jeg er pleaser, help.

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

6.496 visninger
67 svar
71 synes godt om
2. november 2018

Anonym trådstarter

Hej, har simpelthen brug for råd..

 

Jeg er mor til den skønneste baby på 4 mdr. Men nogle dage er jeg ved at bare bryde sammen og tudbrøle. Indimellem græder jeg på toiletttet når min partner er sammen med baby.

 

Min partner har forrygende travlt med karrieren. Fuldtidsjob og en hobby der tager rigtig meget af fritiden. Jeg savner også at bruge tid med mine bekendte, også uden baby indimellem. Men det er meget svært at få til at gå op, plus min partner ikke er glad for at være alene i mere end 1 time med baby, medmindre  T (baby) sover. Ellers har T vågnet og skreget, så jeg er nødt til at tage hjem med det samme. Jeg er altid indenfor 5 km af huset. Min partner leger kun med baby, hvor at de praktiske ting som bleskift, mad(flaske) og underholdning 24/7 er det jeg laver. Plus det huslige.

 

Jeg giver meget kærlighed og opmærksomhed til T, men indimellem føler jeg at jeg er ved at glemme mig selv. Jeg kan ikke rigtig koncentrere mig om andre ting, selv hvis T sover. Så det bliver ofte bare husarbejde jeg foretager mig. Jeg kan ikke overskue at lære at hækle fx. Kan ikke koncentrere mig når baby er her.

Min mor er bekymret for mig, da jeg stort set aldrig kommer ud  uden baby og ser veninder. Det hele handler om min partner som det ser ud nu- han er væk flere aftener om ugen og tager fra det ene sted til det andet. Når jeg vil ud, og partner har fri- får jeg afvide at det er en dum ide, jeg er lige blevet mor. Men jeg er jo ikke kun mor. Jeg er også Kamilla og kæreste. Føler mig så låst fast   Endvidere er jeg stor pleaser, så jeg har også i hver weekend taget baby om morgenen, selvom jeg godt kunne tænke mig at min partner var mere aktiv. Han siger han gerne vil, men gør det ik. Og jeg føler det er kæmpe tabu at bede om hjælp. Føler mig svag ved at bede om hjælp.

 

Hvad skal jeg dog gøre? Sådan burde det ikke føles. Nu frygter jeg også, at være udenfor med min partner. Han har et kæmpe problem, hvor han vender og drejer sig for at se på hver en kvinde der går forbi. Jeg kan se det ud af øjenkrogen. Jeg er ellers meget large, men når vores eget sex liv ikke fungerer, så er jeg rigtig ked af det faktisk. Jeg føler mig ligegyldig- han kan ikke engang huske hvilket tøj jeg havde på i går fx. Han siger han ikke ligger mærke til de ting? Men han ligger mærke til fremmede damers gøren og laden

Jeg føler mig ikke altid glad, jeg føler bare at jeg er en klam og tyk sæk. Jeg kan ikke engang overskue min baby og så kan jeg ikke finde ud af, at være en sexet kæreste. Kan ikke fange min egen kærestes opmærksomhed. Jeg  er også jaloux

Anmeld Citér

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

2. november 2018

A38

Jeg har ingen konkrete råd, men vil bare lige sende et kram og nogle gode tanker din retning.

 

Jeg er selv lige blevet mor, min baby er 5 måneder gammel. Jeg tror altså ikke det er ualmindeligt at man ikke kommer nogen steder uden baby det første stykke tid. Jeg ved at jeg i hvert fald ikke har været alene mere end en times tid siden min baby kom til verden. 

Jeg tror du skal huske dig på at det er en fase, at din baby ikke kommer til at hænge på dig resten af livet, snart bliver du mere fri!

 

Når det så er sagt, så skal du selvfølgelig ikke miste dig selv. Du bliver nødt til at tage en alvorlig snak med din partner om at han skal hjælpe til. Han SKAL da stå op med baby om morgenen i weekenden, måske ikke hver gang men nogen gange. Du har også behov for en pause! 

Har du mulighed for at trække på dit netværk i forhold til hjælp med det huslige? Eller betale en skolepige for at komme og gøre rent en gang i mellem? Eller lade din mor gå en tur med baby i barnevognen, så du kan være lidt alene?

