Jeg vækker min baby

Smølfine123 skriver:

Jeg ville lade manden tage nætterne til st starte med.

og så ville jeg få lave den lille operation.

det er ikke et stort indgreb og har en kæmpe indflydelse på ilten til hjerne og kvaliteten af din søvn. Det er ikke en lille detalje overhoved.

herudover har studier lige vist hvor meget ringere søvnen bliver med åbne vinduer - fordi vi i søvnen bliver forstyrret af billarm osv. det vækker os ikke med forringer søvnen væsenligt. 

Det er set samme for din mand der siger han ikke påvirkes at “din larm”. Og du lægger lige ved siden af. 

Se at få det fixet og få en bedre søvn for alle. 

Det er i søvnen at kroppen og hjernen restituerer sig / kommer sig. 

Jeg svarer lige ordentligt senere, men min kæreste er altså hørehæmmet og sover uden sine hjælpemidler, det er derfor han ikke bliver påvirket 

Min mand har fået fjernet mandler som voksen og det var ingenting. Lidt øm i halsen efterfølgende som ved en mild halsbetændelse.

Derudover så kan det at få den operation altså også betyde en væsentlig bedre søvn for dig selv, og ja selvfølgelig også for dit lille barn. Og en bedre søvn vil også være enormt godt for din depression.

Bliver du opereret kommer alle til at sove bedre, og dermed få bedre dage/nætter og det er jo i søvnen dit barn udvikler sig - så tænker det er vigtigt for at han får sin søvn.

Derudover når du er bange for alarmen vil svigte når du sover osv, så er operation nok bedste løsning, hvis det gælder at søvnen skal reddes.

Men lige en ting, vores babyalarm den hyler hvis forbindelsen ryger eller batteriet er ved at løbe tør - gør jeres ikke det?

Anonym skriver:

Men man siger jo, at indgrebet er værre, når man er voksen, det er nok det der skræmmer mig. Og så er jeg helt hysterisk fobisk for narkose. Ikke på den der "uh, lidt uhyggeligt" måde, men på den måde hvor det kan give mig mareridt om natten, holde mig vågen og jeg er overbevist om jeg dør, hvis jeg kommer i narkose. Ikke rationel nej, men sådan har jeg det.. 

Puh det kan jeg godt se. Så er det ikke nemt. Men skal jo tænke på at søvnen er rigtig vigtig for den lille. Så hvis du vækker hver gang grundet snorken og de forskellige snorketing ikke virker. Så er der kun to alternativer som jeg seed er. Operation eller at far tager nætterne og det sidste kan man jo næsten ikke forlange :/ 

håber født finder en løsning 

Anonym skriver:

Fordi jeg må sande at jeg overhovedet ikke kan fungere, hvis ikke jeg får søvn ind i mellem. Der er slet intet millimeterdemokrati - vi hjælper og støtter hinanden, og synes begge to det er helt fint og fair at skiftes. På den måde ved vi, at vi hver anden nat får uforstyrret søvn, og samlet set betyder det, at vi fungerer meget bedre som par og familie. Vi deler byrden. Selvfølgelig ville nogen nok mene, at det er "unfair"  når min kæreste arbejde. Og helt fair hvis man gør tingene anderledes - her er min kærestes holdning, at han også har valgt at få barn, og derfor vil han også tage del i nattetjansen. Det er jeg glad for - for ja, jeg er absolut træt. Og hvor nogen tackler søvnmangel fint, kan jeg slet ikke fungere. Kæmper med depression, og når jeg ikke får sovet, bliver symptomerne værre. Så, vi skiftes, vi hjælper hinanden. Jeg tager ikke alle nætter, fordi jeg ellers ikke kan fungere i det daglige, og han tager ikke alle nætter, da han skal fungere på arbejde. Samlet set betyder det en aftale om hver anden nat, som vi begge to har det rigtig godt med og er glade for 

Du tænker slet ikke klart.

1) Du er pissetræt, fordi du sover overfladisk om natten.

2) Søvnmangel forværrer depression.

3) Du vil finde en løsning, som ikke håndterer problemstillingen?

4) Du fravælger at give dit barn en god nats søvn, fordi du er bange for narkose - hvem er vigtigst her?

5) Din mand er ikke generet pga hørenedsættelse, så problemet kan reelt være meget værre, end du tror - dit barn har vænnet sig til lyden under graviditeten, men sover uroligt nu, det burde også give stof til eftertanke...

