Opgavefordeling i hjemmet

Jeg kender følelsen af at stå med hele ansvaret selv — Og det gør min mand også. At føle sig alene om at bære ansvaret betyder ikke, at man er alene om det.

Micromanagement er drænende for begge parter. Du behøver ikke at kontrollere madpakker inden sengetid, det går ikke ud over børnene, at de ikke får den madpakke med, som du havde planlagt. Du behøver ikke minde ham om, hvilken vej ærmerne skal vende på vasketøjet, eller tømme hans lommer, det ødelægger næppe hans trøjer eller vaskemaskinen.

Mom skriver:

Vi kan sagtens lave lidt mere ordkløveri - ja det er påfaldende at det er sådan i din omgangskreds, når det fx. ikke er sådan i min - og netop derfor er det en grov generalisering du laver. For hvor mange veninder er der tale om? Hverken du eller jeg kan udfra de mennesker vi kender sige "at sådan er det" - det tænker jeg trods alt at vores begges omgangskreds er for lille til.

Jeg kan så lave en anden betragtning - hvorfor er det at vi kvinder bliver ved med at nurse vores mænd, i alt fald indtil der kommer børn i billedet? Og hvorfor er det så vigtigt med millimeter demokrati indenfor husholdningen? Det er også en grov generalisering, for sådan er det jo slet ikke for mange - men man kan da få den tanke med alle de kvinder der skriver herinde og klager over den mand som de har valgt at få børn med.

Jeg er nu generelt glad for min kæreste, og han er en super god far, men han kunne godt oppe sig lidt mht at huske de ting, som er hans ansvar.

Og jeg mener at der skal være milimeterdemokrati med hensyn til de fast opgaver, der skal laves i hjemmet, for ellers bliver man hurtigt "mor" eller "husholderske" for sin mand/kæreste, og så synes jeg sq ikke det er fedt at skulle have et sexliv også. Gider du det? Varte din kæreste op og ordne alle de ting han ikke lige "husker" og så bagefter have helt vildt meget lyst til sex med samme mand? Beklager, men der er jeg bare ikke!

Anonym skriver:

Jeg er nu generelt glad for min kæreste, og han er en super god far, men han kunne godt oppe sig lidt mht at huske de ting, som er hans ansvar.

Og jeg mener at der skal være milimeterdemokrati med hensyn til de fast opgaver, der skal laves i hjemmet, for ellers bliver man hurtigt "mor" eller "husholderske" for sin mand/kæreste, og så synes jeg sq ikke det er fedt at skulle have et sexliv også. Gider du det? Varte din kæreste op og ordne alle de ting han ikke lige "husker" og så bagefter have helt vildt meget lyst til sex med samme mand? Beklager, men der er jeg bare ikke!

Du antager at fordi man ikke har milimeter demokrati omkring opgaver så ender man som "mor"/ husholderske? 

Der er vi slet ikke herhjemme, her er vi ligeværdige både med at huske og glemme opgaver, men vi taler, aftaler eller laver ikke lister om hvilke opgaver der skal løses af hvem, alle opgaver skal løses, og det blive de af os begge, uden problemer. Så derfor lider vores sexliv ikke

Prøv at lade være med at antage at alle forhold ligner det du er i, for det gør de ikke

Jeg er nok bare ikke enig i din betragtning. Og ja, det kan godt være jeg har været uheldig, men når jeg taler med mine veninder, så er de åbenbart også uheldige. Jeg synes bare det er utroligt, at så mange er uheldige. Så ja, måske generaliserer jeg, men det er da påfaldende...

Men har du taget samme snak med dine veninders mænd? 

Jeg kan også sagtens have perioder, hvor jeg oplever jeg laver ALT, spørger du min mand vil han sige, at han laver ALT. Og vi har nok begge to ret til en hvis grad, for jeg laver ALT det jeg oplever som vigtigt, og han ikke tænker over og derfor ikke oplever som noget han ikke laver og omvendt. 

Min kære mand tog væk i 3 måneder pga arbejde og pludselig så jeg alt det han gjorde, for nu blev det ligesom ikke gjort, fx er han den der lige henter et barn, går ned og henter den liter mælk vi havde glemt at købe, den der satte i opvaskemaskinen og kun stable så alt kunne være der osv. Jeg kunne da godt selv det hele, men hvor var det dog rart da han var hjemme igen.