Det andet er sex og at du føler dig tyk og træls. Åh, det gør jeg også. Det er svært at finde sin krop igen efter graviditet og fødsel. Jeg sørger for at gå en times tid med barnevognen hver dag når min baby sover middagslur, på den måde får jeg lidt motion og lidt sollys, og det hjælper faktisk gevaldigt på humøret. Jeg har joggingbukser på og musik i ørerne og prøver at ignorere tankerne om at jeg er grim og tyk.

Min kæreste og jeg har ikke dyrket sex siden før fødslen. Jeg er mæt af fysisk kontakt fordi jeg konstant er sammen med den lille, og det tror jeg altså er helt normalt. Du bliver nødt til at snakke med din partner om at det gør dig trist, at han kigger efter andre. Forklar hvordan du har det og forventningsafstem med hinanden hvad I har brug for! 

Så det er mine råd: pas på dig selv, træk på dit netværk og snak (med store ord, det virker til at din partner ikke rigtig lytter...) med din kæreste!

Anmeld Citér

2. november 2018

Babilooo

Ja du er lige blevet mor - men han er lige blevet FAR!

Det lyder ærlig talt som om DI er en dørmåtte til en mand der ikke sætter pris på dig og kun tænker på egne behov.

han VIL ikke være alene med baby uden at baby er glad skiftet og affodret og kun i en time max..?? Ej altså. Igen set er hvad han vil??? Hvad med hvad du har behov for. Du er en pleaswr og har desværre fundet en mand der udnytter det til fulde. Og dine behov skal du have  dårlig samvittighed over? 

Jeg skal ikke sige hvordan andre skal indrette sig - men du er ikke glad for at han bruger så meget tid på sin hobby og er væk flere aftener. Det må I tale om... Hvad er det for en hobby..?

Du skal fx lave en liste over ting der går dig på og sø tage en snak med ham, om hvordan I kan tilgodese jeres familie og dine behov bedre.... og ikke kun hans. 

Han virker slet ikke rar - hvad har I snakket om før baby mht hobby og tidsforbrug på det..?

 

Anmeld Citér

2. november 2018

Anonym trådstarter

Tjullehej skriver:

Ja du er lige blevet mor - men han er lige blevet FAR!

Det lyder ærlig talt som om DI er en dørmåtte til en mand der ikke sætter pris på dig og kun tænker på egne behov.

han VIL ikke være alene med baby uden at baby er glad skiftet og affodret og kun i en time max..?? Ej altså. Igen set er hvad han vil??? Hvad med hvad du har behov for. Du er en pleaswr og har desværre fundet en mand der udnytter det til fulde. Og dine behov skal du have  dårlig samvittighed over? 

Jeg skal ikke sige hvordan andre skal indrette sig - men du er ikke glad for at han bruger så meget tid på sin hobby og er væk flere aftener. Det må I tale om... Hvad er det for en hobby..?

Du skal fx lave en liste over ting der går dig på og sø tage en snak med ham, om hvordan I kan tilgodese jeres familie og dine behov bedre.... og ikke kun hans. 

Han virker slet ikke rar - hvad har I snakket om før baby mht hobby og tidsforbrug på det..?

 



Jo, nu skal du se. Før baby og inden vi flyttede sammen, brugte vi ca 1 gang om ugen på at ses.

Men jeg er enig i, at det ikke er ok. Ærligt talt, nogle gange ønsker jeg bare at skride fra det hele jeg kender ikke mig selv mere. og værre er jeg begyndt at smugryge.

Anmeld Citér

2. november 2018

Anonym trådstarter

A38 skriver:

Jeg har ingen konkrete råd, men vil bare lige sende et kram og nogle gode tanker din retning.

 

Jeg er selv lige blevet mor, min baby er 5 måneder gammel. Jeg tror altså ikke det er ualmindeligt at man ikke kommer nogen steder uden baby det første stykke tid. Jeg ved at jeg i hvert fald ikke har været alene mere end en times tid siden min baby kom til verden. 

Jeg tror du skal huske dig på at det er en fase, at din baby ikke kommer til at hænge på dig resten af livet, snart bliver du mere fri!

