Syg søn-Hvad med arbejdet

Loa skriver:

Så du ville samtidig med du fik børn begynde ar lære et nyt arbejdsløst menneske at kende, i tilfælde af dit barn en dag blev sygt, så det kunne blive passet af en anden end mor og far.

Tvivler på ret mange tænker sådan.

Sjovt nok har mine syge børn sådan set kun lyst til deres mor, ikke engang deres far, så skulle jeg lade dem være hos en næsten fremmed...

Det er DIT valg, at andre ikke må passe jeres syge børn. Og det er helt ok - men så skal I ikke lyve og snyde.

Loa skriver:

Og tage ansvar for hvad? Dit job eller det barn du har sat i verden?

Begge dele - man tager selv ansvar for, at man har sat børn i verden - og dermed lyver man ikke og siger, at man selv er syg.

Loa skriver:

Så du ville samtidig med du fik børn begynde ar lære et nyt arbejdsløst menneske at kende, i tilfælde af dit barn en dag blev sygt, så det kunne blive passet af en anden end mor og far.

Tvivler på ret mange tænker sådan.

Sjovt nok har mine syge børn sådan set kun lyst til deres mor, ikke engang deres far, så skulle jeg lade dem være hos en næsten fremmed...

Nej men vil lære et nyt menneske at kende for at kunne give sit barn en bedstemor/far. Det er jo ikke kun for at passe til sygdom, det er for oplevelse n at have bedsteforældre. 

Og det kan ligeså godt være før man får børn eller man faktisk bare møder et nyt menneske og får et virkelig godt forhold. 

Og der er INGEN der siger de skal passe HVER gang. Og heller ikke alle børn der er slatne og hængende/morsyge når de er syge. 

Nu er der godt nok meget snak om reservebedsteforældre. 1. Det er virkelig ikke let at finde og hvis man endelig finder en, er der mange der på forhånd melder ud at de ikke ønsker at passe syge børn. Det ses gentagne gange på diverse facebooksider. 2. Hvis forældrene er enlige, uden netværk der kan hjælpe og/eller presset på tid, så er det nok ikke let at skulle ud og investere tid og overskud til at få en “ny” familie. 3. Hvis der er bedsteforældre eller andet familie inde over, kan det måske nok være svært at få tid til alle i familien - skal man så prioritere at få ny familie? 4. Hvis der er bedsteforældre i forvejen, bør man tage hensyn til dem og finde ud af hvordan de har det med at dele bedsteforældrerollen med en fremmed. Og ville de nye bedsteforældre bryde sig om at dele rollen med de rigtige?

300515 skriver:

Nu er der godt nok meget snak om reservebedsteforældre. 1. Det er virkelig ikke let at finde og hvis man endelig finder en, er der mange der på forhånd melder ud at de ikke ønsker at passe syge børn. Det ses gentagne gange på diverse facebooksider. 2. Hvis forældrene er enlige, uden netværk der kan hjælpe og/eller presset på tid, så er det nok ikke let at skulle ud og investere tid og overskud til at få en “ny” familie. 3. Hvis der er bedsteforældre eller andet familie inde over, kan det måske nok være svært at få tid til alle i familien - skal man så prioritere at få ny familie? 4. Hvis der er bedsteforældre i forvejen, bør man tage hensyn til dem og finde ud af hvordan de har det med at dele bedsteforældrerollen med en fremmed. Og ville de nye bedsteforældre bryde sig om at dele rollen med de rigtige?

En reservebedste/bedsteforældre er jo hvis du IKKE har bedste i live eller i nærheden til at hjælpe, ikke hvis du har to sæt bedster der er på 100%. 

Ligesom pointen ved at det hedder en reserve eller bedste. 

Det kan også tænke at de ikke gider, hvis det er alt forældrene vil bruge dem til, at passe syge børn. 

Jeg vil ikke bare gå hen og sige; Nå jeg mangler en bedste, hvad siger du? 

Jeg har mødt min bonusfamilie, fordi jeg meldte mig som frivillig i en kirke. 
Og i den kirke er der RIGTIG mange forskellige mennesker, og de er SÅ søde og hjælper da hinanden på kryds og tværs. De er venner/familie. 

Ja, jeg siger ikke at der står en bedste på hjørnet og venter. Jeg siger heller ikke at det er let, og jeg siger heller ikke at de altid vil hjælpe, men man kan ikke sætte sig ned og være negativ; Der er da ingen der gider at aflyse en aftale med veninderne for at passe en unge der sidder hver halve time. 

Nej, det er ikke alle der er så heldig at finde nogen der vil hjælpe en, når man ikke er biologisk, men det er bare så synd at se så negativt på det, fordi det ikke er lykkedes. (selvom at det er super nederen, hvis man gerne vil det. ) 

jeg går ind for at overholde reglerne, og ikke fx lyve sig syg eller lignende, men jeg må indrømme, at jeg godt kan forstå at man kan finde på at gøre det.

vi har fem bedsteforældre, og et kæmpe netværk, men de arbejder allesammen og har ikke mulighed for at passe i hverdagene. Vi har forsøgt at engagere en barnepige, men de studerende har jo også aftaler og obligatorisk undervisning etc, som de måske ikke lige har lyst til at droppe med en enkelt dags varsel etc. 