Jeg er projektlederen her hjemme og det dræner og gør jeg en gang imellem får opløsning og råber lidt - især om jeg laver ALT. Men det gør jeg jo ikke, men jeg oplever jeg har ALT ansvaret for logistikken, men det er jo mig der har behov for den kontrol. Børnene skulle jo nok komme til fodbold, garden og teater også selvom projektlederen holdt ferie. Og hvad så hvis de ikke lige blev stimuleret, men fik lov til 2 timers skærm en lørdag, og hvad så hvis menuen  var pasta  med kødsauce og der ikke var noget grønt. Og hvad så hvis..... 

Vi kan ikke bede et andet menneske om at være projektleder på vores projekt. Måske var det der skulle ud af fryseren ikke så vigtigt for din mand, måske tænkte han rugbrødsmader var okay..Måske var det ikke vigtigt for min mand, at vi huskede bøger til læsning på ferien, men han huskede badehåndklæderne for det var vigtigt for ham, eller neglesaksen hvor jeg huskede plaster, og ikke overvejede neglesaksen.

Ja vi laver ALT, for vi laver ALT det vi finder vigtigt og ser ikke det vores partner gør. Drop listerne med mindre de kun indeholder madlavning, rengøring hente, bringe. Sæt pris på, at I er forskellige og prøv at bemærk de ting partneren gør, for med mindre han sidder bag en skærm eller er ude af huset hele dagen, så laver han jo nok noget- kunne jo være han var fantastisk til et gribe en bold og spille fodbold med børnene. Jeg hørte en gang en sige, at det var vildt hårdt at få sin kone hjem - ja hjemmet flød med legetøj, men hvorfor skulle det første hun sagde være: har du ikke ryddet op. Hvorfor var det første ikke: har I hygget? Jeg er så manden i den historie og jeg hader det, hader at blive mødt at det negative  frem for det gode. Og jeg har lært at selv bemærke alt det fantastiske min mand gør som mand og som far frem for alt det han ikke gør. Og har nu set, Jeps han laver faktisk rigtig meget (måske endda mere end mig schyyy)

Helt 100% enig med Line. Du føler at han ikke tager ansvar for "det der skal gøres". Men. I hans verden "skal det måske slet ikke gøres".. hvis han ikke synes det er vigtigt at tage op af fryseren til madpakker? Hvis han tænker de fint kan leve af rugbrød med pålæg og en gulerod? Det er dit behov og DIN ide om ansvar at der skal ekstra i den madpakke. 

At folde ærmer ned? Come on. Det ville jeg heller ikke tænke over. Og jeg ville være fløjtende ligeglad om min kæresre valgte at bruge tid på at folde dem ud eller ej. Så han måtte hjertens gerne lade være. Igen - DU synes det er vigtigt. Men det er ikke engang dit tøj? 

Det handler om hvad man ser som vigtigt. Og der er vi altså sjældent enige.. min kæresre synes orden er vigtigt. Jeg er et rodehoved, men elsker når der endelig er orden, men formår ikke at skabe den. Så her er det manden der lægger ting på deres plads når jeg har smidt dem på et tilfældigt bord. Han griber lige ungernes iPad og sætter til ladning om aftenen. Jeg ville ikke skænke det en tanke. Og han husker på hvad vi har i fryseren til aftensmad og får taget kød op - jeg ender 70% af tiden hvor jeg er alene hjemme med at købe nyt ind fordi jeg glemmer at tage op. Og han vasker tøj så snart der er til en maskinfuld. Og lægger det sammen og på plads med det samme det er tørt. 

Jeg går til gengæld op i rengøringen, at vande blomsterne og i at få købt grønt ind til maden og frugt til madpakkerne. At få ungerne smurt i solcreme. Få snacks med til den lange køretur. Jeg vasker også tøj når han ikke er hjemme, men jeg venter gerne til der er 3 maskinfulde inden jeg får taget mig sammen. For jeg kan godt leve med at der er håndklæder og sengetøj der ligger til vask. Og jeg får det sjædent lagt sammen! Det ender i en kurv og så tager jeg rent tøj derfra indtil den er halveret, og SÅ tager jeg mig sammen til at få det lagt på plads. For, jeg går bare ikke op i at det er lagt pænt sammen og ikke har en rynke. 

Madlavning og oprydning derefter deles vi om og hjælpes ad. Det samme med opgaver i haven. Well okay, han står for at klippe hækken, men jeg hjælper med oprydningen efter det. Primært fordi jeg er total bange for at klippe benene af mig selv med det monstrum han har købt  

prøv at hold øje med om der ikke er ting i jeres hverdag som HAN gør, som faktisk gør livet lettere for dig, men som du måske ikke tænker over. Fordi det ikke er det vigtigste på din to do liste  

jeg er som sagt ikke god til at holde orden. Det er bare ikke min top-prioritet og jeg kan godt leve med at det roder lidt og at der er tøj til vask. Men jeg slapper da 100% bedre af når her er ryddeligt og vasketøjet er fixet. Og det sørger min kæreste for, fordi det er i toppen af HANS to do liste. 