 

Når det så er sagt, så skal du selvfølgelig ikke miste dig selv. Du bliver nødt til at tage en alvorlig snak med din partner om at han skal hjælpe til. Han SKAL da stå op med baby om morgenen i weekenden, måske ikke hver gang men nogen gange. Du har også behov for en pause! 

Har du mulighed for at trække på dit netværk i forhold til hjælp med det huslige? Eller betale en skolepige for at komme og gøre rent en gang i mellem? Eller lade din mor gå en tur med baby i barnevognen, så du kan være lidt alene?

Det andet er sex og at du føler dig tyk og træls. Åh, det gør jeg også. Det er svært at finde sin krop igen efter graviditet og fødsel. Jeg sørger for at gå en times tid med barnevognen hver dag når min baby sover middagslur, på den måde får jeg lidt motion og lidt sollys, og det hjælper faktisk gevaldigt på humøret. Jeg har joggingbukser på og musik i ørerne og prøver at ignorere tankerne om at jeg er grim og tyk.

Min kæreste og jeg har ikke dyrket sex siden før fødslen. Jeg er mæt af fysisk kontakt fordi jeg konstant er sammen med den lille, og det tror jeg altså er helt normalt. Du bliver nødt til at snakke med din partner om at det gør dig trist, at han kigger efter andre. Forklar hvordan du har det og forventningsafstem med hinanden hvad I har brug for! 

Så det er mine råd: pas på dig selv, træk på dit netværk og snak (med store ord, det virker til at din partner ikke rigtig lytter...) med din kæreste!



Godt at jeg ikke er den eneste der følger sådan. jeg synes ikke det hjælper at tale med ham om tingene, tværtimod. Sidst der benægtede han blot, og fik det til at lyde som om det er mig der bare er en kæmpe løgner som finder på det hele.

Anmeld Citér

2. november 2018

A38

Anonym skriver:



Godt at jeg ikke er den eneste der følger sådan. jeg synes ikke det hjælper at tale med ham om tingene, tværtimod. Sidst der benægtede han blot, og fik det til at lyde som om det er mig der bare er en kæmpe løgner som finder på det hele.



Hvordan kan han beskylde dig for at lyve? Altså helt konkret er det jo ret nemt at afgøre: stod han op med baby eller ej? 

Har du sagt til ham at han skal skifte en ble, at han skal give en flaske, at det faktisk er HANS barn?!

Hvis han ikke vil det, så synes jeg altså du skal skrue bissen lidt på. Det er ikke okay at han lader dig i stikken, især når du er ved at miste dig selv.

Og så vil jeg altså sige igen: brug dit netværk!

Anmeld Citér

2. november 2018

Tullemoar

Profilbillede for Tullemoar

Den følelse med du føler dig list låst er nok mest normal. 

Jeg får den selv og føler mig nogle gange kvalt. Men det har hjulpet, at jeg og min mand giver  mig lov til at løbe 2-3 gange om ugen. For at bruge kroppen og få lidt ro.

Men når det så er sagt, så skal han meget mere på banen. Det lyder ikke til at det fungerer for dig, at han er så meget væk osv. 

Når man får et barn er man nødt til at tilsidesætte sine behov. Det lyder ikke til at han helt har forstået det? Du er simpelthen nødt til at sætte en grænse nu. Det lyder nemlig enormt hårdt for dig, og det forstår jeg virkelig godt! 

Jeg ville også føle, som du gør, hvis min mand var sådan. 

 

Anmeld Citér

2. november 2018

Astrid&alex

Kære du, Først et vituelt kram herfra. Uden enlig at kunne trække på andre erfaringer end min egen, tror jeg at de første 6 mrd for mange er svære. Men det kan du selvfølgelig ikke bruge til ret meget.

Selvfølgelig skal du have talt med din partner (som jo lyder lidt håbløs). Men her tror jeg andre kan give bedre råd end mig (for det er jeg ikke for god til selv). Men hvis jeg skulle anbefale noget så er det at starte med dig selv og det du kan gøre. for der er man sikker på at man kan ændre noget. Her et par foreslag.