Det er helt fair at dele... men ikke når du pådutter dit barn dårlig søvn - det er det første år hvor hjernen udvikles allermest og især under søvn. Dvs. du hårdt fortalt giver ringe betingelser for hjernens udvikling hver anden dag..?  Fordi du ikke vil bedøves - ej det giver ikke mening.

plus at du giver din familie et familiemedlem med depression istedet for overskud. Dårlig søvn er en klar trigger ifht depression. Vil du hellere være på antidepressiv en et lille operativ indgreb.

få taget den lille operation og kom bedre videre som familie ! Alt andet er rent ud sagt dumt og forkert

Stof til eftertanke 

https://babyinstituttet.dk/de-7-vigtigste-ting-sovn-gor-for-din-baby

Jeg er udmærket med på, at jeg skal arbejde med min fobi. Den er baseret på et barndomstraume med narkose, og trods jeg ikke har været ret gammel er det nok min allerklareste erindringer fra barndommen. Jeg ved ikke i hvilket univers shaming og bebrejdelse skulle hjælpe på en reel fobi som skyldes et reelt traumatisk minde. 

Derudover synes jeg det er vanvittigt langt over grænsen mere eller mindre at gøre mig skyldig i egen depression. Ja, dårlig søvn kan absolut forværre symptomerne - men dårlig søvn er ikke skyld i min depression. I aner jo ikke, hvorfor jeg har den. Så til dig, der egentlig skriver, at hvis jeg ikke bliver opereret er jeg på sin vis selv skyld i min depression, wauw. Det er eddermame lavt. 

Til jer andre, tak for jeres svar. Jeg vil snakke med lægen om hvordan vi kan få det gjort bedst muligt i forhold til min frygt. Også tak til dig Rockertand - du var ligefrem på en ordentlig måde. 

Anonym skriver:

Jeg er udmærket med på, at jeg skal arbejde med min fobi. Den er baseret på et barndomstraume med narkose, og trods jeg ikke har været ret gammel er det nok min allerklareste erindringer fra barndommen. Jeg ved ikke i hvilket univers shaming og bebrejdelse skulle hjælpe på en reel fobi som skyldes et reelt traumatisk minde. 

Derudover synes jeg det er vanvittigt langt over grænsen mere eller mindre at gøre mig skyldig i egen depression. Ja, dårlig søvn kan absolut forværre symptomerne - men dårlig søvn er ikke skyld i min depression. I aner jo ikke, hvorfor jeg har den. Så til dig, der egentlig skriver, at hvis jeg ikke bliver opereret er jeg på sin vis selv skyld i min depression, wauw. Det er eddermame lavt. 

Til jer andre, tak for jeres svar. Jeg vil snakke med lægen om hvordan vi kan få det gjort bedst muligt i forhold til min frygt. Også tak til dig Rockertand - du var ligefrem på en ordentlig måde. 

Jeg siger ikke at det er din egen skyld. Men det er et faktum at manglende søvn kan trigge depression. Det gør det i hvert fald meget svært for dig at bekæmpe. 

Og det er ikke for at shame at skrive at det altså påvirker dit barn dårligt. Det er du jo også selv opmærksom på. Men du får det i den første besked til at lyde som om at operationen er liggyldig... og der er der altså bare nogle herinde som er uenige i den vurdering. Det er da noget som med stor sandsynlighed påvirker din livskvalitet og dit barns. 

Jeg ville også forsøge at tale med lægen som du skriver. Og høre om hvad man kan gøre. Du er med garanti ikke den første eller sidste med angst i forhold til narkose/operationer. 

Der er jo også en grund til at søvndeprivation bruges som torturmetode. Jeg kan i hvert fald sige, at de gange jeg har sover sammen med nogen der snorker har jeg dårligt fået lukket et øje. Og din søn har brug for mere søvn end os som voksne.

hvis din mand ikke kan høre er det jonklart ar han ikke har et problem

måske kan du bede ham optage din snorke. Så du kan høre hvor slemt det er. Min far påstod at han ikke larmede særligt meget og blev meget overrasket. 

Anonym skriver:

Jeg er udmærket med på, at jeg skal arbejde med min fobi. Den er baseret på et barndomstraume med narkose, og trods jeg ikke har været ret gammel er det nok min allerklareste erindringer fra barndommen. Jeg ved ikke i hvilket univers shaming og bebrejdelse skulle hjælpe på en reel fobi som skyldes et reelt traumatisk minde. 

Derudover synes jeg det er vanvittigt langt over grænsen mere eller mindre at gøre mig skyldig i egen depression. Ja, dårlig søvn kan absolut forværre symptomerne - men dårlig søvn er ikke skyld i min depression. I aner jo ikke, hvorfor jeg har den. Så til dig, der egentlig skriver, at hvis jeg ikke bliver opereret er jeg på sin vis selv skyld i min depression, wauw. Det er eddermame lavt. 

Til jer andre, tak for jeres svar. Jeg vil snakke med lægen om hvordan vi kan få det gjort bedst muligt i forhold til min frygt. Også tak til dig Rockertand - du var ligefrem på en ordentlig måde. 

Der er ingen der laver shaming eller giver dig skylden for din depression. Vi fortæller hvordan du kan give din familie de bedste betingelser.  Både mht dit barns søvn, muligheden for at din depression bedres eller i hvert fald give den de bedste muligheder herfor. Og så bliver din egen søvn også af en bedre kvalitet.