tilsyns pædagog i dagplejen

BAE skriver:

Men hvad så hvis hun har 30 års erfaring(eller mindre selvfølgelig), men ingen uddannelse, men er det SØDESTE menneske på jorden og skide god kemi med voksne og børn. Ville du så vælge hende med uddannelse, men hun var den heks og ingen kemi eller empati med de små børn frem for den anden? 

Jeg ville ikke, udannelse gør dig ikke god til at være sammen med andre mennesker, det giver dig redskaber(men de går da også på kursuser og sådan). 

En dagpleje mor er i sit eget hjem, stille og roligt, som at passer familie eller venners børn, det er jo på den måde de arbejder. Du tager da heller ikke en uddannelse før du passer din nevø eller niece. 

 

 

Jeg skrev uddannelse eller erfaring.

Selvfølgelig spiller kemi osv også en kæmpe rolle.

Men jeg ville aldrig vælge en ny ufaglært dagplejemor uanset hvor sød hun er, det handler ikke blot om pasning men også om pædagogiske kvalifikationer og det forstår jeg simpelthen ikke hvorfor folk nedprioritere? - det er jo lige præcis ikke hendes nevø eller niece hun skal passe 

Soonmom skriver:

Jeg skrev uddannelse eller erfaring.

Selvfølgelig spiller kemi osv også en kæmpe rolle.

Men jeg ville aldrig vælge en ny ufaglært dagplejemor uanset hvor sød hun er, det handler ikke blot om pasning men også om pædagogiske kvalifikationer og det forstår jeg simpelthen ikke hvorfor folk nedprioritere? - det er jo lige præcis ikke hendes nevø eller niece hun skal passe 

Så du vil hellere have en dagplejer som er uddannet et eller andet. Men det er jo fair nok  

Min pointe er at man kan sagtens være uddannet pædagog eller noget andet som ville ligne og ikke eje ét gram empati eller forståelse. Man kan sagtens være uddannet til at passe på ungerne og have lært en hulens masse teori - men ikke ane hvordan man omsætter det til praksis. 

For mig tæller værdierne bare 90% mere, end at de kan fremvise at have bestået al den tørre teori Jeg er ligeglad med om så de havde en phd i børnepædagogik - hvis de ikke kan oversætte det til hverdag og omsorg så skal de ikke passe mine børn. 


OG pædagogen som er tilknyttet dagplejeren er jo netop en kollega som det er meningen at hun kan sparre med og få vejledning af. Det er den pædagogs job at være der til sparring og vejledning med dagplejerne.

serinasmor skriver:

Så du vil hellere have en dagplejer som er uddannet et eller andet. Men det er jo fair nok  

Min pointe er at man kan sagtens være uddannet pædagog eller noget andet som ville ligne og ikke eje ét gram empati eller forståelse. Man kan sagtens være uddannet til at passe på ungerne og have lært en hulens masse teori - men ikke ane hvordan man omsætter det til praksis. 

For mig tæller værdierne bare 90% mere, end at de kan fremvise at have bestået al den tørre teori Jeg er ligeglad med om så de havde en phd i børnepædagogik - hvis de ikke kan oversætte det til hverdag og omsorg så skal de ikke passe mine børn. 


OG pædagogen som er tilknyttet dagplejeren er jo netop en kollega som det er meningen at hun kan sparre med og få vejledning af. Det er den pædagogs job at være der til sparring og vejledning med dagplejerne.

Nu er man jo også i praktik i løbet af sin uddannelse, så det vil jeg mene er de færreste der direkte ikke er egnet til at passe børn som bliver uddannet 

Hele uddannelsen går ud på at koble teori til praksis ��

Ja dagplejepædagogen er til at spare med hvis man har store problemer, samarbejdets vanskeligheder eller andet store vedvarende problemer, ikke til små dagligdags problemer det sparer man med sine kollegaer (de andre dagplejer) eller barnets forældre omkring eller trækker på sin uddannelse og erfaring (hvis man har sådan noget ) 

Soonmom skriver:

Nu er man jo også i praktik i løbet af sin uddannelse, så det vil jeg mene er de færreste der direkte ikke er egnet til at passe børn som bliver uddannet 

Hele uddannelsen går ud på at koble teori til praksis ��

 

Ja dagplejepædagogen er til at spare med hvis man har store problemer, samarbejdets vanskeligheder eller andet store vedvarende problemer, ikke til små dagligdags problemer det sparer man med sine kollegaer (de andre dagplejer) eller barnets forældre omkring eller trækker på sin uddannelse og erfaring (hvis man har sådan noget ) 

 

Jeg kan høre på dig at du er pædagog eller under uddannelse til at blive det. Det kan jeg fordi at du taler ud fra en idealverden som desværre ikke er den virkelighed som er ude på den anden side af muren.

