Altså nu har jeg en søn på 2,5, som er blevet passet mange gange af mormor og få gange af farmor. Han har to gange sovet væk i to døgn, ellers kun en nat. Han har aldrig grædt over det. Så har ikke prøvet et barn med hjemve som sådan, selvom han snakker om os når han er ude.
Men.... Nej! Det er sundt for dine børn at få tætte relationer med andre end mor (og far). Det er en gave og de bliver kun gladere for at have de tætte relationer senere hen. Om han har taget skade? Nej! Slet ikke. Så skrøbelige er børn heller ikke. Du har ikke efterladt ham hos en fremmede hvor han var mega utryg og hvor han har grædt sig selv i søvn. Børn må gerne savne, det tager de ikke skade af. Han finder ud af imorgen, at du kom og hentede dem og så har han lært det. Mor kan godt være væk lidt længere tid, men hun kommer altid tilbage og henter mig. Man kan ikke altid være der lige når de savner en, men man kan fortælle dem hvor meget de var savnet og mor havde glædt sig meget til at hente dem. 
Han faldt ikke ulykkelig i søvn. Han græd. Børn må gerne græde. Det tager de ikke skade af, med mindre de ikke møder en tryg og hjælpende hånd. Det gjorde han heldigvis. Så lad du vær at være så hård ved dig selv.
Bare fordi Danmark er blevet sådan et helsemor, økologi og ifavnsk dømmende samfund, som de færreste kan leve op til, så må man tænke på hvordan det var da vi var børn, før alle de meninger og holdninger og fordømmelser fra andre, som kun kan få mødre til at føle de fejler, så har vi fleste haft en fantastisk barndom, hvor vi også savnede vores forældre engang imellem, men vi fejler ikke noget. Dengang brugte man det der kaldes den sunde fornuft. Nu læser vi stolpe op og ned om alle de ting vi kan fejle med. Vi har ingen chance for at efterleve det hele desværre. 
Anmeld
Citér
