Omkring samsovning..

Anonym skriver:

Men jeg synes nu engang det er vanvittigt at et spædbarn overnatter fordi man skal have alene tid. 

Det handler ikke om at være familie menneske med stort M. Og det handler heller ikke om forældrenes behov. Som 3 mdr, handler det om BABYS behov. Og det er vidst langt fra at overnatte ude 

Hold nu op. EN babys behov er alle de basiske behov som du også har. Men tryghed kan stilles på mange måder, og så længe barnet ikke har savnet sine forældre, kan du ikke sige det ikke har fået opfyldt sine behov for mad og kærlighed. 

Loa skriver:

Hvorfor skal det altid lyde som om at ENTEN er samsovning forkert eller også er det rigtigt! Begge dele kan åbenbart ikke være det, afhængig af hvad der fungerer for familien.

Vores børn har simpelthen ikke kunne sove sammen med os. De vågner af den mindste lyd og så har vi alle sovet dårligt. Den mindste på 1,5 sover fantastisk på eget værelse men elendigt hos os - kyler vi hende så ud af fællesskabet fordi vi ikke tvinger hende til at sove hos os?

For mig er det mest interessante egentlig man har så meget behov for labelen: vi samsover eller vi gør ikke. Hvad med: vi er forældre og vi skaber rutiner deres passer til os og vores barn/børn?

Jeg er så “heldig” så jeg har ikke børn der har tilladt jeg kunne være én slags mor. Fx med hensyn til at sove sammen eller ej - ja min kære datter nægtede at sove alene og så kunne vi smide alle principper ud og følge hende. Da lillebror så kom til verden og vi vant til at børn sov sammen med forældre, ja så måtte vi revurdere for han nægtede at sove sammen os, selv at sengen stod op af vores seng var for tæt på for ham allerede fra han var 3-4 mnd. Og sørme så fik vi endnu en lillebror der helst stadig som 7 årig skal kunne mærke sin mor når han sover og jeg mener mærke, helst med et ben eller en arm hen over hende. Vi er ikke samsovere, vi er bare forældre og nogle af vores børn har sover i vores seng og en har ikke, nogle har elsket deres barnevogn, andre sov slet ikke i den, nogle af dem elskede bæredimser og en anden nægtede osv. Jeg har aldrig kunne blive en bestemt slags mor hverken med sovning, vikler, mad, barnevogn osv. For de kære små spurgte ikke hvad jeg mente, men gav klart udtryk for deres behov.

Og forresten, de bliver også selvstændige selvom de har sovet i revnen, og de bliver også trygge selvom de har sovet i egen seng og på eget værelse. 

Bananaalice skriver:

Hold nu op. EN babys behov er alle de basiske behov som du også har. Men tryghed kan stilles på mange måder, og så længe barnet ikke har savnet sine forældre, kan du ikke sige det ikke har fået opfyldt sine behov for mad og kærlighed. 

Jeg undrer mig over, hvordan ved man om babyen har savnet sine forældre eller ikke?  

Et barn der er utrygt vil jo ikke nødvendigvis græde, men måske trække sig ind i sig selv og enten bare sove eller VIRKE glad. Større børn kan fx også være en hel vinterferie hos bedsteforældrene og have været mega glade, men fordi de har holdt sammen på sig selv i al den tid, så bryder de sammen og græder så snart de ser deres forældre, den trygge base. 

Lillefis90 skriver:

Det sjovt jeg oplever det anderledes. Jeg har fået mange kommentarer på, at vi ikke samsover herhjemme. At det er frygteligt at hun sover i egen seng. 

Så det kommer måske hvilken miljø man kommer i, og hvad “normen” er. 

 

Det kommer meget an på hvor man er fra tror jeg. Jeg er den eneste i min mødregruppe der samsover og hver gang vi mødtes kom snakken sjovt nok ind på at “hun ligger der nok også når hun er teenager”! 

Eller “hvad så når i får flere skal manden så på sofaen?”

Følte virkelig jeg var ene og alene omkring det og mod en flok kvinder orkede jeg ikke tage snakken 

grinny skriver:

Det kommer meget an på hvor man er fra tror jeg. Jeg er den eneste i min mødregruppe der samsover og hver gang vi mødtes kom snakken sjovt nok ind på at “hun ligger der nok også når hun er teenager”! 

Eller “hvad så når i får flere skal manden så på sofaen?”

Følte virkelig jeg var ene og alene omkring det og mod en flok kvinder orkede jeg ikke tage snakken 

Det tror jeg nemlig også det gør.. og mon ikke vi alle gør det som fungerer for barnet  

men forstår godt du ikke har orket at tage snakken, når man sidder ene og alene. 

I forhold til at han vågner nemt når din kæreste går i seng, så tænker jeg at det bare kan være en fase (: Begge mine drenge(som sover i soveværelset begge 2) har haft perioder hvor de sov let og nemt vågnet. Jeg tror nu det har skyldes en udviklingsmæssig fase mere end at samsovning har været et problem. Jeg tror det er helt naturligt at børn i perioder vågner mere end ellers. 

Lillefis90 skriver:

Det sjovt jeg oplever det anderledes. Jeg har fået mange kommentarer på, at vi ikke samsover herhjemme. At det er frygteligt at hun sover i egen seng. 

Så det kommer måske hvilken miljø man kommer i, og hvad “normen” er. 

 

åh gud altså. Hvorfor kan folk ikke bare blande sig helt udenom. Jeg er så ligeglad. Der er da også dage hvor jeg BANDER samsovning langt langt væk... Men de fleste dage synes jeg det er dejligt

Sprit25 skriver:

åh gud altså. Hvorfor kan folk ikke bare blande sig helt udenom. Jeg er så ligeglad. Der er da også dage hvor jeg BANDER samsovning langt langt væk... Men de fleste dage synes jeg det er dejligt

Jeg er fuldstænding enig med dig. Hvorfor kan folk ikke blande sig uden om? Hvorfor skal man dømmes? Hvorfor skal man sætte i en "kasse"?

Det er en af de ting, som jeg har synes, har været sværest, da jeg blev mor. Folk dømmer.

Det lyder jo så som at samsovning virker for jer, og så er det jo det man gør..

Lillefis90 skriver:

Jeg er fuldstænding enig med dig. Hvorfor kan folk ikke blande sig uden om? Hvorfor skal man dømmes? Hvorfor skal man sætte i en "kasse"?

Det er en af de ting, som jeg har synes, har været sværest, da jeg blev mor. Folk dømmer.

Det lyder jo så som at samsovning virker for jer, og så er det jo det man gør..

Det fungere. Men de dage en af dem er syge er den anden forvist til sofaen med den mindste. Så ligger han i barnevognskassen og den store i soveværelset. Der er det mega upraktisk

Bananaalice skriver:

Hold nu op. EN babys behov er alle de basiske behov som du også har. Men tryghed kan stilles på mange måder, og så længe barnet ikke har savnet sine forældre, kan du ikke sige det ikke har fået opfyldt sine behov for mad og kærlighed. 

Hvordan afgør man, om et barn på 3 måneder har savnet sine forældre?