jeg er pleaser, help.

Men så har du jo valgt en dårlig kæreste til din mand - hvis du ikke trives med af ses så sjældent. Det har nok været naivt at tro at det ville ændre sig. 

Jeg synes du skal fortælle ham hvordan du føler og hvis der ikke ændre noget så ville jeg ærlig talt gå. Det er ikke det værd ag være med en mand der ikke påskønner en

Tjullehej skriver:

Men så har du jo valgt en dårlig kæreste til din mand - hvis du ikke trives med af ses så sjældent. Det har nok været naivt at tro at det ville ændre sig. 

Jeg synes du skal fortælle ham hvordan du føler og hvis der ikke ændre noget så ville jeg ærlig talt gå. Det er ikke det værd ag være med en mand der ikke påskønner en

 

Det var meget naivt at tro :/ 

ved ik hvad jeg havde forventet altså... 

Men bare fordi du har valgt en dårligt far eller mand behøver jo ikke betyde at du skal nøjes med det resten af livet.

er det en hobby eller kan han være utro..? Blot en tanke

Tjullehej skriver:

Men bare fordi du har valgt en dårligt far eller mand behøver jo ikke betyde at du skal nøjes med det resten af livet.

er det en hobby eller kan han være utro..? Blot en tanke

Det er hobby...  

mwn ja, ærligt talt, jeg ved ik. Det er sygt ubehageligt det med de piger. 

 Jeg tør næsten ik gå ud med ham mere, fordi jeg altid spotter at han kigger :/ og det føles sol at få en knytnæve i ansigtet.

for ik at tale om alle de han søger på, på Instagram.

Hvad skal jeg gøre altså? Min selvtillid er virkelig i bund- jeg hader hver eneste del af mig selv. Hader mit udseende og krop. Lige nu føler jeg ag jeg er en person udefra, der kigger ind på mit liv. 

 Jeg er hverken sportslig eller andet. 

Men han er vildt sportslig og dyrker på højt plan. Jeg duer åbenbart kun til at være husmor og smug ryge. Det er hårdt at være lidt jaloux anlagt.

Inspireret af dit indlæg, fandt jeg denne side:

https://www.alt.dk/boern/10-trin-forsta-din-babys-far 

Jeg må indrømme at jeg er chokeret. Hvordan kan det være, at ligestillingen fuldstændig forsvinder, når det omhandler børn (og især babyer)?

Denne artikel, der er skrevet af en familierådgiver, får kvinderne til at lyde som kontrollerende hyæner og mændene bliver degraderet som tumper, der ikke kan tænke en selvstændig tanke.

De råd der kommer, går mest ud på vi kvinder skal “nyde” symbiosen og at barnet har sådan et stort behov for os, samt en forklaring omkring urinstinkter samt biologi. Vi må endelig huske, at vi ikke må fortælle vores mænd når de gør noget forkert, og vi skal være stolte når de kan udtrykke dybsindige ting som at “jeg ved ikke hvordan jeg bonder med mit barn”. Når faderen så vælger at se tv med barnet i skødet, så skal det ses som en sund reaktion, for “han inddrager jo barnet i det han laver”, og vi små acceptere at der kan gå 2 minutter før han registrerer at barnet græder, og så må vi gå ud, og lade ham opdage det ulykkelige barn selv. 

Undskyld for total OT trådstarter, men jeg blev lige overrasket over tendensen i artiklen. 

Mit råd til dig er at sætte foden ned. Han skal ikke “hjælpe” dig, men deltage i pligterne om barnet på lige fod som dig. Få evt hjælp af en psykolog til ikke at være en pleaser. 

Jeg ønsker dig alt muligt godt fremover!

Da jeg var gravid med mit første barn havde jeg mange drømme om, have jeg kunne med en baby. Jeg kunne gå ind og de en Wagner opera når hun har 5 uger, jeg kunne skrive mit speciale i ro og fred når hun sov og lå og legede på gulvet, jeg kunne sy alt tøjet og og og og.... så kommer virkeligheden som en mur lige i hovedet, jeg kunne dårligt nok komme i bad ph spise var noget jeg gjorde hen over en ammende baby. Ud uden baby i mere end 30 minutter skete først da hun var 9 måneder. Jeg var dog heldig for jeg nød det - og ja jeg gik glip af dit og dat, men jeg fik bit og bat. 

Din mand har åbenbart haft samme tanker som jeg, med den forskel han ikke er blevet konfronteret med det umulige i at leve som før man fik børn og det skal I have en snak om, for hans kan bidrage, han er blevet far.

