Omkring samsovning..

Anonym skriver:

Det gør mig glad at læse. Der er heller ikk noget dejligere end at putte med sine børn 

Håber ikke du er blevet skræmt helt væk 

Din baby er kun 5 måneder så selvfølgelig skal han sove i værelset med mor og far - håber det hjalp med tremmesengen 

Anonym skriver:

Men du forholder dig jo ikke til den TS fortæller. Baby har indtil nu sover mellem mor og far, men er begyndt at vågne når far vender sig i sengen. Hvorfor skal det så være nødvendigt at flytte barnet helt væk fra soveværelset? Hvorfor er det ikke nok at flytte baby i egen seng i forældrenes soveværelse? - Jeg forstår godt at TS føler sig angrebet af dine svar. Du har straks konstateret at det er hendes eget behov at sove sammen med baby, og ikke babyens behov. Kan baby da ikke have behov for at sove tæt på mor og/eller far, selvom det ikke fungerer som nu? Jeg forstår virkelig ikke hvordan behovet bliver til at baby skal på eget værelse.

Har selv verdens nemmeste dreng på 5 måneder, men jeg kunne da aldrig drømme om at smide ham på eget værelse allerede. (Vi har så heller ikke muligheden). Han sover så fint i sin egen seng i samme rum som os.

Og nu skriver TS selv at det er gået rigtigt fint med baby i tremmesengen ved siden af hende, så de stadig kan nå hinanden. Hvorfor så blive ved med at påstå at hun er egoistisk for ikke at sende barnet på eget værelse? 

Og ja, samsovning øger risikoen for vuggedød, men baby i samme værelse som mor og far, mindsker risikoen. Der er forskel på samsovning og på at sove i samme rum.

Men ts skriver jo netop at det er er fortsat problem selvom han ligger i egen seng ved siden af sengen, derfor mener jeg det næste step er at ligge ham på eget værelse 

at det fungere fint for jer er da dejligt, men nu er det bare ikke alle babyer der egner sig til samsovning / mange tæt sammen (hvad du nu vil kalde det, jeg vil stadig mene det hedder samsovning, når tremmesengen står op af forældres seng uden side på)

Håber ikke du er blevet skræmt helt væk 

Din baby er kun 5 måneder så selvfølgelig skal han sove i værelset med mor og far - håber det hjalp med tremmesengen 

Tak for dit søde svar! Det varmer mit hjerte.

Sætter jeg stor pris På!

Og det gjorde det heldigvis, han vågnede kun for mad. Så det er en succes. 

Anonym skriver:

Tak for dit søde svar! Det varmer mit hjerte.

Sætter jeg stor pris På!

Og det gjorde det heldigvis, han vågnede kun for mad. Så det er en succes. 

Dejligt i har fundet en god løsning. 

Vores store dreng (knap 2.5 år) sover i bedside tremmeseng inde hos os og det er skønt. Han er bare en tryghedsnarkoman om natten (om dagen not so much). Så gør hvad der fungere for jer og jeres barn.....man kan altid ændre det når det ikke fungere længere (ligesom i har gjort nu).

Vi samsover også. 

Den store i egen seng ved siden af vores. Den lille sover for det meste i tremmesengen, men lige for tiden mellem os. Indimellem kommer den store også op. Vi bliver ved med at samsove indtil ungerne frabeder sig det og derefter regner vi med at de skal sove på samme værelse. Jeg hader selv at sove alene og mindes hvordan jeg som lille lå og var "bange" fordi jeg var alene. 

Allenavnevartaget skriver:

Før eller siden skal han jo lære at sove selv, og jeg syntes det lyder som en god ide at starte med at rykke i tremmeseng, så du stadig kan ligge en hånd på ham hvis han er urolig. 

Vores børn har aldrig sovet i sengen. De har begge ligget i egen seng fra starten, og så jeg ikke har kunnet nå dem uden at rejse mig. Ingen af dem har nogensinde manglet noget nærvær. Til gengæld har jeg fået min søvn (bortset fra de nætter vi har haft en syg datter i sengen).

Hvorfor skal han lærer at sove selv? Det er vel ikke et krav

Hvorfor skal han lærer at sove selv? Det er vel ikke et krav

Fordi du ikke kan have dine børn i sengen for evigt, hvis du vil have selvstændige børn og bevare et fornuftigt forhold til din kæreste/mand. - jeg siger ikke de skal lære at sove selv inden de er fyldt en bestemt alder, men at de før eller siden skal. Simpelthen fordi det giver er usundt forhold til sidst. 

Og i dette tilfælde fungerede samsovning tydligevis ikke på den måde, så der skulle gøres noget andet. Samsovning har heller aldrig fungeret for os, for når jeg sover skal jeg ikke have nogen liggende klistret op af mig. Ikke engang min mand. - Fint at du er glad for samsovning og gør det fordi du stadig har mén efter din egen barndom og eget værelse, men det er ikke alle der har det sådan. Og skal dine børn så aldrig lære selvstændighed fordi fu har et behov der skal opfyldes?

Mig og min kæreste havde samme problemer med vores mindste søn. Du kunne med fordele undersøge om en  babynest ville kunne hjælpe dig og kæresten. Jeg her ihvertfald gode erfaringer med vores babynest og kan anbefale den, da vores søn sover tungere og vågner ikke lige så nemt som før hen. 

Mvh. Louise 

Sprit25 skriver:

Vi samsover også. 

Den store i egen seng ved siden af vores. Den lille sover for det meste i tremmesengen, men lige for tiden mellem os. Indimellem kommer den store også op. Vi bliver ved med at samsove indtil ungerne frabeder sig det og derefter regner vi med at de skal sove på samme værelse. Jeg hader selv at sove alene og mindes hvordan jeg som lille lå og var "bange" fordi jeg var alene. 

Og nu fik jeg så læst at I jo ikke samsover i den forstand at I deler en stor seng, men at børnene har deres egne senge inde hos jer - Det er ikke samsovning i min verden og heller ikke hvad definitionen samsovning dækker over. Jeres børn har jo netop lært at sove selv, bare ikke på eget værelse. 

Vores datter bad om eget værelse som 2 årig, men fik det først som 4 årig grundet pladsmangel herhjemme. Jeg har aldrig nogensinde tænkt at vi har samsovet...

Allenavnevartaget skriver:

Og nu fik jeg så læst at I jo ikke samsover i den forstand at I deler en stor seng, men at børnene har deres egne senge inde hos jer - Det er ikke samsovning i min verden og heller ikke hvad definitionen samsovning dækker over. Jeres børn har jo netop lært at sove selv, bare ikke på eget værelse. 

Vores datter bad om eget værelse som 2 årig, men fik det først som 4 årig grundet pladsmangel herhjemme. Jeg har aldrig nogensinde tænkt at vi har samsovet...

For mig omhandler samsovning netop at man sover i samme rum. Jeg er ligeglad hvad normer siger. 

Men jo jeg kan sagtens få selvstændige børn. Min ældste er faktisk enorm selvstændig og egenrådig netop fordi hun, i min optik, bliver lyttet til. Hun vil gerne sove sammen med mor og far så det gør man. 

Ang. det fornuftige forhold til min mand. Tjah jeg skal være sammen med ham resten af mit liv så jeg har masser af tid med ham