For det første skal så prøv at trække på al den hjælp du kan få. Hvis din mor (og eventuelle andre familie medlemmer eller gode venner) bor i nærheden, er det jo oplagt (e.g. lidt pasining og hjælp med huset – de kunne måske også komme at hjæpe med en ugenlig rengøring som i gør sammen). Indkøb af rengøring service er selvfølgeligt også oplagt. Hvis din famile bor langt væk men kommer at besøger ind i mellem han de også hjælpe. Vores famile bor langt væk, men når min svigermor kommer, køber hun ind og laver mad i et par dage og fylder fryseren. Det gør at vi altid har noget at spise – en bekymring mindre.

Angående huset, så sæt forventingerne ned. Hvis det roder, bare ærligt. Hvis din kæreste er utilfreds, så sig han kan gøre det selv, eller betale for rengøring. Det er også et dejligt konkret forslag til hvad han kan byde ind med.

Og så hvordan kommer du videre.... her et lille forslag. Start med at anderkend at du er nød til at tage vare på dig selv for at være en god mor.  Hvis dit barn har en sovetid – så sørg for at komme ud når barnet sover. Du kan også skabe en sovetid, ved at gå ud med barnet i barnevogn på et bestemt tidspunkt (det gjorde jeg da min dreng var omkring den alder og ikke ville sove – så gik jeg til han sov). Straks når han sover kan de være en god ide at gå på cafe og nyde det er ”din tid” – det kan tit være svært hjemme. Du kan tage en bog eller dit hælketøj med. Det er skønt, bare det at komme ud. Og hvis du gør det hver dag bliver det dit eget ritual.

Dernæst er det en god ide  at finde ud af hvad der ideelt set ville gøre dig glad (e.g. slankere, se venner, komme ud, hækle etc.). OK, alt er måske ikke ideelt set muligt – men rigtig meget er. Tag hvert element som du gerne vil – og bryd det ned i delelementer – og de skal være små og overskuelige og ting du konkret kan gøre på ti til 20 minutter (og gerne mindre). Slank og lækker, kan feks brydes ned til. 20 min gymanstik om dagen (kik online efter programmer), mor barn gymnastik, spise sundere, købe en ny bluse eller komme til frisøren (hvis din dreng har en sovetid kan du planlægge derefter).

Det med egentid kan måske blive svært, men du kan tage dit barn med – tjek hvad der er af muligheder for mor-barn ting). Det kan være dejligt at se og møde andre mødre – og igen er det bare skønt at komme ud.  

Konkret har jeg haft lille liste på vægen med de ting jeg prøver at gøre for mig selv hver dag (med mulighed for at krydse af). der er ca. 20 punkter - de fleste er små og overkommelige (f.eks. drikke 2 liter vand om dagen, spise ordenligt, lave mavegymnastik for at lukke mavemuskerne, knibeøvelser, tage makeup af om aftenen). Andre omhandler at gøre ting for mig selv eller lave sociale ting. Målet er ikke at jeg gør alt hver dag. men når jeg har 5 minutter, kiggede jeg på listen og ser om der er noget jeg kunne gøre, eller kunne planlægge, så jeg kunne få nogle krydser i morgen, eller en anden dag. og så kigger jeg på listen om aftenen, og siger til mig selv, i dag har jeg i det mindste gjort xxxx. og i morgen vil jeg gøre det og det.

Det giver også krydser at at planlægge ting, eller at lave en liste. og så er det selvfølgeligt helt i orden, hvis der er dage hvor der ingen krydser kommer. Det har hjulpet mig meget at føle at jeg ”gør” noget – og kommer videre. Måske kan det også hjælpe dig?

Undskyld det blev lidt langt. Men dit oplæg lød bare velkendt ... så jeg tænke det måske var nyttigt at høre hvordan jeg kom ud på den anden side  

Anmeld Citér

2. november 2018

Loa

Du har en baby på fire måneder. Jeg synes ærlig talt du har lov til ikke at tænke på at skulle være sexet og forføre din kæreste. Du er lige blevet mor, der er 1.000 nye ting og vigtigere ting lige nu. Fuck huset og praktiske ting. Vær sammen med din baby og nyd det. Hvis din mand er det værd, så nyder han at være sammen med jer to. Han burde skrue ned for hobby (det er måske ikke muligt at skrue ned for job) men hobby burde godt kunne sættes på lav blus, om end ikke bare her i starten. 