Men du skal måske også sætte forventningerne til dig selv ned, og hvad så hvis du ikke lærer at hækle lige nu, og hvad så hvis du når du går ud og møder mennesker har en barnevogn med, og hvad så hvis dellen på maven er blevet for stor osv. Ja du er også Kamilla og ikke bare mor, men det ar være mor (og fsr) til en så lille baby er om man vil det eller ej bare noget der trumfer det andet, for babys behov kommer før vores fordi de ikke selv kan tilfredsstille dem. Nogle af vores behov sættes på standby og det gør de forresten også når børnene er 15 år.

Så få en god snak, men husk også at sætte kravene ned. Og vid de fleste af os har været der, det er et lille chik at blive forældre og opleve, at alt det man kunne før pludselig kan føles umuligt 

Det er hobby...  

mwn ja, ærligt talt, jeg ved ik. Det er sygt ubehageligt det med de piger. 

 Jeg tør næsten ik gå ud med ham mere, fordi jeg altid spotter at han kigger :/ og det føles sol at få en knytnæve i ansigtet.

for ik at tale om alle de han søger på, på Instagram.

Hvad skal jeg gøre altså? Min selvtillid er virkelig i bund- jeg hader hver eneste del af mig selv. Hader mit udseende og krop. Lige nu føler jeg ag jeg er en person udefra, der kigger ind på mit liv. 

 Jeg er hverken sportslig eller andet. 

Men han er vildt sportslig og dyrker på højt plan. Jeg duer åbenbart kun til at være husmor og smug ryge. Det er hårdt at være lidt jaloux anlagt.

 

Man kan sige .. lige nu har du selv og ham reduceret dig til kun husmoder.

jeg tror mange kvinder kan nikke genkendende til at være meget husmoder i de første år. Men han luder virkelig ikke som om at han har en positiv effekt på dig. Hvad faldt du for? En sportsteænwt krop.. for det lyder ikke som om at han har andet  at tilbyde. 

1) det forhold du viser dine børn .. er starten hvor de lærer hvordan relationer til det andet løn er ... dvs lige nu lærer du dit barn at far ikke viser omsorg, aldrig er der og gør moder ked det og kigger på damer. Mor tilsidesætter alle behov hun selv har. 

2) du har al muligheder verden for at finde en sødere mand. Jeg har selv et primaeksemplar herhjemme. Og grunden til at du føler “det er det du kan / er reduceret til husmoder” er fordi han har strippet dig for selvtillid. 

Tjullehej skriver:

Man kan sige .. lige nu har du selv og ham reduceret dig til kun husmoder.

jeg tror mange kvinder kan nikke genkendende til at være meget husmoder i de første år. Men han luder virkelig ikke som om at han har en positiv effekt på dig. Hvad faldt du for? En sportsteænwt krop.. for det lyder ikke som om at han har andet  at tilbyde. 

1) det forhold du viser dine børn .. er starten hvor de lærer hvordan relationer til det andet løn er ... dvs lige nu lærer du dit barn at far ikke viser omsorg, aldrig er der og gør moder ked det og kigger på damer. Mor tilsidesætter alle behov hun selv har. 

2) du har al muligheder verden for at finde en sødere mand. Jeg har selv et primaeksemplar herhjemme. Og grunden til at du føler “det er det du kan / er reduceret til husmoder” er fordi han har strippet dig for selvtillid. 

Ja, det har han desværre 

Jeg synes, at det lyder bragende almindeligt for et sæt helt nybagte forældre. I har ikke afstemt jeres forventninger, og han kan ikke læse dine tanker. Så I må tale sammen. Du må videregive din fortvivlelse, og I må finde en løsning. 

Allerførst er I nødt til at få talt sammen og hvilke forventninger i hver især har og hvordan I skal fungere som familie.

Jeg forstår faktisk godt, at din mand ikke har lyst til at være alene i længere tid hvis du ikke er hjemme. Jeg har selv en pige på 5 mdr. Som ikke bruger sut og skal ammes, så min mand ville nok heller ikke synes, at det var fantastisk, før vi er ovre amning. Min mand kan ikke hamle op med mor uanset der i dag er ligestilling eller ej, min baby har i hvert fald ikke opdaget det:-) 

Jeg prioriterer at komme ud af huset indimellem, og besøge andre mennesker, går i hækleklub, i hallen, og accepterer, at der er både gode dage og dårlige dage. Det betyder meget for mig at se andre, og jeg synes egentlig, at det fungerer for os i praksis, selvom der er dage, hvor jeg fx. ikke får hæklet så meget, når jeg er afsted. 

Kunne det ikke være muligt at tage afsted med baby og derved se andre mennesker, som du gerne vil?