jeg er pleaser, help.

Tante15 skriver:

Allerførst er I nødt til at få talt sammen og hvilke forventninger i hver især har og hvordan I skal fungere som familie.

Jeg forstår faktisk godt, at din mand ikke har lyst til at være alene i længere tid hvis du ikke er hjemme. Jeg har selv en pige på 5 mdr. Som ikke bruger sut og skal ammes, så min mand ville nok heller ikke synes, at det var fantastisk, før vi er ovre amning. Min mand kan ikke hamle op med mor uanset der i dag er ligestilling eller ej, min baby har i hvert fald ikke opdaget det:-) 

Jeg prioriterer at komme ud af huset indimellem, og besøge andre mennesker, går i hækleklub, i hallen, og accepterer, at der er både gode dage og dårlige dage. Det betyder meget for mig at se andre, og jeg synes egentlig, at det fungerer for os i praksis, selvom der er dage, hvor jeg fx. ikke får hæklet så meget, når jeg er afsted. 

Kunne det ikke være muligt at tage afsted med baby og derved se andre mennesker, som du gerne vil? 

 

Tak.

det kunne det bestemt ! Det jeg gør jeg i forvejen- jeg var nok naiv og tro at jeg kunne få alene tid. Men baby er jo vigtigst.

Tjullehej skriver:

Men så har du jo valgt en dårlig kæreste til din mand - hvis du ikke trives med af ses så sjældent. Det har nok været naivt at tro at det ville ændre sig. 

Jeg synes du skal fortælle ham hvordan du føler og hvis der ikke ændre noget så ville jeg ærlig talt gå. Det er ikke det værd ag være med en mand der ikke påskønner en

 

Præcis :/ men jeg har ikke lyst til at min baby skal vokse op med skilsmisse.

men jeg er simpelthen for god af mig- det fortæller min mor også. Også det at glo på damer. Han rører mig næsten kun lige med en ildtang hvad angår det seksuelle 

Det er bare svært, når man er to vidt forskellige personligheder i et forhold med barn.

min k skinner mere igennem end jeg- jeg satser på at det bliver bedre med tiden, at jeg kan komme lidt fremad og selv skinne.

Anonym skriver:

Det er bare svært, når man er to vidt forskellige personligheder i et forhold med barn.

min k skinner mere igennem end jeg- jeg satser på at det bliver bedre med tiden, at jeg kan komme lidt fremad og selv skinne.

Men hvis I ikke får forventningsafstemt hil du sygne endnu mere hen og han skinne endnu mere - som du siger. Du er mindst lige så meget værd som ham. Og lige nu virker din beskrivelse af ham ikke specielt empatisk - han tager ikke jeres barn særlig tit, han bruger utrolig meget tid på karriere og hobby og kigger efter andre damer.? Og han rør dig med en ildtang i forbindelse med sex... 

hvad er hans bidrag til et godt forhold og en god familie? Pt lyder det ikke så stort. 

Du er nødt til at tage ansvar for din egen lykke og det du viser dit barn. Hvis du er så ked SF set som du beskriver med lavt selvværd... så bliver det ikke bedre af ikke at gøre noget. Hvad med hjælp til at få snakket tingene igennem - evt en parterapeut. 

så kan han have nok så meget karriere og vaskebrætsmave.. han gør dig pt ikke lykkeligt - så noget skal jo ændres. Og det sker ikke af sig selv. 

Anonym skriver:

Præcis :/ men jeg har ikke lyst til at min baby skal vokse op med skilsmisse.

 

men jeg er simpelthen for god af mig- det fortæller min mor også. Også det at glo på damer. Han rører mig næsten kun lige med en ildtang hvad angår det seksuelle 

Jeg tror altså, at du er helt almindelig - ligesom han lyder ret almindelig. Jeres problemer er helt almindelige og kan løses, hvis du åbner munden og kommunikerer. Men hvis du fortsat fortæller dig selv og din omverden, at han er en idiot, bliver det svært. 

Tjullehej skriver:

Men hvis I ikke får forventningsafstemt hil du sygne endnu mere hen og han skinne endnu mere - som du siger. Du er mindst lige så meget værd som ham. Og lige nu virker din beskrivelse af ham ikke specielt empatisk - han tager ikke jeres barn særlig tit, han bruger utrolig meget tid på karriere og hobby og kigger efter andre damer.? Og han rør dig med en ildtang i forbindelse med sex... 

hvad er hans bidrag til et godt forhold og en god familie? Pt lyder det ikke så stort. 

