Hente barn tidligt pga underbemanding

Anonym skriver:

Det er vel også underordnet hvorfor barnet er i institution selvom man er hjemmegående?

da jeg var hjemmegående som ledig var min søn også i institution hver dag. Det var han altid har været et meget socialt menneske og elsker at lege med sine jævnaldrende. Han keder sig lynhurtigt hjemme i weekenderne. Også selvom man aktiviterer ham. 

I min optik er det faktisk ikke underordnet. Dit barn har brug for DIG som forælder. Selvfølgelig er det godt at se andre mennesker, men det kan klares med legestue, legeaftaler, you name it. Og et barn under 2 år har ikke et særligt stort social behov, som en forældre ikke kan dække sammen med legestuer. Når du går derhjemme, så har du jo muligheden for at være den, der putter, trøster, aktiverer, leger osv - hvorfor afgive det vigtige arbejde frivilligt til nogen med meget mindre tid til dit elskede barn? Du siger han keder sig, men tænker du ikke, at du alligevel godt kan dække det behov? 

Vi har her i efteråret prøvet flere gange at blive spurgt om vi kunne hente tidligt pga sygemeldinger i personalegruppen, da vi jo går hjemme. Jeg arbejdede med mit bachelorprojekt og min kæreste med sit speciale. De første gange blev vi så paffe at vi sagde ja. Først tredje gang satte vi heldigvis foden ned og påtalte det. Endvidere oplever vi ofte at få ringet sygt barn hjem, når det kniber med bemandingen, uden at vores barn fejler det mindste. Bare fordi man går hjemme, har man ikke nødvendigvis uanede mængder tid eller mangel på ting at lave. Vi betaler for fuldtidspasning, fordi vi har brug for det. Ergo skal ansvaret for manglende personaleressourcer ikke placeres på os som forældre.

Jeg tænker helt ærligt at det nok er de færreste forældre, der sender deres barn i daginstitution bare for sjovs skyld og narrestreger.

Nu synes jeg ikke det var et problem at dække ind, hvis alle mand var på arbejde. Men nu er det jo ikke en computer vi arbejder med, men levende væsener og derfor er det essentielt, at der er voksne til at sikre de tryghed, omsorg og de bedste udviklingsbetingelser for dem. Såvel som på alle andre arbejdspladser, så bliver folk syge og er der en smittekilde i institutionen, så lægger folk sig en gang imellem på stribe og så er det simpelthen ikke muligt, at skaffe vikarer nok. 

Så synes jeg da HELT bestemt, at det er okay at spørge forældrene om de har MULIGHED for, at afhente tidligere. Der står jo ingen og siger at TS skal og det står hende frit for, at sige nej. Det er der ingen der vil stille spørgsmålstegn ved eller rynke på næsen af. 

Som forældre vil jeg da også langt hellere blive spurgt, så jeg kan sige ja, hvis jeg har mulighed og derved sikre den bedste dag for mit eget såvel som de resterende børns. 

Det er ikke okay, for der vil med garanti være en del mennesker som ikke kan få sig selv til at sige "Nej" selvom det af forskellige årsager ville være det bedste. 

Desuden synes jeg det er med til at signalere til ledelsen eller højere i systemet at man sagtens kan stramme skruen fordi X antal forældre ender med at føle sig presset til at hente tidligt. Det er så meget et skråplan.

I min optik er det faktisk ikke underordnet. Dit barn har brug for DIG som forælder. Selvfølgelig er det godt at se andre mennesker, men det kan klares med legestue, legeaftaler, you name it. Og et barn under 2 år har ikke et særligt stort social behov, som en forældre ikke kan dække sammen med legestuer. Når du går derhjemme, så har du jo muligheden for at være den, der putter, trøster, aktiverer, leger osv - hvorfor afgive det vigtige arbejde frivilligt til nogen med meget mindre tid til dit elskede barn? Du siger han keder sig, men tænker du ikke, at du alligevel godt kan dække det behov? 

Ja, lad os da endelig få noget mere skyld med skyld på....

