Kære trådstarter,
Jeg forstår godt din umiddelbare reaktion og det er rigtig fint du har fået talt med dagplejer.
Jeg har som sådan ingen gode råd, men vil sige at min pige på 14 måneder lyder meget som din søn, og det (tænker jeg) er helt normalt 
Vi har også udfordringer i dagplejen, men det har helt fra starten været helt naturligt at dagplejepædagogen har været på besøg ca en gang i ugen, netop for at hjælpe dagplejemor med at se løsninger, der kan være svært at se når man selv står med en meget hidsig/ked pige og 2-3 andre børn. Jeg fornemmer det er helt normalt, i hvert fald i vores kommune, at pædagogen kommer ofte i indkøringsfasen, hvad end den varer 2 uger eller 2 måneder.
Jeg har selv talt med pædagogen, både telefonisk og ansigt til ansigt, hvilket jeg synes hjalp mig til at forstå hendes rolle. Det er nemlig IKKE for at "dømme" hverken mig eller min datter, men for at sparre og give dagplejemor redskaber til at få hverdagen til at køre.
Hun har foreslået os at vi ser tiden an lidt endnu, og har vores pige stadig svært ved det hele, har vi aftalt at der bliver lavet en sensorisk profil, så vi kan støtte bedst muligt op omkring hende. Vi er helt trygge ved situationen og har på intet tidspunkt følt os talt ned til eller forbigået.
Husk at du altid kan kontakte dagplejepædagogen og høre hvad hun mener om det hele. Vores er i hvert fald meget hjælpsom. 
Forhåbentlig kan du lægge din bekymring lidt på hylden og se det som en mulighed for at støtte bedst muligt op om din søn, der nok bare har brug for lidt ekstra tid og overskud til at finde sig til rette i sin nye hverdag .
Anmeld
Citér