Anonym skriver:
I min optik er det faktisk ikke underordnet. Dit barn har brug for DIG som forælder. Selvfølgelig er det godt at se andre mennesker, men det kan klares med legestue, legeaftaler, you name it. Og et barn under 2 år har ikke et særligt stort social behov, som en forældre ikke kan dække sammen med legestuer. Når du går derhjemme, så har du jo muligheden for at være den, der putter, trøster, aktiverer, leger osv - hvorfor afgive det vigtige arbejde frivilligt til nogen med meget mindre tid til dit elskede barn? Du siger han keder sig, men tænker du ikke, at du alligevel godt kan dække det behov?
Inden du begynder ar lege kloge Åge og bedrevidende omkring mit barns behov så prøv og sæt dig ind i andre mennesker først.
Du aner ikke hvad grunden til min ledighed var, du har ingen ide om hvilket barn jeg har og du aner ikke hvem jeg er.
Jeg var hjemne grundet depression og alvorlig stress. Hvad er vigtigst. Et barn der kommer i institution når mor kan samle energi og overskud og have en god mor når barnet kommer hjem. Eller et barn der tvinges sammen med en mor med kort lunte fordi overskuddet og energi niveauet ikke er der!?
Derudover lider jeg af social angst. Så lege aftaler, mødregrupper og pis og papir har jeg aldrig kunne deltage i.
Så igen. Lad være at antyd jeg er en dårlig mor og leg bedrevidende når du ikke kender folks baggrund!!
Anmeld
Citér