Søge job på egen barns skole

Abracadabra skriver:

Hmm... men når der nu er så mange voksne (for børnene har vi ikke spurgt), der mener, at det er problematisk med en mor som lærer, kunne den mor jo også søge andet arbejde end lige præcis i det specialrækkespor, hendes søn går i.

Det kan godt være, at vi er en lang række fordomsfrederikker, men hvorfor opsøge problemerne? 

Du virker meget overbevist og nærmest missionerende for dit synspunkt, men vi er mange, der mener noget andet end dig.

Måske ligger sandheden et sted midt i mellem?

Enig. Uden at spørge mine elever, hvis forældre er mine kolleger, har jeg gang på gang hørt dem uopfordret beklage sig højlydt over diverse problemer forbundet med, at deres mor eller far var eller er lærere på skolen. Alene paranoiaen over, om mor nu får alt at vide om ethvert fejltrin, og om hendes elever ser skævt til en, fordi de synes, hun er streng. 

Jeg har faktisk aldrig hørt en lærer påstå, det er aldeles uproblematisk - og det er vel også en slags professionalisme at kende grænsen for, hvad man er overbevist om at kunne navigere professionelt i. 

Mor og meget mere skriver:

Enig. Uden at spørge mine elever, hvis forældre er mine kolleger, har jeg gang på gang hørt dem uopfordret beklage sig højlydt over diverse problemer forbundet med, at deres mor eller far var eller er lærere på skolen. Alene paranoiaen over, om mor nu får alt at vide om ethvert fejltrin, og om hendes elever ser skævt til en, fordi de synes, hun er streng. 

Jeg har faktisk aldrig hørt en lærer påstå, det er aldeles uproblematisk - og det er vel også en slags professionalisme at kende grænsen for, hvad man er overbevist om at kunne navigere professionelt i. 

Der er ingen, der siger, at det er uproblematisk. Herregud, jeg har da også hørt flere, der var utilfredse med f.eks. min far.

Men altså - jeg kommer ikke til at forstå, at man kan være så sart. 

Helt ærligt - det lyder, som om du ville sladre om enhver elev til vedkommendes far eller mor, hvis du fik kendskab til et lille fejltrin. Men det er der mange lærere, der ikke vil. 

Men som sagt - fred med det.

Tommelise skriver:

Jeg går ud fra, at du er en hel del yngre end mine forældre var,

Man er nødt til at tage et job, der hvor ens linjefag ligger. Man kan f.eks. ikke bare lige være idrætslærer, hvis man har et fysisk handicap.

Nej, jeg har ikke været heldig, Men jeg har lært ikke at gøre alting til et problem.

Og forældre kan godt opdrage deres børn til ikke at være så sarte. 

Hvad end min alder har med sagen at gøre, så er jeg 47, men nu er det jo altså mine kolleger igennem mine 22 år som lærer, jeg refererer til og ikke mig selv eller mine børn. Og mht. linjefag skal man godt nok have en meget usædvanlig fagkombination, hvis absolut eneste jobmulighed indenfor en radius af 30-40 km forefindes på ens børns skole. 

Jeg antager, du ikke er fulgt i dine forældres fodspor og har taget en pædagogisk uddannelse ud fra din sidste bemærkning. Du har en imponerende tiltro til, hvad opdragelse kan udrette og forebygge - den ville du nok skulle tage til revision, hvis du blev konfronteret med praksis. 

Det ville dine forældre "ikke byde dig" - okay - så du synes lige, du kan tillade dig at udtale dig om, at mine forældre var dårligere forældre end dine - og nej det lykkedes ikke "nogenlunde" for mine forældre - det lykkedes rigtig godt.

Ja, jeg har da også hørt andre elever tale dårligt om min mor og far, men mine forældre har netop givet mig en ballast og styrke, som betyder, at jeg ikke er så sart.

Jeg synes, det er meget uhyggeligt, at forældre i dag er så pylrede omkring deres børn. 

 

Nej, det var ikke min mening at træde på dine forældres valg og håndtering. De har sikkert gjort, som de fandt bedst, og det er jo glædeligt, at det er gået okay.

Men jeg er stadig uenig i, at det er hensigtsmæssigt - i enhver form for relationsarbejde.