Jeg er i en type job, hvor jeg ikke kan holde en feriedag eller omsorgsdag medmindre det er med minimum 2 mdrs varsel. Derudover har jeg heller ikke mulighed for at tage fri uden løn, medmindre det er varslet længe før. Af samme årsag har min mand skiftet job, til et sted hvor der er mulighed for at arbejde hjemme og flexe etc. Men vi løber da stadig ind i problemer de få dage hvor han har noget han ikke kan rykke. 7-9-13 har vores børn ikke været særlig meget syge, men havde de det, kunne vi da have været nødsaget til at lyve os selv syge eller lign. 

Loa skriver:

Jeg synes saftsuseme der er forskel på at møde nye mennesker og på at møde en fremmed, som du relativt hurtigt skal stole så meget på at du vil overlade dit lille barn til, din endda syge lille barn til. Det ville jeg dældylme ikke gøre til andre end familie. Måske til nød hvis vi var i en situation hvor vi havde en au pair boende. Men det andet, nej ville jeg simpelthen ikke byde mit barn. Så må job simpelthen være job!

Der er ingen, der siger, at det bare er let, eller at det kan lade sig gøre for alle, men der er ingen grund til at afskrive det på forhånd som en umulighed.

Fair nok at man end ikke vil forsøge, men så må man bruge feriedage eller omsorgsdage.

Loa skriver:

Jeg synes saftsuseme der er forskel på at møde nye mennesker og på at møde en fremmed, som du relativt hurtigt skal stole så meget på at du vil overlade dit lille barn til, din endda syge lille barn til. Det ville jeg dældylme ikke gøre til andre end familie. Måske til nød hvis vi var i en situation hvor vi havde en au pair boende. Men det andet, nej ville jeg simpelthen ikke byde mit barn. Så må job simpelthen være job!

Man skal selvfølgelig ikke bare aflevere sit barn syg eller ej til en “fremmed” man ikke har tillid til eller stoler på. Jeg tænker at det næsten kan tage år at få den tillid, alt efter barnets alder og behov, men man skal jo starte et sted og lille Ib kan jo også blive syg som 4 årig og mor og far er stadigvæk i bekneb ang barnets sygedage, og i den situation er det måske meget rart at have fundet en reserve et par år før, så tilliden er opbygget

Loa skriver:

Så du ville samtidig med du fik børn begynde ar lære et nyt arbejdsløst menneske at kende, i tilfælde af dit barn en dag blev sygt, så det kunne blive passet af en anden end mor og far.

Tvivler på ret mange tænker sådan.

Sjovt nok har mine syge børn sådan set kun lyst til deres mor, ikke engang deres far, så skulle jeg lade dem være hos en næsten fremmed...

Men hvis man har børn må man også forudsige at de en gang imellem bliver syge. Så enten bruger man ferie/omsorgsdage eller lader bedsteforældre eller aupair mm passe. 

Den er jo ikke så meget længere - det er det man har ret til ifht arbejde og det man har takket ja til. Det kan ikke komme som en overraskelse. 

Netvæk opbygger man Norman ikke har brug for det - det gælder i forhold jobsøgning og i forhold til hjælp mes ens børn og mange andre situationer i livet.

Jo flere familiemedlemmer/ venner osv der har en tæt relation til ens børn jo flere kan hjælpe.

BAE skriver:

En reservebedste/bedsteforældre er jo hvis du IKKE har bedste i live eller i nærheden til at hjælpe, ikke hvis du har to sæt bedster der er på 100%. 

 

Ligesom pointen ved at det hedder en reserve eller bedste. 

Det kan også tænke at de ikke gider, hvis det er alt forældrene vil bruge dem til, at passe syge børn. 

Jeg vil ikke bare gå hen og sige; Nå jeg mangler en bedste, hvad siger du? 

Jeg har mødt min bonusfamilie, fordi jeg meldte mig som frivillig i en kirke. 
Og i den kirke er der RIGTIG mange forskellige mennesker, og de er SÅ søde og hjælper da hinanden på kryds og tværs. De er venner/familie. 

Ja, jeg siger ikke at der står en bedste på hjørnet og venter. Jeg siger heller ikke at det er let, og jeg siger heller ikke at de altid vil hjælpe, men man kan ikke sætte sig ned og være negativ; Der er da ingen der gider at aflyse en aftale med veninderne for at passe en unge der sidder hver halve time. 

Nej, det er ikke alle der er så heldig at finde nogen der vil hjælpe en, når man ikke er biologisk, men det er bare så synd at se så negativt på det, fordi det ikke er lykkedes. (selvom at det er super nederen, hvis man gerne vil det. ) 

 

 

Men tit er de eksisterende bedsteforældre og andre i netværket jo netop stadig på arbejdsmarkedet. Eller også har de ikke lyst/overskud til at passe børn. Hvilket vel er ok!