Skrukskør skriver:

Ja, det er den enkelte forælders ansvar, for enhver der sætter sit barn i vuggestue ved at normeringerne er ringe. Vi har som samfund indrettet os så mange ikke kan undvære vuggestuen, selvom forskning viser, at barnet har størst behov for at være sammen med sin primære omsorgsperson. Når man har valgt at sætte sit barn i vuggestue (som jeg desværre også risikere at måtte gøre i en periode), så må man også acceptere vilkårene. Det er noget hø at vuggestuen er nødvendig (for mange), og samtidig så underprioriteret, men et barn er ALTID forældres ansvar og derved et individuelt problem. (at jeg så gerne så forældre have 18 mdr barsel og mulighed for tilskud til hjemmepasning, fordi det er her samfundet virkelig kan gøre gavn, er en anden snak).

Hold kæft en gang ....

Det er sgu da ikke den enkelte forældres skyld at regeringen har valgt at der skal være de nomeringer i VS og BH der er. 

Og så prøv at accepter at det ikke er alle der ønsker at gå hjemme i feks 18 måneder. Nogle mennesker vil faktisk gerne karriere, eller kan lide at arbejde, eller har brug for andre input end spyt og bleer i 1,5 år. Men det skal vel ikke være ens betydende med at de så ikke må/burde få børn!

IenFart skriver:

Det er ikke okay, for der vil med garanti være en del mennesker som ikke kan få sig selv til at sige "Nej" selvom det af forskellige årsager ville være det bedste. 

Desuden synes jeg det er med til at signalere til ledelsen eller højere i systemet at man sagtens kan stramme skruen fordi X antal forældre ender med at føle sig presset til at hente tidligt. Det er så meget et skråplan.

Men nu er det jo sådan virkeligheden er og den bliver ikke ændret bare sådan lige. Skulle vi så ikke i fællesskab, løse tingene, når det hele spidser til? Det er jo ikke hver - eller hveranden dag, at forældre bliver spurgt om muligheden for, at afhente tidligere. 

Og undskyld mig, men at folk har svært ved t sige “nej”, er sgu ikke argument nok for, at det er uprofessionelt af pædagogerne, at forsøge at sikre kvalitet i arbejdet, selv når hele huset vælter. Så må de igang med, at øve på de tre gyldne bogstaver. Der vil nemlig komme rigtig mange situationer i livet, hvor de skal sige nej på deres barns vegne. 

Men nu er det jo sådan virkeligheden er og den bliver ikke ændret bare sådan lige. Skulle vi så ikke i fællesskab, løse tingene, når det hele spidser til? Det er jo ikke hver - eller hveranden dag, at forældre bliver spurgt om muligheden for, at afhente tidligere. 

 

Og undskyld mig, men at folk har svært ved t sige “nej”, er sgu ikke argument nok for, at det er uprofessionelt af pædagogerne, at forsøge at sikre kvalitet i arbejdet, selv når hele huset vælter. Så må de igang med, at øve på de tre gyldne bogstaver. Der vil nemlig komme rigtig mange situationer i livet, hvor de skal sige nej på deres barns vegne. 

Den bliver i hvert fald ikke ændret af at vi bare bøjer nakken og tilpasser os. Det er jo lige præcis det samme der sker når kommunerne i stigende grad vil bruge frivillig arbejdskraft på plejehjem og alle mulige andre steder. Der bliver spekuleret i folks gode vilje og det er ikke ok.

Det er det offentliges forbandede pligt at sikre nok medarbejdere til at opgaven kan løses, også når det spidser til. Det er IKKE forældrenes opgave at få enderne til at mødes.

Og jeg er oprigtig trist over at du ikke kan se det er uprofessionelt af pædagogerne. Men det gider jeg ikke argumentere yderligere for. Det kommer der vist ikke noget ud af.

Men jeg forstår godt at pædagogerne forsøger det. De er jo bare kanonføden som er sendt i kamp og prøver at brandslukke. Problemet skal løses højere oppe i kæden.

Vi har her i efteråret prøvet flere gange at blive spurgt om vi kunne hente tidligt pga sygemeldinger i personalegruppen, da vi jo går hjemme. Jeg arbejdede med mit bachelorprojekt og min kæreste med sit speciale. De første gange blev vi så paffe at vi sagde ja. Først tredje gang satte vi heldigvis foden ned og påtalte det. Endvidere oplever vi ofte at få ringet sygt barn hjem, når det kniber med bemandingen, uden at vores barn fejler det mindste. Bare fordi man går hjemme, har man ikke nødvendigvis uanede mængder tid eller mangel på ting at lave. Vi betaler for fuldtidspasning, fordi vi har brug for det. Ergo skal ansvaret for manglende personaleressourcer ikke placeres på os som forældre.