Min mor og jeg deler fagfelt og hun ville aldrig “byde mig” at søge arbejde på min arbejdsplads. Eller jeg på hendes. Faktisk stod vi for nyligt i en situation, hvor jeg kunne risikere, at skulle undervise hende på en efteruddannelse. Dette gjorde vi os begge umage for at undgå, fordi vi er grundlæggende enige om det potentielt komplicerende ved kombinationen. Så når nu vi kunne undgå den, så hvorfor ikke? Og min mor er i øvrigt både fagligt super skarp, hammer professionel og på ingen måder “sart” - så jeg må have opdraget hende godt  

Mor og meget mere skriver:

Hvad end min alder har med sagen at gøre, så er jeg 47, men nu er det jo altså mine kolleger igennem mine 22 år som lærer, jeg refererer til og ikke mig selv eller mine børn. Og mht. linjefag skal man godt nok have en meget usædvanlig fagkombination, hvis absolut eneste jobmulighed indenfor en radius af 30-40 km forefindes på ens børns skole. 

Jeg antager, du ikke er fulgt i dine forældres fodspor og har taget en pædagogisk uddannelse ud fra din sidste bemærkning. Du har en imponerende tiltro til, hvad opdragelse kan udrette og forebygge - den ville du nok skulle tage til revision, hvis du blev konfronteret med praksis. 

Ja min mor er så 84, og det var altså en anden tid dengang.

Og ja - jeg ved, hvad opdragelse kan gøre. Der er alt for mange forældre i dag, der ikke tør opdrage deres børn. 

Og nej - du har ret i, at jeg har uddannet mig til lærer - jeg besluttede mig nemlig for, at jeg ikke gad spilde tiden på andre folks uopdragne unger. 

Tommelise skriver:

Der er ingen, der siger, at det er uproblematisk. Herregud, jeg har da også hørt flere, der var utilfredse med f.eks. min far.

Men altså - jeg kommer ikke til at forstå, at man kan være så sart. 

Helt ærligt - det lyder, som om du ville sladre om enhver elev til vedkommendes far eller mor, hvis du fik kendskab til et lille fejltrin. Men det er der mange lærere, der ikke vil. 

Men som sagt - fred med det.

 

Gad vide, om du læser mine indlæg? Hvorfor skulle jeg ville sladre? Hvad er det, du tillægger mig pga. det, eleverne siger? 

Du har nu givet tre bud på, hvad problemerne skyldes: Sarte børn, uprofessionelle lærere, en lærer, der sladrer - og, nå ja, de andre elevers forældre. Og fordomme - for problemerne findes slet ikke i virkeligheden, jo. 

Fred være med dig og din tyrkertro på, at dine forældres valg ville være lykken for enhver. 

Jeg har nok bare lært at lade være med at gøre alting til et problem.

Mor og meget mere skriver:

Gad vide, om du læser mine indlæg? Hvorfor skulle jeg ville sladre? Hvad er det, du tillægger mig pga. det, eleverne siger? 

Du har nu givet tre bud på, hvad problemerne skyldes: Sarte børn, uprofessionelle lærere, en lærer, der sladrer - og, nå ja, de andre elevers forældre. Og fordomme - for problemerne findes slet ikke i virkeligheden, jo. 

Fred være med dig og din tyrkertro på, at dine forældres valg ville være lykken for enhver. 

Du behøver ikke tillægge mig en tyrkertro - hvis du ikke mener, at jeg må tillægge dig noget.

Tommelise skriver:

Ja min mor er så 84, og det var altså en anden tid dengang.

Og ja - jeg ved, hvad opdragelse kan gøre. Der er alt for mange forældre i dag, der ikke tør opdrage deres børn. 

Og nej - du har ret i, at jeg har uddannet mig til lærer - jeg besluttede mig nemlig for, at jeg ikke gad spilde tiden på andre folks uopdragne unger. 

Jeg gider heller ikke spilde tiden på andre folks uopdragne unger. Jeg bruger min tid på verdens bedste job, hvor jeg underviser og skaber relationer til skønne, sjove, elskelige unge(r). 

Tommelise skriver:

Ja min mor er så 84, og det var altså en anden tid dengang.

Og ja - jeg ved, hvad opdragelse kan gøre. Der er alt for mange forældre i dag, der ikke tør opdrage deres børn. 

Og nej - du har ret i, at jeg har uddannet mig til lærer - jeg besluttede mig nemlig for, at jeg ikke gad spilde tiden på andre folks uopdragne unger. 

Hmm, ja... jeg kan godt høre, at der er lidt lang vej hjem, hvis dine primære refleksioner omkring det faglige dilemma som TS opridser, handler om sarte og uopdragne børn og intrigante voksne 

Jeg tror umiddelbart, at jeg har opridset mine tanker og svar til TS for denne omgang - og har beslaglagt nok af hendes tråd for nuværende. Så tak for debatten god aften.

Til TS: Der findes jo både lidt faglitteratur  og muligheden for at diskutere dilemmaer om inhabilitet med fagfæller, som du kender og respekterer. Held og lykke med beslutningen