Mor11 skriver:

Helt 100% enig med Line. Du føler at han ikke tager ansvar for "det der skal gøres". Men. I hans verden "skal det måske slet ikke gøres".. hvis han ikke synes det er vigtigt at tage op af fryseren til madpakker? Hvis han tænker de fint kan leve af rugbrød med pålæg og en gulerod? Det er dit behov og DIN ide om ansvar at der skal ekstra i den madpakke. 

At folde ærmer ned? Come on. Det ville jeg heller ikke tænke over. Og jeg ville være fløjtende ligeglad om min kæresre valgte at bruge tid på at folde dem ud eller ej. Så han måtte hjertens gerne lade være. Igen - DU synes det er vigtigt. Men det er ikke engang dit tøj? 

Det handler om hvad man ser som vigtigt. Og der er vi altså sjældent enige.. min kæresre synes orden er vigtigt. Jeg er et rodehoved, men elsker når der endelig er orden, men formår ikke at skabe den. Så her er det manden der lægger ting på deres plads når jeg har smidt dem på et tilfældigt bord. Han griber lige ungernes iPad og sætter til ladning om aftenen. Jeg ville ikke skænke det en tanke. Og han husker på hvad vi har i fryseren til aftensmad og får taget kød op - jeg ender 70% af tiden hvor jeg er alene hjemme med at købe nyt ind fordi jeg glemmer at tage op. Og han vasker tøj så snart der er til en maskinfuld. Og lægger det sammen og på plads med det samme det er tørt. 

Jeg går til gengæld op i rengøringen, at vande blomsterne og i at få købt grønt ind til maden og frugt til madpakkerne. At få ungerne smurt i solcreme. Få snacks med til den lange køretur. Jeg vasker også tøj når han ikke er hjemme, men jeg venter gerne til der er 3 maskinfulde inden jeg får taget mig sammen. For jeg kan godt leve med at der er håndklæder og sengetøj der ligger til vask. Og jeg får det sjædent lagt sammen! Det ender i en kurv og så tager jeg rent tøj derfra indtil den er halveret, og SÅ tager jeg mig sammen til at få det lagt på plads. For, jeg går bare ikke op i at det er lagt pænt sammen og ikke har en rynke. 

Madlavning og oprydning derefter deles vi om og hjælpes ad. Det samme med opgaver i haven. Well okay, han står for at klippe hækken, men jeg hjælper med oprydningen efter det. Primært fordi jeg er total bange for at klippe benene af mig selv med det monstrum han har købt  

prøv at hold øje med om der ikke er ting i jeres hverdag som HAN gør, som faktisk gør livet lettere for dig, men som du måske ikke tænker over. Fordi det ikke er det vigtigste på din to do liste  

jeg er som sagt ikke god til at holde orden. Det er bare ikke min top-prioritet og jeg kan godt leve med at det roder lidt og at der er tøj til vask. Men jeg slapper da 100% bedre af når her er ryddeligt og vasketøjet er fixet. Og det sørger min kæreste for, fordi det er i toppen af HANS to do liste. 

 

Og alle de ting du skriver, at din mand gør, det gør jeg, Og alle de ting du gør, det gør jeg så også. Så derfor mener jeg ikke, at min kæreste laver ret meget, og når man i SÅ lang tid har følt, at man "bare" er husholderske, så bliver man fandmende røvtræt og pisse sur. Fedt for jer, at jeres mand hjælper til, men jeg har sq brug for, at vi begge hjælper til. Jeg VIL IKKE være arbejdsgiveren, hvor min kæreste laver alt det hyggelige, og jeg laver alle lorteopgaverne. Så hvordan får man ændret det? Det synes jeg ikke, der kommer nogle gode forslag til, og det var rent faktisk det jeg spurgte om!

Det er da super fedt for alle jer, hvor manden godt kan hjælpe til, men hvis jeg ikke satte mig ned og lavede en liste, ja så var det tilfældigvis MIG, der lavede det hele. Jo da kæresten legede da med børnene, men hvorfor kan det ikke være mig, der leger med børnene?  Og kæresten der kunne rydde op, sætte en vask over eller lige se, at der ikke er mere toiletpapir på toiletterne? Hvorfor?

Jeg bad om at få nogle konkrete råd til hvordan man ændrer en situation, jeg bad ikke om høre om alle de fantastiske ting andre folks kærester laver. Beklager hvis du har misforstået min indlæg.