Jeg tænker helt ærligt at det nok er de færreste forældre, der sender deres barn i daginstitution bare for sjovs skyld og narrestreger.

Helt enig. 

Min datter er i dagpleje, og jeg studerer over elæring. Min datters dagplejemor har "udnyttet" det og meldt sig syg ofte, da hun i en periode kun havde min datter. Derudover kommer hun altid med kommentarer om, at jeg jo alligevel bare går derhjemme hele dagen. Øh. Ja. Jeg er derhjemme hele dagen, hvor jeg enten skriver eller læser. Hvis jeg har en fridag, så er min datter i forvejen hjemme. (Vi skifter snart dagpleje af flere årsager, men dette har ikke hjulpet.)

Jeg sender ikke min datter i institution for at hygge mig. Var det op til mig, var hun hjemme indtil 3 år. Men det har vi ikke økonomisk mulighed for, så derfor er hun i dagpleje. Og jeg hader den skyldfølelse, jeg får, når dagplejemor siger, at jeg jo alligevel bare er derhjemme hele dagen. 

IenFart skriver:

Den bliver i hvert fald ikke ændret af at vi bare bøjer nakken og tilpasser os. Det er jo lige præcis det samme der sker når kommunerne i stigende grad vil bruge frivillig arbejdskraft på plejehjem og alle mulige andre steder. Der bliver spekuleret i folks gode vilje og det er ikke ok.

Det er det offentliges forbandede pligt at sikre nok medarbejdere til at opgaven kan løses, også når det spidser til. Det er IKKE forældrenes opgave at få enderne til at mødes.

Og jeg er oprigtig trist over at du ikke kan se det er uprofessionelt af pædagogerne. Men det gider jeg ikke argumentere yderligere for. Det kommer der vist ikke noget ud af.

Men jeg forstår godt at pædagogerne forsøger det. De er jo bare kanonføden som er sendt i kamp og prøver at brandslukke. Problemet skal løses højere oppe i kæden.

Og man kan tydeligt høre, at du ikke er pædagog. For så havde du vidst, hvor meget vi ikke bare bukkede nakken og accepterede tingenes tilstand. Men det ændre ikke på, at vi har et kæmpe ansvar som vi, efter bedste evne og med de ressourcer der nu er, forsøger at løse. 

Det ændrer heller ikke på, at jeg mener alle institutioner ville kunne komme i en situation, hvor det hele brænder sammen, uanset ressourcer, hvis der er mange sygemeldinger. 

Det ærgrer mig, at du ikke kan se længere end til din egen næsetip, når pædagogerne spørger til MULIGHEDER. 

Og man kan tydeligt høre, at du ikke er pædagog. For så havde du vidst, hvor meget vi ikke bare bukkede nakken og accepterede tingenes tilstand. Men det ændre ikke på, at vi har et kæmpe ansvar som vi, efter bedste evne og med de ressourcer der nu er, forsøger at løse. 

Det ændrer heller ikke på, at jeg mener alle institutioner ville kunne komme i en situation, hvor det hele brænder sammen, uanset ressourcer, hvis der er mange sygemeldinger. 

Det ærgrer mig, at du ikke kan se længere end til din egen næsetip, når pædagogerne spørger til MULIGHEDER. 

Du kan ikke tydeligt høre noget om hvad jeg er. Jeg er bare uenig med dig.

Jeg kunne også vende den om: "Jeg kan tydeligt høre du er pædagog. Det ærgrer mig at du ikke ser ud over jeres egen næsetip og bare forsøger at brandslukke problemerne i dagligdagen i stedet for at se det store billede, hvor det er lidt som at tisse i bukserne for at holde varmen."

Men det er ikke pædagogerne som jeg snakker om når jeg skriver "bukker nakken" - det er forældrene og andre som forventes at hjælpe til.

Som jeg også skriver så forstår jeg godt pædagogerne forsøger det og det er en skam det er nødvendigt for dem. Det er slet ikke dem jeg kritiserer for beslutningen. Men det rokker ikke ved at jeg synes det er hamrende uprofessionelt.