For jo der er masser af uddannede pædagoger som på ingen måde har de værdier som jeg sætter pris på og som er meget "oppe i hovedet" og har en masse teorier men på ingen måde kobler det i praksis. Der er masser af pædagoger som udviser tydelig kassetænkning og i-bås-sætning. Der er masser af uddannede pædagoger som slet ikke bør være pædagoger men er det alligevel.

Der er også masser af institutioner, hvor de på hjemmeside og i hele kommunikationen med forældre slår sig op på at have gode værdier - men hvor praksis bare slet ikke er med. 

Og det sidste har du desværre misforstået - dagplejer kan lige dele gå til pædagogen og til kolleger - men kollegerne kan jo ikke komme og se hvad der sker i situationen (for de er jo hjemme hos dem selv) Den eneste der kan komme og observere situationen er jo netop pædagogen


Jeg vil håbe at du (når du engang er færdig med din uddannelse) når du står med et barn som er død-ked-af-det hver gang du går ud af lokalet og ALT du har prøvet og kan komme i tanke om ikke virker - også finder på at kontakte din leder eller den som det i den institution er meningen at man går til.

serinasmor skriver:

Jeg kan høre på dig at du er pædagog eller under uddannelse til at blive det. Det kan jeg fordi at du taler ud fra en idealverden som desværre ikke er den virkelighed som er ude på den anden side af muren.

For jo der er masser af uddannede pædagoger som på ingen måde har de værdier som jeg sætter pris på og som er meget "oppe i hovedet" og har en masse teorier men på ingen måde kobler det i praksis. Der er masser af pædagoger som udviser tydelig kassetænkning og i-bås-sætning. Der er masser af uddannede pædagoger som slet ikke bør være pædagoger men er det alligevel.

Der er også masser af institutioner, hvor de på hjemmeside og i hele kommunikationen med forældre slår sig op på at have gode værdier - men hvor praksis bare slet ikke er med. 

Og det sidste har du desværre misforstået - dagplejer kan lige dele gå til pædagogen og til kolleger - men kollegerne kan jo ikke komme og se hvad der sker i situationen (for de er jo hjemme hos dem selv) Den eneste der kan komme og observere situationen er jo netop pædagogen


Jeg vil håbe at du (når du engang er færdig med din uddannelse) når du står med et barn som er død-ked-af-det hver gang du går ud af lokalet og ALT du har prøvet og kan komme i tanke om ikke virker - også finder på at kontakte din leder eller den som det i den institution er meningen at man går til.

Og du er hvad? - en uuddannet dagpleje?

Ja der findes dårlige pædagoger, ligeså vel som der findes dårlige vvs'ser, revisor, direktøre osv.

Man kan gå mange veje som pædagoger og det er vidt forskelligt hvilke værdier man har som pædagog, så blot fordi du ser værdier som rigtige er det ikke sikkert at andre har samme holdning. 

Jeg ved godt at dagpleje kan gå til dagplejepædagog, men i ts situationen tyder det på. Manglende viden og kompetencer og i den situation ville man som regl trække på egen viden og erfaring eller vende det med sine kollegaer (de andre dagplejer) som også i mange tilfælde har kendskab til barnet, og observere barnet i legestue/på legepladser og når de er hjemme ved hinanden, så de ser da barnet oftere og derfor ikke er en vildt fremmede der kommer ind i barnets verden (det giver nemlig ikke nødvendigvis det rette billede af barnet).

Jeg har stået med børn med separationsangst, da jeg arbejder med de små børn, det er en helt normal del af deres udvikling nogen børn har vanskeligheder ved det og de skal self hjælpes på en eller anden måde. Men EN månede er altså ikke lang tid, det kan både være at barnet endnu ikke er helt indkørt eller den periode barnet er i 

Jeg er dagplejer og uddannet lidt af hvert ;-) men kan alligevel se mig blind på en situation i hverdagen. 

Vi bruger vores pædagoger, som vejledere og sparringspartner, jeg kunne sagtens sparre med en kollega, men min pædagog har en bred erfaring og har mulighed for at komme og observere min og barnets relation og handlinger. En kollega ville være nødt til at medbringe sine børn hos mig og har ikke samme tid og ro til at gå fra og observere. Ej heller til at vejlede efterfølgende. Også pædagoger ansat som dagplejere kan have brug for vejledning, det handler ikke om fejlfinding hos barnet. Men om at give dagplejeren hjælp til at skabe bedst mulige rammer for barnet.

Soonmom skriver:

Og du er hvad? - en uuddannet dagpleje?

Ja der findes dårlige pædagoger, ligeså vel som der findes dårlige vvs'ser, revisor, direktøre osv.

Man kan gå mange veje som pædagoger og det er vidt forskelligt hvilke værdier man har som pædagog, så blot fordi du ser værdier som rigtige er det ikke sikkert at andre har samme holdning. 

