jeg er pleaser, help.

Tror ikke i forstår mig. Jeg er ligeglad med porno, så længe han også viser han holder af mig :/ jeg føler mig magtesløs fordi at keg tydeligvis har tabt til pornoen.

Anonym skriver:

Fair nok, men hvorfor erstatter han mig med porno? Det vil jeg godt forstå. Han må hjertens gerne gøre dwt- men synes ik det for meget at forlange at jeg også ønsker noget. Jeg er trods alt hans kæresten 

Jeg tænker han udemærket kan mærke alle de følelser du går rundt med af negativ art pt. Det ville heller ikke tiltrække mig. Og jeg ville heller ikke synes et kram var rart hvis jeg følte at personen der krammede mig egentlig gik og tænkte at jeg var en idiot. Det kaldes falskhed. 

I lyder begge temmelig umodne. Jeg synes i enten skal lære at tale sammen, eller også skal du bare gå nu i stedet for at væve rundt i dramaet. Så gør noget, eller tag konsekvensen af ikke at gøre noget. Simpelt. 

Jeg tror, at I ville have rigtig godt af at sætte jer ned og have en lang og dyb snak.. Ikke noget "vi snakker lige hurtigt på vej ud til bilen", men giv jer tid til at tænke og føle.. Og så ikke noget med at angribe, men brug i stedet sætningen "jeg føler...".. 

Og hjælper det ikke, så må I få prof. hjælp til at sætte ord på jeres tanker og følelser.. 

Unicorn1 skriver:

Jeg tror, at I ville have rigtig godt af at sætte jer ned og have en lang og dyb snak.. Ikke noget "vi snakker lige hurtigt på vej ud til bilen", men giv jer tid til at tænke og føle.. Og så ikke noget med at angribe, men brug i stedet sætningen "jeg føler...".. 

Og hjælper det ikke, så må I få prof. hjælp til at sætte ord på jeres tanker og følelser.. 

Præcis, for han har scært ved det. Det har jeg også, men føler ikke der er overenstemmelse med hans “jeg elsker dig” og så handlingerne.

Men ja, tror os vi må få prof hjælp. Nu skal jeg overtale ham til det.

Tror virkelig ikke det går så godt.

jeg sagde til ham at jeg ikke ønsker at forbyde noget og jeg ikke er sur mere Men han er begyndt bare at blive længere på jobbet og også møde flere timer ind før. 

Altså vores pige ser ikke sin far - for han går hjemmefra tidlig morgen og er hjemme når hun sover. 

Det er som om der bare hele tiden er problemer i forholdet. Jeg har fortalt en enkelt gang, at han også må tænke på vores pige. For de timer han liger i arbejdet er ikke nogle som bliver krævet af ham. Han møder ind før tid så han kan snakke med de andre og slappe af. 

Men det synes jeg ikke er retfærdigt for min pige, der ofte undværer far i 4-5 dage om ugen

Anonym skriver:

Tror virkelig ikke det går så godt.

jeg sagde til ham at jeg ikke ønsker at forbyde noget og jeg ikke er sur mere Men han er begyndt bare at blive længere på jobbet og også møde flere timer ind før. 

Altså vores pige ser ikke sin far - for han går hjemmefra tidlig morgen og er hjemme når hun sover. 

Det er som om der bare hele tiden er problemer i forholdet. Jeg har fortalt en enkelt gang, at han også må tænke på vores pige. For de timer han liger i arbejdet er ikke nogle som bliver krævet af ham. Han møder ind før tid så han kan snakke med de andre og slappe af. 

Men det synes jeg ikke er retfærdigt for min pige, der ofte undværer far i 4-5 dage om ugen

Kunne altså godt lyde som om, at din mand lider af en fødselsdepression .. Han skal nok lige en tur til lægen eller noget, for det er klassiske tegn - både manglende sexlyst til dig og lange arbejdsdage

Unicorn1 skriver:

Kunne altså godt lyde som om, at din mand lider af en fødselsdepression .. Han skal nok lige en tur til lægen eller noget, for det er klassiske tegn - både manglende sexlyst til dig og lange arbejdsdage

Ja..

Jeg har ikke læst hele tråden. 

Jeg tænker man må acceptere at det sociale liv i starten er med baby. Jeg kom ud uden baby første gang da de var omkring 9 måneder - sådan vat det med alle tre. 

Jeg har også følt mig utiltrækkende og følt at min mand ikke hjalp nok til, hvilket jeg ikke tænker længere - han hjalp til, men det var ikke den virkelighed jeg da omvæltningen var så stor for mig. Jeg synes det var vanvittigt hårdt at være mor, at spontaniteten røg, at jeg var bundet fast til hjemmet. Men alle disse tanker og følelser forsvandt langsomt som jeg fandt ud af min nye rolle som mor. 

Jeg synes I skal få en snak om hvad det vil sige at være mor og far - hver især for det kan være I finder ud af at jeres forestillinger er meget forskellige. Og ud fra det kan I tage en snak om hvad I forventer af hinanden og hvad I kan gå på kompromis med. 

I øvrigt havde vi først sex 8 måneder efter fødsel - jeg tog 24 kg på. Min mand syntes ikke jeg var utiltrækkende men min lave selvtillid og min evig bebrejdelse  af ham var utiltrækkende. 

Jeg har født vores tredje barn for snart 1 år siden - og denne gang kan jeg se hvad han gør fremfor hvad han ikke får gjort. Jeg sætter pris på ham og vi har et fint sexliv - på trods jeg tog en del på igen. 

Jeg kan stadig være en sur citron der brokker sig lidt for meget - men jeg ved også det ikke altid er helt fair af mig. 

det er hårdt at være en småbørnsfamilie, det kræver hårdt arbejde og kommunikation men ikke mindst også en accept af at det er hårdt!