Du er nødt til at tage ansvar for din egen lykke og det du viser dit barn. Hvis du er så ked SF set som du beskriver med lavt selvværd... så bliver det ikke bedre af ikke at gøre noget. Hvad med hjælp til at få snakket tingene igennem - evt en parterapeut. 

så kan han have nok så meget karriere og vaskebrætsmave.. han gør dig pt ikke lykkeligt - så noget skal jo ændres. Og det sker ikke af sig selv. 

Men at være lykkelig og have et lykkeligt parforhold som nybagt mor er altså også ret ambitiøst. Det er en så presset periode i ens liv, at man tit er trist og stresset med kun få glimt af lykke. 

Abracadabra skriver:

Men at være lykkelig og have et lykkeligt parforhold som nybagt mor er altså også ret ambitiøst. Det er en så presset periode i ens liv, at man tit er trist og stresset med kun få glimt af lykke. 

Mener du det er normalt med en mand der ikke deltager, er væk pga hobby hele tiden og som ikke seksuelt virker tiltrukket af en og kigger konstant efter andre kvinder. Og fortæller at man selv lyver.

det bliver i hvert fald ikke bedre hvis man ikke åbner munden, som du skriver. Men de mænd jeg kender har selv i den første tid deltaget og også været interesseret i hvordan man har det. Han virker bare ikke så engageret. Men måske er det bare mig der læser det forkert

Jeg vil ikke negligere ts udfordringer, og måske er de større end jeg tror, men åh ja det famøse men.... jeg kan også have den mistanke at ts står et sted mange af os har stået. 

Derfor en opfordring til alle om en håndsoprækning, hvis I det første år med baby havde øjeblikket hvor I syntes:

- jeres mand var en idiot og ikke tog nok ansvar. 

- at I lavede mest der hjemme

- at I fik mindst søvn

- troede parforholdet var helt slut

- troede jeres mand ikke tændte på jeres nye krop som I ikke selv helt kunne acceptere

- havde lyst til at smide mand og baby hen hvor peberet gror så I kunne gør lige præcis det I havde lyst

smid endelig selv flere punkter ind. 

Jeg starter gerne, min hånd er rakt meget langt op især med første baby, men også med de andre....

Tjullehej skriver:

Mener du det er normalt med en mand der ikke deltager, er væk pga hobby hele tiden og som ikke seksuelt virker tiltrukket af en og kigger konstant efter andre kvinder. Og fortæller at man selv lyver.

det bliver i hvert fald ikke bedre hvis man ikke åbner munden, som du skriver. Men de mænd jeg kender har selv i den første tid deltaget og også været interesseret i hvordan man har det. Han virker bare ikke så engageret. Men måske er det bare mig der læser det forkert

Du har jo kun den ene side.

Da jeg sad med lange bryster, lange øjne og havde været vågnet 17 gange den nat - kunne jeg have skrevet nogenlunde samme indlæg, min mand tager ikke over, jeg laver alt, han vil mig ikke seksuelt osv.... kampen om hvem laver mest var gået i gang 

samdheden var, at min mand tog over, min mand var en god far, men jeg var kørt ned, jeg følte mig uattraktiv, jeg var så sårbar så et enkelt ord satte alle negative tanker i gang.

jeg siger ikke ts er der, men det er en mulighed. Vi ved det ikke, derfor ja er det vigtigt ikke at hoppe direkte til konklusionen og handl8ngen; drop ham. Det er vigtigt både at fortælle vi har alle stået der og kommunikation er eneste vej frem, men husk også at med minus søvn, en lille baby osv så er verden ikke sort/hvid. For mig er det første år med et barn, de år i mit liv med flest følelsesmæssige op og nedture og mit eneste råd til alle er, tag ikke store beslutninger det første år, for den ene dag vil du skilles, den næste vil du flytte ti, Afrika som u-landsarbejder

Tjullehej skriver:

Mener du det er normalt med en mand der ikke deltager, er væk pga hobby hele tiden og som ikke seksuelt virker tiltrukket af en og kigger konstant efter andre kvinder. Og fortæller at man selv lyver.

det bliver i hvert fald ikke bedre hvis man ikke åbner munden, som du skriver. Men de mænd jeg kender har selv i den første tid deltaget og også været interesseret i hvordan man har det. Han virker bare ikke så engageret. Men måske er det bare mig der læser det forkert

Ja, jeg synes, at denne historie lyder meget velkendt - den er blevet fortalt mange gange før af mange forskellige kvinder: Mandens liv fortsætter helt uforandret efter babyens ankomst, mens kvinden pludselig er fanget i et babyfængsel, hvor hendes chef er et nådesløst spædbarn. 

Jeg siger ikke, at det er okay - men at det er en meget almindelig livskrise for et nybagt forældrepar.