Mom skriver:

Du antager at fordi man ikke har milimeter demokrati omkring opgaver så ender man som "mor"/ husholderske? 

Der er vi slet ikke herhjemme, her er vi ligeværdige både med at huske og glemme opgaver, men vi taler, aftaler eller laver ikke lister om hvilke opgaver der skal løses af hvem, alle opgaver skal løses, og det blive de af os begge, uden problemer. Så derfor lider vores sexliv ikke

Prøv at lade være med at antage at alle forhold ligner det du er i, for det gør de ikke

Og du laver ikke flere opgaver end din mand?

Anonym skriver:

Og du laver ikke flere opgaver end din mand?

Det tror jeg ikke, men jeg ved det faktisk ikke. Jeg laver i alt ikke så meget mere end min mand, at det går mig på. Jeg tror det går meget lige op, på den lange bane

Men er det i bund og grund ikke osse ligemeget, jeg mener vi yder begge, og jeg gider som sagt ikke millimeter demokrati, når jeg har en mand som yder.

Anonym skriver:

Og alle de ting du skriver, at din mand gør, det gør jeg, Og alle de ting du gør, det gør jeg så også. Så derfor mener jeg ikke, at min kæreste laver ret meget, og når man i SÅ lang tid har følt, at man "bare" er husholderske, så bliver man fandmende røvtræt og pisse sur. Fedt for jer, at jeres mand hjælper til, men jeg har sq brug for, at vi begge hjælper til. Jeg VIL IKKE være arbejdsgiveren, hvor min kæreste laver alt det hyggelige, og jeg laver alle lorteopgaverne. Så hvordan får man ændret det? Det synes jeg ikke, der kommer nogle gode forslag til, og det var rent faktisk det jeg spurgte om!

Det er da super fedt for alle jer, hvor manden godt kan hjælpe til, men hvis jeg ikke satte mig ned og lavede en liste, ja så var det tilfældigvis MIG, der lavede det hele. Jo da kæresten legede da med børnene, men hvorfor kan det ikke være mig, der leger med børnene?  Og kæresten der kunne rydde op, sætte en vask over eller lige se, at der ikke er mere toiletpapir på toiletterne? Hvorfor?

Jeg bad om at få nogle konkrete råd til hvordan man ændrer en situation, jeg bad ikke om høre om alle de fantastiske ting andre folks kærester laver. Beklager hvis du har misforstået min indlæg.

Okay. Så det handler om at han slet ikke har en to do liste i hovedet.. som i, slet ikke. Heller ikke med de udendørs pligter? Sørge for bilen? Haven? Ungernes cykler? Intet? 

sådan en mand havde jeg også i 7 år. Jeg gik. Jeg blev simpelhen træt af at jeg skulle bede ham gøre ting + han så ofte ikke gjorde det alligevel. 

Det gad jeg ikke. 

Men jeg må også sige at disse forhold nok tit ender der som produkt af at vi selv startede med at tage alt ansvaret. Og når så børnene kommer, bliver det ansvar for meget og vi behøver hjælp. Men det er mændene blevet vant til ikke at behøve - altså at hjælpe/deltage. Og så tror jeg løbet er kørt for de fleste. Jeg kender ingen hvor manden har ændret adfærd i mere end 14 dage ad gangen. Men jeg kender kvinder der har sagt til sig selv at de elskede manden for højt til at det skulle skille dem ad, og så har de accepteret at de stod for alt og manden skulle kostes igang hvis hun skulle have hjælp. 

Så er spørgsmålet måske bare hvilken model man vælger. er kærligheden stor nok til at leve med det? 

KASS skriver:

Jeg kender følelsen af at stå med hele ansvaret selv — Og det gør min mand også. At føle sig alene om at bære ansvaret betyder ikke, at man er alene om det.

Micromanagement er drænende for begge parter. Du behøver ikke at kontrollere madpakker inden sengetid, det går ikke ud over børnene, at de ikke får den madpakke med, som du havde planlagt. Du behøver ikke minde ham om, hvilken vej ærmerne skal vende på vasketøjet, eller tømme hans lommer, det ødelægger næppe hans trøjer eller vaskemaskinen.

Jo, det gør det desværre, med alt det han får puttet i sine lommer. 

Og jeg kontrollerer ikke madpakker, det er hans ansvar når jeg afleverer, men jeg vil da synes, det er træls, hvis min datter skal gå sulten rundt i skolen. Sådan tror jeg da de fleste vil have det. 

Og det er drænende for mig, at jeg konstant føler, at jeg skal yde og yde, og at det aldrig er mig, der får lov til at slappe lidt af.