Syg søn-Hvad med arbejdet

Men igen, det behøver jo heller ikke at være en ældre dame/mand. 
Det kan ligeså godt være en der arbejdsløs, fortidpensionist eller noget, så mangler lidt i hverdagen. 
Der er masser af sider. 

Sæt sedler op, på facebook. 

fehår skriver:

Vi har søgt aktivt - måske ikke aktivt nok, kan man så sige - og har endnu ikke haft held med at finde en reservebedste her i vores by. Vi kontaktede foreningen Homestart, men der er lang ventetid og den bedste, vi fik tilknyttet, var meget obs på, at reglerne sagde 1 1/2 time om ugen, og det var dét (fair nok, men ikke lige, hvad vi søgte). Andre reservebedster har mest virket interesseret i at få besøg og drikke en tår kaffe, hvilket igen, ikke lige hvad vi søgte.

Så her er missionen ikke lykkedes endnu, desværre. Det lyder nemt i teorien at finde en reservebedste, men det er det ikke altid i praksis.

Jeg siger heller ikke at det altid er nemt at finde, for det tror jeg heller ikke at det altid er.

Tommelise skriver:

Jeg er da heller ikke uenig i, at forholdene kunne være bedre her i Danmark. 

Ja, vi kan skele til Sverige. Men vi kan også skele til England (ved godt, at der hører med til de nordiske lande), og der har man f.eks. kun 3 måneders barselsorlov.

Forholdene her i Danmark er nok bare ikke så dårlige, som vi nogle gange vil gøre dem til.

 

Men hvorfor i al verden dog skele til England, som 1) arbejdsmarkedet fungerer anderledes end Danmark 2) skele til et land, som har dårligere vilkår end i Danmark (det er for dumt at se på laveste fællesnævner) 3) ikke er et nordisk land (som vi traditionelt sammenligner os med).

Min pointe er den samme: barsel, løn, ferie (arbejdstagerrettigheder) har vi - arbejdstagerne - købt og af arbejdsgiverne ifbm. overenskomstforhandlingerne. Så hvorfor skal jeg gå rundt i evig taknemmeliged fordi at andre lande stiller deres borgere dårligere? 

Går du også ned løn hvis en kollega får mindre?

Vh.

Lje skriver:

Men hvorfor i al verden dog skele til England, som 1) arbejdsmarkedet fungerer anderledes end Danmark 2) skele til et land, som har dårligere vilkår end i Danmark (det er for dumt at se på laveste fællesnævner) 3) ikke er et nordisk land (som vi traditionelt sammenligner os med).

Min pointe er den samme: barsel, løn, ferie (arbejdstagerrettigheder) har vi - arbejdstagerne - købt og af arbejdsgiverne ifbm. overenskomstforhandlingerne. Så hvorfor skal jeg gå rundt i evig taknemmeliged fordi at andre lande stiller deres borgere dårligere? 

Går du også ned løn hvis en kollega får mindre?

 

Vh.

Det har så ikke noget med børn at gøre, men jeg tillader mig f.eks. at være taknemmelig for, at fleksjobordningen findes her i Danmark. 

Hvis jeg havde boet i Sverige, havde den mulighed ikke eksisteret.

Og jeg er taknemlig for, at jeg er under den gamle ordning. 

Men der var for mange, der udnyttede den, og det er en af grundene (selvfølgelig ikke den eneste) til, at reformen blev indført. 

Du har selvfølgelig ikke pligt til at være taknemmelig for at leve i et af de rigeste lande i verden. 

1518 skriver:

I følge den nye HK overenskomst har man ret til fri BÅDE den dag, man bliver kaldt hjem OG den næste dag. Men har ikke lige set hvilken overenskomst, TS er ansat under.

https://www.hk.dk/raadogstoette/sygdom/barns-1-sygedag

Du læser det ikke korrekt.

Du har lov til at holde barns 1. sygedag med løn.

Du har lov at holde barns 2. sygedag med løn, hvis det er foreneligt med arbejdspladsens behov - og ja, det bliver faktisk også brugt i det offentlige at nægte dette. Vi havde i hvert fald en sekretær i vores afdeling, der fik meldingen, og det er sket på andre afdelinger også.

Tommelise skriver:

Det har så ikke noget med børn at gøre, men jeg tillader mig f.eks. at være taknemmelig for, at fleksjobordningen findes her i Danmark. 

Hvis jeg havde boet i Sverige, havde den mulighed ikke eksisteret.

Og jeg er taknemlig for, at jeg er under den gamle ordning. 

Men der var for mange, der udnyttede den, og det er en af grundene (selvfølgelig ikke den eneste) til, at reformen blev indført. 

Du har selvfølgelig ikke pligt til at være taknemmelig for at leve i et af de rigeste lande i verden. 

Men det er jo et helt andet emne? For mig er der milevidt forskel i debatemne om en rettighed, der er købt og betalt af arbejdstagerne contra en fantastisk mulighed, som velfærdsstaten stiller til rådighed for de af vores medborgere, der ikke kan arbejde 37 timer.

Men det er jo en anden debat. 

Vh.

Lje skriver:

Men det er jo et helt andet emne? For mig er der milevidt forskel i debatemne om en rettighed, der er købt og betalt af arbejdstagerne contra en fantastisk mulighed, som velfærdsstaten stiller til rådighed for de af vores medborgere, der ikke kan arbejde 37 timer.