Jeg ved godt at dagpleje kan gå til dagplejepædagog, men i ts situationen tyder det på. Manglende viden og kompetencer og i den situation ville man som regl trække på egen viden og erfaring eller vende det med sine kollegaer (de andre dagplejer) som også i mange tilfælde har kendskab til barnet, og observere barnet i legestue/på legepladser og når de er hjemme ved hinanden, så de ser da barnet oftere og derfor ikke er en vildt fremmede der kommer ind i barnets verden (det giver nemlig ikke nødvendigvis det rette billede af barnet).

Jeg har stået med børn med separationsangst, da jeg arbejder med de små børn, det er en helt normal del af deres udvikling nogen børn har vanskeligheder ved det og de skal self hjælpes på en eller anden måde. Men EN månede er altså ikke lang tid, det kan både være at barnet endnu ikke er helt indkørt eller den periode barnet er i 

Nej jeg er bare mor  

Og jeg kan ikke sætte mig ind i at du ville vælge en uddannet over en uuddannet uanset hvad for det er hvad du selv skrev. At uddannelse er vigtigst - og at en du aldrig kan forestille dig hvorfor man vælger uuddannede til at passe ens børn - og det jeg fortæller dig er at jeg vælger uuddannede til at passe mine børn - når værdierne er de rette. 

Men det du selv skriver er at uddannelsen for dig er vigtigst og kommer i første række uanset hvordan værdierne ellers er. 

En dagplejepædagog er i øvrigt ikke (i hvert fald ikke her i kommunen) ukendt af barnet. Barnet ser pædagogen i legestue og hos dagplejer - men er meget lettere for dagplejer at få besøg af til situationen fordi andre dagplejere som regel kommer i en pakke med 3-5 andre børn som de jo også selv skal have styr på - pædagogen kommer til gengæld kun sig selv. 

Nu er man jo også i praktik i løbet af sin uddannelse, så det vil jeg mene er de færreste der direkte ikke er egnet til at passe børn som bliver uddannet 

Hele uddannelsen går ud på at koble teori til praksis ��

 

Ja dagplejepædagogen er til at spare med hvis man har store problemer, samarbejdets vanskeligheder eller andet store vedvarende problemer, ikke til små dagligdags problemer det sparer man med sine kollegaer (de andre dagplejer) eller barnets forældre omkring eller trækker på sin uddannelse og erfaring (hvis man har sådan noget ) 

 

Man kan jo faktisk gå gennem en hel pædagoguddannelse uden at være indenfor børneområdet  Jeg er på social og special pædagogik og møder kun børn i bøgerne. 

Uddannelse er desværre ikke garanti for kvalitet.  Som tidligere medhjælper og nu pædagogstuderende har jeg desværre set en god andel af upædagogiske pædagoger . Prøv bare at kaste et blik på facebook-siden 'pædagog :-) ' 

serinasmor skriver:

Nej jeg er bare mor  

Og jeg kan ikke sætte mig ind i at du ville vælge en uddannet over en uuddannet uanset hvad for det er hvad du selv skrev. At uddannelse er vigtigst - og at en du aldrig kan forestille dig hvorfor man vælger uuddannede til at passe ens børn - og det jeg fortæller dig er at jeg vælger uuddannede til at passe mine børn - når værdierne er de rette. 

Men det du selv skriver er at uddannelsen for dig er vigtigst og kommer i første række uanset hvordan værdierne ellers er. 

En dagplejepædagog er i øvrigt ikke (i hvert fald ikke her i kommunen) ukendt af barnet. Barnet ser pædagogen i legestue og hos dagplejer - men er meget lettere for dagplejer at få besøg af til situationen fordi andre dagplejere som regel kommer i en pakke med 3-5 andre børn som de jo også selv skal have styr på - pædagogen kommer til gengæld kun sig selv. 

Du ligger ord i min mund, så jeg undlader at kommentere mere på hvad jeg vægter, men henviser til at læse mine tidligere indlæg

I min kommune er dagpleje pædagogen en ukendt personen(ved faktisk ikke engang om det altid er den samme, så her er det en ukendt person både for barnet, forældre og evt dagplejere) og de kommer ikke i legestuen, de kommer kun hvis man ringer ang vanskelige problemer 

Anonym skriver:

Man kan jo faktisk gå gennem en hel pædagoguddannelse uden at være indenfor børneområdet  Jeg er på social og special pædagogik og møder kun børn i bøgerne. 

Uddannelse er desværre ikke garanti for kvalitet.  Som tidligere medhjælper og nu pædagogstuderende har jeg desværre set en god andel af upædagogiske pædagoger . Prøv bare at kaste et blik på facebook-siden 'pædagog :-) ' 

Ja det ved jeg godt. Men så vælger man vel næppe at blive daglejere