Jeg har hørt om flere som har fået set deres børn af en PPR psykolog, og fået at vide at de ikke har autisme. For så senere at blive udredt på et hospital med psykiatere og psykologer med udviklingsforstyrrelser som speciale - hvor de så fik en diagnose. PPR psykologer er i min optik ikke gode nok til det ofte ...
Få en udredning på et et hospital.. her er der flere fagfolk inden over vurderingen.
Blot for at sætte det i perspektiv i forhold til en PPR psykolog der blot ser et barn i BH. ... på Glostrup var vores søn dagsindlagt (8-13) i tre uger med kognitive test osv. Herefter var der et teamet på 5-7 fagfolk der debatterede hvad konklusionen/ en evt diagnose var.
Jeg ville ikke stole på en vurdering blot i BH.
Vores søn har aspergers.
Beklager hvis det allerede er skrevet i tråden, jeg har ikke tid til at læse den færdig, men måtte lige skrive det her. Hvis en PPR psykolog har udtalt, at et barn HAR autisme, så har vedkommende også handlet uden for det han/hun har lov til. Selv i psykiatrien må vi psykologer ikke give en diagnose, der skal en tværfaglig udredning til, hvor en psykiater giver det endelige stempel. Og udredningen er meget grundig. En PPR psykolog må lave forskellige tests, observervationer og kan så godt udtale en mistanke, hvor der så viderestilles til psykiatrien, der laver udredningen..
Og i forhold til at en PPR psykolog "blot" ser et barn i BH, så vil jeg på samme tid lige anfægte den del. En PPR psykolog laver så sandelig meget andet i forhold til børn med vanskeligheder end blot lige at kigge lidt på det i børnehaven.
Dertil vil jeg lige tilføje, at man normalt ikke indlægger et barn, når man udreder det, det gør man kun i særlige tilfælde. Som regel foregår det ambulant. Udredningen kan typisk bestå af først en afklarende samtale med hele familien, hvor de fortæller, hvad der er los. Så en anamnese-samtale, hvor én fagperson taler med barnet og lærer det lidt at kende, imens forældrene gennemgår hele barnets opvækst grundigt i detaljer med en psykolog. Så kan der være netværksmøde med barnets institution og evt PPR. Psykologiske tests. Spørgeskemaer som skole/inst og forældre skal udfylde. Skole/inst observation m. samtale med lærer/pædagoger, og interne konferencer, hvor tingene samles op.
Bare for lige at gøre det tydeligt, at normalen altså ikke er indlæggelsen, det er kun i særlige tilfælde. Fx hvor man er så meget i tvivl, at man er nødt til at opleve barnet over en længere periode, eller hvis barnet har meget store vanskeligheder mv. Jeg tænker det godt kan afskrække nogen, hvis de tror, at deres barn automatisk skal indlægges 
Sagt på en anden måde, jeg siger lige kort, hvad der oftest sker, så der ikke sidder nogen og bliver bange for at bede om hjælp, fordi de afskrækkes af tanken om indlæggelse - Hvilke ellers kan være rigtig gavnligt i nogle tilfælde.
Så jeg vil sige.. Hvis en PPR psykolog har sagt med hel klar sikkerhed, at barnet har eller ikke har en diagnose, så har vedkommende handlet ved siden af det, hun har lov til, men det kan jo omvendt også være, at vedkommende har sagt, at hun umiddelbart ikke synes, der er nok til at retfærdiggøre en diagnose, så.. I hvert fald synes jeg det er forkert at sige, at PPR psykologer generelt ikke er gode nok. Da jeg var i børnepsyk, blev udredning af børn meget ofte afvist, hvis ikke barnet var set af PPR først.