Men det er jo en anden debat. 

 

Vh.

 

Ja, det er en anden debat. 

Jeg var på det helt almindelige arbejdsmarked i mange år, inden jeg blev fleksjobber. 

Og jeg er så en af dem, der sagtens kunne finde på at tage et par timer ekstra på arbejde uden at kræve overtidsbetaling eller afspadsering. Jeg er nok bare ikke en regelrytter. Og har også oplevet, at det er en "giv-og-tag", hvor arbejdsgiveren også var large over for medarbejderne. 

I det private er der en del arbejdsgivere, der forbyder deres ansatte at fortælle kollegerne, hvad de får i løn. Men vi lavede engang en "lønstatistik" uden at sætte navne på. Og vi fandt ud af, at en af vores kolleger var så lavt lønnet, at hun ikke kunne være fuldtidsforsikret. Og jeg vil gerne være tilbageholdende med lønforhøjelse, hvis det kan hive en kollega op. For der var jo en pulje, som chefen/mellemlederen selv skulle fordele mellem de ansatte. Jeg ved godt, at det ikke er det samme som at gå ned i løn.

Jeg var i det private i mange år, og heldigvis er der mange arbejdsgivere, der er rimeligt large. Jeg har aldrig oplevet, at nogen har fået advarsler eller er blevet klandret for at holde barns syg. Hverken blandt chefer eller kolleger.

Jeg har godt nok heller aldrig spurgt mine kolleger, om de nu også overholdt reglerne, og om far også har taget en barns sygedag. Det har jeg slet ikke tænkt på. Det kunne aldrig falde mig ind. 

Men det handler også om solidaritet blandt kollegerne. Jeg har aldrig haft kolleger, der på nogen måde udnyttede det, og jeg løber meget gerne lidt stærkere, hvis der er en kollega, der har et sygt barn. Men kunne altså også godt blive lidt træt af, at de kolleger, der havde små børn, nogle gange tog det for givet, at de barnløse kolleger samt de kolleger, der havde store børn, altid trak læsset, når der var overarbejde i farvandet. 

Og man kommer nok ikke uden om, at nogle forældre gør for lidt for at finde pasning. Mine forældre brugte tit en nabokone. Selvfølgelig har alle ikke den mulighed.

Mor11 skriver:

Ja vi betaler over skatten. Men alternativt betalte vi af egen lomme og så ville mange måske  ikke have råd til at have børn. De velstillede betaler jo en noget større del af kagen end os med mindre lønninger. Så jo, mange af os får nok en del på den konto også selvom vi betaler solidarisk skat.  

Men nok om det  

Hele scenariet omkring strukturen kan jeg bare ikke se løst. Arbejdsmarkedet kan jo heller ikke hænge sammen hvis vi allesammen bare frit kan tage hjem  med løn når lille Børge har en snotnæse. For jo det er der 200% sikkert forældre der vil gøre. Holde hjemme for mindre symptomer og blive hjemme længere. Det bliver dælme også svært at være arbejdsgiver på den måde og få tingene til at løbe rundt med tidsplaner og deadlines.  

 

Det jeg tænker er også, at det går en hel del ud over kollegerne, hvis alle forældre blev hjemme i x antal dage, hver gang et barn er sygt.

Som jeg har skrevet i et andet indlæg, løber jeg gerne stærkere, hvis en kollega har et sygt barn (det var så på tidligere arbedjspladser, da vi - gisp - ikke lige er i den alder, hvor vi har små børn på min nuværende arbejdsplads).

Men det kan godt være, jeg ville blive lidt træt at de, hvis det var 10 dage hver måned.

Rockertand skriver:

Du læser det ikke korrekt.

Du har lov til at holde barns 1. sygedag med løn.

Du har lov at holde barns 2. sygedag med løn, hvis det er foreneligt med arbejdspladsens behov - og ja, det bliver faktisk også brugt i det offentlige at nægte dette. Vi havde i hvert fald en sekretær i vores afdeling, der fik meldingen, og det er sket på andre afdelinger også.

Det kommer an på, hvilket område man læser for  Jeg er selv under overenskomsten for handel (og så var det helt automatisk den fane, jeg klikkede på - det glemte jeg bare at få gjort klart), og der står intet nævnt om, at det skal være foreneligt med arbejdspladsens behov.

BAE skriver:

Hvis man involvere sig som bedste og får et bedste/børnebørn forhold, så jo så kan det da godt være. Ligesom en biologisk bedste ville. 
Så kan man jo også som forældre sige; Når det er ALLER værst, tager jeg den selv, og så kan bedste træde til, ved langvarede feber, skoldkopper. 

Jeg tror faktisk der er mange søde ældre damer, der gerne vil hjælpe en stakkels familie, eller en enlig forælder. 

Jeg forstår så heller ikke, hvorfor det er så fremmed en tanke for nogen, at man kan få et "bedste/barnebarn" forhold uden at være i familie rent biologisk.

Der sidder en del, som er kede af, at de aldrig har fået børn, da fertilitetsbehandling jo ikke fandtes tidligere. 

For mig handler det om at tænke lidt kreativt og utraditionelt. Det betyder ikke, at det altid kan lade sig gøre.