Selvfølgelig er det ikke fedt hvis du føler han kigger efter kvinder, men tror det er meget normalt de gør det og mon ikke du bare tager det ekstra nært lige nu, hvis du ikke føler du er lækker og overskudsagtig.

Kan du tage en snak med ham? Sige hvad du har brug for? Lidt engagement/lidt bekræftigelse/at han prøver at kigge mere diskret på andre når du er der?

Anmeld Citér

2. november 2018

moar34

Anonym skriver:

Hej, har simpelthen brug for råd..

 

Jeg er mor til den skønneste baby på 4 mdr. Men nogle dage er jeg ved at bare bryde sammen og tudbrøle. Indimellem græder jeg på toiletttet når min partner er sammen med baby.

 

Min partner har forrygende travlt med karrieren. Fuldtidsjob og en hobby der tager rigtig meget af fritiden. Jeg savner også at bruge tid med mine bekendte, også uden baby indimellem. Men det er meget svært at få til at gå op, plus min partner ikke er glad for at være alene i mere end 1 time med baby, medmindre  T (baby) sover. Ellers har T vågnet og skreget, så jeg er nødt til at tage hjem med det samme. Jeg er altid indenfor 5 km af huset. Min partner leger kun med baby, hvor at de praktiske ting som bleskift, mad(flaske) og underholdning 24/7 er det jeg laver. Plus det huslige.

 

Jeg giver meget kærlighed og opmærksomhed til T, men indimellem føler jeg at jeg er ved at glemme mig selv. Jeg kan ikke rigtig koncentrere mig om andre ting, selv hvis T sover. Så det bliver ofte bare husarbejde jeg foretager mig. Jeg kan ikke overskue at lære at hækle fx. Kan ikke koncentrere mig når baby er her.

Min mor er bekymret for mig, da jeg stort set aldrig kommer ud  uden baby og ser veninder. Det hele handler om min partner som det ser ud nu- han er væk flere aftener om ugen og tager fra det ene sted til det andet. Når jeg vil ud, og partner har fri- får jeg afvide at det er en dum ide, jeg er lige blevet mor. Men jeg er jo ikke kun mor. Jeg er også Kamilla og kæreste. Føler mig så låst fast   Endvidere er jeg stor pleaser, så jeg har også i hver weekend taget baby om morgenen, selvom jeg godt kunne tænke mig at min partner var mere aktiv. Han siger han gerne vil, men gør det ik. Og jeg føler det er kæmpe tabu at bede om hjælp. Føler mig svag ved at bede om hjælp.

 

Hvad skal jeg dog gøre? Sådan burde det ikke føles. Nu frygter jeg også, at være udenfor med min partner. Han har et kæmpe problem, hvor han vender og drejer sig for at se på hver en kvinde der går forbi. Jeg kan se det ud af øjenkrogen. Jeg er ellers meget large, men når vores eget sex liv ikke fungerer, så er jeg rigtig ked af det faktisk. Jeg føler mig ligegyldig- han kan ikke engang huske hvilket tøj jeg havde på i går fx. Han siger han ikke ligger mærke til de ting? Men han ligger mærke til fremmede damers gøren og laden

Jeg føler mig ikke altid glad, jeg føler bare at jeg er en klam og tyk sæk. Jeg kan ikke engang overskue min baby og så kan jeg ikke finde ud af, at være en sexet kæreste. Kan ikke fange min egen kærestes opmærksomhed. Jeg  er også jaloux



Kære dig 

det lyder til at du har det rigtig svært. Og det gør mig ondt. Jeg kan godt forstå at du føler som du gør i forhold til din frihed. Men din baby er stadig så lille og har stadig mest brug for sin mor. 

Jeg tænker at du er nød til at tænke på /acceptere at i den første lange periode af babys liv der må du sætte dig selv stand-by. Ikke at du skal lukke alt af, men jeg tænker at hvis man acceptere at sådan er vilkårene mens baby er lille, så bliver det nemmere at håndtere ( det er ihvertfald min egen erfaring ). Tag den time for dig selv du har mulighed for og ellers invitere veninder over til hygge og snak mens den lille sover. 

Og så må du få talt med din mand omkring at han er så meget væk hjemmefra. At det går dig på. 

Det var lige mine tanker. 

 

Håber det bedste for dig

Anmeld Citér

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.