Anonym skriver:
Jeg synes også denne sætning er noget vås: Jeg tror ikke på at børn har brug for at “lære” at sove ude og blive trygge ved andre - børn skal egentlig bare være trygge ved deres primære omsorgspersoner det andet er ikke deres behov men et behov vi menensker gennem tiden har skabt.
Det synes jeg, fordi det simpelthen er umuligt i et samfund hvor både mænd og kvinder skal arbejde. Som jeg OGSÅ har skrevet. Dermed givet en begrundelse for hvorfor jeg synes det er vigtigt med andre tætte omsorgspersoner end de primære. Men kan godt høre du er studerende.
Det andet du skrev har jeg ikke kommenteret på. Jeg har ingen steder dømt din måde at være mor på, men din mening om primære og sekundære omsorgspersoner. Men jeg synes det er urealistisk at tro, at man KAN undgå at være tvunget til det engang imellem hvis begge parter arbejder. Der kan ske så mange ting man bare SKAL møde op til.
Håber du kan forstå begrundelsen og tage den knap så meget som et personligt angreb som du følte. Det var ikke meningen! Kun en kommentar til din kommentar, ikke til din måde at være mor på.
Nogen gange skal man huske det med sten og glashus. Du siger der er en dårlig tone, men bringer samtidig selv en om ikke andet lidt nedladende og jeg ved bedre tone ind i tråden fx ved at pointere, at en der mener anderledes end dig så tydeligt er studerende... Eller ved at sige det er noget vås andre skriver.
Ja vi lever og er forældre i et samfund, hvor både mor og far som oftest begge arbejdet og det er derfor som oftest nødvendigt, at have sit barn i en pasningsordning med mindre man prioriterer og tilrettelægger sit arbejdsliv og familieliv anderledes end normen. Det er dog ikke med mindre begge arbejder i en form for døgn nødvendigt, ar ens barn overnatter hos fx bedsteforældre med mindre forældrene har fx en kæresteaften/nat eller noget a la.
Og nej jeg er ikke studerende, jeg er 44 år, mor til 3 (4), hvor den ældste er 15 og den yngste lige fyldt 8. Jeg har fuldtidsarbejde (og erkendt studere lidt ved siden af), jeg har også en (faktisk to) uddannelser inden for det pædagogiske felt og vi har ikke haft behov for at vores børn skulle passes om natten hvor det var nødvendigt (har vel egentlig kun været ved fødsler og død), men på til flere gange fordi vi har ønsket fx at tage alene til Athen en weekend og deltage og arbejde på Roskilde festival. De har dog aldrig alle 3 sovet ude, for mormor har ikke plads så hun overnatter hos os. Og ingen af dem har sovet ude alene før de blev 3 år (med den ældste vist endda ældre). Hvorfor, fordi vi ikke har haft behov.
Er vi så bedre forældre? Absolut ikke, det er bare vores måde at bedrive familie på, og det er hverken vås eller forkert for hvis nu vi dør. Helt på samme måde som det ikke er vås eller forkert, hvis man måske pga arbejde eller andre behov har sit barn til overnatning fra før de bliver 1 år og regelmæssigt. Det er bare forskelligt.... Og handler lige før at understrege hverken om at være studerende eller arbejdende....
Og til ts, når du først fik den viden efter han var faldet k søvn så tænker jeg det bedste er at vente med at hente, men være parat skulle han vågne midt om natten. Og nej han har ikke taget skade....