til sin primære voksne, at barnet er klar til at møde verden og socialisere med andre børn samt knytte bånd til nye voksne i vuggestuen"

https://bupl.dk/artikel/boernepsykologer-slaar-alarm-pas-paa-den-tidligste-vuggestuestart/

.. og hvor er din respekt og evne til at “se din partner” i dette.

Jeg ville virkelig være træt som mand, hvis min partner kun havde fokus på vores børn og ikke et samlet hele. Han må da græmmes ved at du ikke vil tale eller kigge på dig. Og for hvad - fordi i er uenige .. føj

my way or the highway

Kæmpe kram til dig ! Jeg vil bare sige at jeg deler din måde at være mor på, og jeg vil anbefale dig Facebook gruppen ifavnsk forældreskab. Der er flere som har været i lignende situation som din, der vil du nok få flere råd du kan bruge til noget. Denne side og de fleste her inde er ret så mainstream, og derved også de svar du får. 

Anonym skriver:

Kæmpe kram til dig ! Jeg vil bare sige at jeg deler din måde at være mor på, og jeg vil anbefale dig Facebook gruppen ifavnsk forældreskab. Der er flere som har været i lignende situation som din, der vil du nok få flere råd du kan bruge til noget. Denne side og de fleste her inde er ret så mainstream, og derved også de svar du får. 

Men igen .. hvad hjælper det at holde fast i noget manden ikke er enig i. Et parforhold handler om kompromisser. 

Det er da ikke til et barns bedste at have skilte forældre. Og det er det man får ud af st stå stejlt fast. Så hvad hjælper det st finde en sympatigruppe/heppekor for ens synspunkter. 

Hvad tænker du er konsekvensen at konstant st bitche og ellers ikke vill være sammen med manden pga uenighed. Selvfølgelig oplever han uviljen og hun skubber ham væk.

skakkels mand .. og barn

Anonym skriver:

Har desværre ikke lige tid til at svare alle lige nu, men jeg vil bare lige sige, at nu er min måde at være mor på ikke bare er baseret på mine følelser, men jeg har sat mig ind i forskning. Forskning siger, at børn ikke bør være væk fra deres forældre de første tre år som minimum. Så hvordan kan i sige, at det skal børn? Når evidensbaseret forskning siger noget andet.

Jeg tror, at du skal forsøge at få skilt tingene ad. Jeg er ikke uenig i dit syn på daginstitutioner og den rolle de spiller i det danske samfund. De er opfundet for at understøtte arbejdsmarkedet. Og når de nu er der, har vi puttet så meget kvalitet ind i dem, at de fleste børn trives i dem, holder af at komme der og trives og udvikler sig i en grad, som de ikke alle ville, hvis de gik hjemme hos deres forældre. Men navnlig vuggestuer er en opfindelselse i arbejdsmarkedets tjeneste. Og måske har du fået et barn,der ikke trives i daginstitution. 

Spørgsmålet er så, hvad I som familie vil gøre ved det. Og svarene kan kræve fravalg på andre fronter. Og det kan betyde et markant skred i rollefordelingen i jeres familie. Det, du ikke løfter, skal din mand løfte, osv. 

Du er nødt til at få skilt nogle af de her ting ad. Forskningen siger noget om små børns udvikling. Forskningen dikterer ikke, at duskal gå hjemme og din mand skal være et fraværende skaffedyr. Forskningen fortæller jer heller ikke, hvilke andre håb og drømme I skal give slip på, for at prioritere mindre arbejdstid. Det kræver nogle lange samtaler. Og de samtaler fordrer, at du gider at se og høre på din mand - også når hans prioriteringer er anderledes end dine.