Tegn på autisme

Smølfine123 skriver:

Ts... hvad er det for træk ifht autisme du ser hos din mand..?

 

Det er svært at forklare - men nu har han læste så meget på autisme at han genkender sig selv.

Han kan få et raseri anfald ( angst anfald) om vi ændre planer ..... kører tidligere eller meget senere

Første troede jeg bare han var et røvhul, men han tåler det ikke rigtigt - Vi så gerne ha faste rammer, spiser efter klokken ikke maven

Og andre småting.....

Det er svært at forklare - men nu har han læste så meget på autisme at han genkender sig selv.

 

Han kan få et raseri anfald ( angst anfald) om vi ændre planer ..... kører tidligere eller meget senere

 

Første troede jeg bare han var et røvhul, men han tåler det ikke rigtigt - Vi så gerne ha faste rammer, spiser efter klokken ikke maven

 

Og andre småting.....

Da vi var til samtaler om st være forældre til et barn med autisme var der to forældre id af seks par der også var blevet udredt.

de havde bedt om det fordi de genkendte mange fællestræk med barnet. Så det var to voksne med aspergers til det kursus. 

Jeg tænker i ikke skal være så bange og nervøse, eller kede af det.. Hvis i en dag får en autisme diagnose på jeres dreng, så ændre det ham ikke.. Jeg tænker at du elsker din dreng og gør mange ting for ham - sikkert ligesom hvis du ikke havde en mistanke om autisme.. 

Det jeg vil frem til er, at jeres dreng vil være det samme lille menneske, med sin egen personlighed, og måde at være på - lige meget om i får nogle papirer der står autisme spektrum på, eller neuro typisk på. Hvis han har en udviklingsforstyrrelse, vil en diagnose faktisk bare hjælpe med at lette hverdagen - man kan søge viden, finde redskaber og få hjælp fra fagfolk. Det  er ikke verdens ende, hverken for jer eller jeres dreng at få sat ord på - hvis der da er noget at diagnosticere på. 

Hilsen en mor til en datter i udredning, som er lige så dejlig og skøn, som inden vi gik til lægen.. 

MrsB skriver:

Jeg tænker i ikke skal være så bange og nervøse, eller kede af det.. Hvis i en dag får en autisme diagnose på jeres dreng, så ændre det ham ikke.. Jeg tænker at du elsker din dreng og gør mange ting for ham - sikkert ligesom hvis du ikke havde en mistanke om autisme.. 

Det jeg vil frem til er, at jeres dreng vil være det samme lille menneske, med sin egen personlighed, og måde at være på - lige meget om i får nogle papirer der står autisme spektrum på, eller neuro typisk på. Hvis han har en udviklingsforstyrrelse, vil en diagnose faktisk bare hjælpe med at lette hverdagen - man kan søge viden, finde redskaber og få hjælp fra fagfolk. Det  er ikke verdens ende, hverken for jer eller jeres dreng at få sat ord på - hvis der da er noget at diagnosticere på. 

Hilsen en mor til en datter i udredning, som er lige så dejlig og skøn, som inden vi gik til lægen.. 

 

Tak 

MrsB skriver:

Jeg tænker i ikke skal være så bange og nervøse, eller kede af det.. Hvis i en dag får en autisme diagnose på jeres dreng, så ændre det ham ikke.. Jeg tænker at du elsker din dreng og gør mange ting for ham - sikkert ligesom hvis du ikke havde en mistanke om autisme.. 

Det jeg vil frem til er, at jeres dreng vil være det samme lille menneske, med sin egen personlighed, og måde at være på - lige meget om i får nogle papirer der står autisme spektrum på, eller neuro typisk på. Hvis han har en udviklingsforstyrrelse, vil en diagnose faktisk bare hjælpe med at lette hverdagen - man kan søge viden, finde redskaber og få hjælp fra fagfolk. Det  er ikke verdens ende, hverken for jer eller jeres dreng at få sat ord på - hvis der da er noget at diagnosticere på. 

Hilsen en mor til en datter i udredning, som er lige så dejlig og skøn, som inden vi gik til lægen.. 

 

Præcis!

ligegylsig hvilke tests og observationerne lægerne udfører, så bliver barnet hverken mere eller mindre intelligent eller besværlig eller fantastisk af den grund

og der er samtidig lige så mange forskellige børn med autisme som der er forskellige alm. børn. Så man skal ikke sammenligne - og specielt ikke med dem i film. Mit kendskab til autisme var fra film - her bliver de ofte beskrevet som nogen man ikke kan kommunikere med som laver mærkelige ensartede bevægelser osv. Men virkeligheden er at det er et spektrum. Og i den anden ende har du nogle autister der er intelligente og blot er lidt ufleksible og har spændende særinteresser. Som jeg skrev tidligere - de ender tit med at arbejde med computere/teknik eller som ingeniørerne. Det er joh eller ikke sådan at de ikke får familie osv. 

Jeg havde det meget hårdt i starten fordi jeg så det som et stempel. Men at have papirerne i orden er den eneste vej til at søge kommunal hjælp i forhold til skole osv. Så giver man i hvert fald rammerne til at barnet kan udvikle sig godt. 

MrsB skriver:

Jeg tænker i ikke skal være så bange og nervøse, eller kede af det.. Hvis i en dag får en autisme diagnose på jeres dreng, så ændre det ham ikke.. Jeg tænker at du elsker din dreng og gør mange ting for ham - sikkert ligesom hvis du ikke havde en mistanke om autisme.. 

Det jeg vil frem til er, at jeres dreng vil være det samme lille menneske, med sin egen personlighed, og måde at være på - lige meget om i får nogle papirer der står autisme spektrum på, eller neuro typisk på. Hvis han har en udviklingsforstyrrelse, vil en diagnose faktisk bare hjælpe med at lette hverdagen - man kan søge viden, finde redskaber og få hjælp fra fagfolk. Det  er ikke verdens ende, hverken for jer eller jeres dreng at få sat ord på - hvis der da er noget at diagnosticere på. 

Hilsen en mor til en datter i udredning, som er lige så dejlig og skøn, som inden vi gik til lægen.. 

 

Så smukt skrevet!

Samtidig skal der selvfølgelig også være plads til sorg og bekymring for en alvorlig diagnose. Fremtidsudsigterne er anderledes for et barn med en diagnose, og det skal man ikke underkende.

Abracadabra skriver:

Så smukt skrevet!

Samtidig skal der selvfølgelig også være plads til sorg og bekymring for en alvorlig diagnose. Fremtidsudsigterne er anderledes for et barn med en diagnose, og det skal man ikke underkende.

Tak. - nej, fik også skrevet det lidt forkert. Der skal helt sikkert være plads til sorg. Jeg har selv været processen igennem, (er der stadig lidt). 

Jeg har siddet og grædt til møder, og været sur over at nogen påstod at min datter fejlede noget, osv..   - det tager tid at erkende, og acceptere. Men ens barn ændre sig heldigvis ikke, de er stadig dem de er, og i sidste ende kan en korrekt diagnose hjælpe i hverdagen   Heldigvis elsker vi ikke vores datter mindre fordi hun får et "stempel", det har faktisk gjort det nemmere at forstå hende og tage hensyn, så hun er mere smilende og glad.