Tommelise skriver:
Jeg tror ganske enkelt, det er fordi, I mangler erfaringen.
Det bliver netop kun et problem, hvis de voksne gør det til et problem.
Det har været en kæmpe fordel for mit, at mine forældre kunne hjælpe med lektierne på en måde, som mange andre forældre ikke kunne.
Selvfølgelig kan man placere mor som mor derhjemme - og som læreren i skolen. Det handler om ens forældres indstilling.
Ja jeg mangler erfaringen som professionel for mine børn - har været det i 3 uger og jeg vil da give dig ret i, at det fungerede. Dvs. Jeg kunne godt være lærer for min datter og min datter kunne næsten lade være at kalde mig mor. Vi delte en fantastisk oplevelse med hinanden (3 uger til Grønland), men vi er stadig helt enige om, at jeg ikke skal være lærer på hendes skole - faktisk er det en af de ting hun frygter aller mest ( det sker så ikke for jeg er enormt glad for den skole jeg er på).
Men som professionel lærer ser jeg mange udfordringer - det er mit job at være på forkant, så det er ikke bare fordi jeg er pessimist 
at være lærer i sit eget barns klasse handler ikke bare om dit forhold til dit barn, om barnet er opdraget ordentligt osv. Det handler i høj grad også om din rolle i forhold til resten af klassen og ikke mindst en forældregruppe. At være lærer er ikke bare et spørgsmål om at undervise i noveller, men også om relationen til det enkelte barn.
Et muligt scenarie: dit barn er blevet holdt ude af pigegruppen især en pige er den aktive i den holden uden for. Du kan være professionel og lader det ikke gå ud over relationen, men kan den pige?
Så er der forældregruppen med et muligt scenarie: du er obs på en elev i mistrivsel, du holder flere møder med forældrene, det sidste har du nævnt at skolen har besluttet der skal skrives en underretning og du håber de vil være med og I kan skrive den sammen. Forældrene har rejst sig og gået i vrede. De har måske endda sagt, at du er inhabil. Du er yderst professionel, du ved du kan - men gør de?
Det jeg ville med de to scenarier er, at skubbe det væk fra hvad dine forældre og du kan, for selvsagt har I kunne. Du har haft en god oplevelse og dine forældre har haft, og det kan ingen tage fra jer. Men ude i skolen er der også andre aktører og som professionel lærer må og skal man også medtænke de aktører og vurdere, hvad er bedst for dem.
Jeg ville nødig som lærer være både lærer og forælder i den samme klasse. Jeg ønsker ikke den viden om de andre forældre, om de andre børn. Jeg ønsker at være der sted klassekammeraterne kan komme og have et frirum og lege/være sammen med mine børn. Hvor når jeg får at vide at en fra klassen drikker, så skal jeg forholde mig til det som mor til min datter, og ikke som lærer til den pågældende elev. Jeg ønsker at kunne sidde rundt om bordet med en flok piger der går i 7. Klasse og høre deres tanker om kristendommen og kunne blande mig ikke som hende læreren, men som en mor der er lidt interessant.
Øer jeg så uprofessionel? Synes jeg på ingen måde selv, jeg er blot bevidst om, hvad det gør også for morrollen ikke til mine børn, men til deres klassekammerater og til forældregruppen, hvis jeg er lærer i den samme klasse (her ikke “bare” samme skole, men samme klasse).
Og ja så var ts spørgsmål jo om specialklasserækken, og der er det for mig no go - jeg har sagt nej til en klasse fordi jeg kendte moren privat, jeg ønskede ikke den viden om familien som jeg får ved at være lærer (og nej der er ingen skeletter i skabet, men man kommer bare meget tæt på, så ville jeg hellere være den der komme en tirsdag aften og høre om den bekymring hun har for sit barns fremtid).
