Omkring samsovning..

Soonmom skriver:

Hvor gammel er han?

det er da et kæmpe problem at han vågner hver gang din kæreste vender sig, det er da synd at han så ikke kan komme på eget værelse og få en god nat søvn pga dine principper  børn er forskellige og ikke alle egner sig til samsovning, du er nødt til at se på hvad der er bedst for dit barn 

 

hvad gør du når han vågner efter 30 min om dagen? - det er helt normalt at de vågner efter 30 min da de skifter søvnfase, der er der hvor forældrene skal lære dem at falde i søvn igen og sove videre 

Nu går jeg ikke selv ind for samsovning, men jeg syntes nu at det er et ret stort spring at tage fra mors og fars seng, og så til eget værelse. Hvad blev der er mellemtingen med egen seng i mors og fars soveværelse? Det syntes jeg personligt er langt den bedste løsning for alle parter den første lange tid.

Altså 1. behov må vel altid være en søvn der gør man får energi til at hænge sammen om dagen. Jaja, tryghed er fint og godt, men det giver ikke energi til at klare dagen. Du spørger om hans behov bliver stillet. Han har behov for søvn, det er der han vokser mentalt, får bearbejdet dagen. 
Til dit forsvar er det jo så bare, at det behov, søvn, bliver bedst stillet ved samsovning, eller at være i nærheden af dig. Hvis han var uden dig får han måske ikke stillet det behov uden i altfald at forsøge, og princippet med samsovning er vel også lidt man vil lade barnet vælge selv hvad det vil. 
Så ja, en god og dejlig tremmeseng, lige klods op og ned af dig, kan gøre han får stillet sit behov for søvn meget bedre, og så vil han måske stadig søge dit hoved, eller også må du rykke tættere på ham.

Ellers ville et alternativ jo være at få en ny seng, så din mands bevægelser ikke mærkes på "jeres" madras  

Bananaalice skriver:

Altså 1. behov må vel altid være en søvn der gør man får energi til at hænge sammen om dagen. Jaja, tryghed er fint og godt, men det giver ikke energi til at klare dagen. Du spørger om hans behov bliver stillet. Han har behov for søvn, det er der han vokser mentalt, får bearbejdet dagen. 
Til dit forsvar er det jo så bare, at det behov, søvn, bliver bedst stillet ved samsovning, eller at være i nærheden af dig. Hvis han var uden dig får han måske ikke stillet det behov uden i altfald at forsøge, og princippet med samsovning er vel også lidt man vil lade barnet vælge selv hvad det vil. 
Så ja, en god og dejlig tremmeseng, lige klods op og ned af dig, kan gøre han får stillet sit behov for søvn meget bedre, og så vil han måske stadig søge dit hoved, eller også må du rykke tættere på ham.

Ellers ville et alternativ jo være at få en ny seng, så din mands bevægelser ikke mærkes på "jeres" madras  

Vi har en sprit ny kontinental seng, så den fejler ikke noget. Som jeg skriver bevæger han dig bare som Elefant, selv jeg vågner af det nogen gange.

Han har aldrig sovet godt, lige fra han blev født. Det er dog blevet meget meget bedre 

Hvor gammel er han?

det er da et kæmpe problem at han vågner hver gang din kæreste vender sig, det er da synd at han så ikke kan komme på eget værelse og få en god nat søvn pga dine principper  børn er forskellige og ikke alle egner sig til samsovning, du er nødt til at se på hvad der er bedst for dit barn 

 

hvad gør du når han vågner efter 30 min om dagen? - det er helt normalt at de vågner efter 30 min da de skifter søvnfase, der er der hvor forældrene skal lære dem at falde i søvn igen og sove videre 

Han er 5 måneder. Ja det er et stort problem derfor laver jeg et indlæg herinde. Jeg er jo trods alt ikke født igår. Det er absolut ikke mit behov at sove med ham, ville da elske at kunne brede mig. Men jeg kender MIT barn. Fra han blev født havde han kolik og var vågen 15 timer af gangen, han sov ALDRIG. Ikke alle har nemme børn, det synes jeg måske du skal tage med i overvejelserne når du svare. Jeg synes du er enorm nedladende. Jeg gør LIGE PRÆCIS hvad jeg mener er bedst for MIT barn. Det er os spring osv der kan være mange grunde til de sover dårligt. Gået over på grød osv masser ting. Det behøver ikke være fordi jeg gennemtvinger mit behov for at sammensove  for enhver pris 

Jeg kæmper hver dag med at LÆRE ham at sove, men ikke alle børn kan lige nusses eller ammes også sover de videre. Han kan slet ikk falde i søvn selv og har aldrig kunne det. Jeg hader simpelthen de der kommentare, også skal forældrene lære dem det. No sh*t.. Det prøver jeg nemlig heller ikke hver eneste dag, men ved du hvad alle børn har ikke læst alle de fine artikler på nettet eller sundhedsplejerskens bøger. Desværre !!

Min sp anbefaler i øvrigt børn sover på forældrenes værelse til de er 3 år gamle. Hun synes det er godt jeg gider sove sammen med ham og få DET til st fungere frem for bare at rykke ham. Så er vi væk med problemet.

Jeg stopper debatten her. Jeg synes virkelig det er så grimt at folk har det behov for at kritisere, fordi folk gør noget anderledes. Jeg havde godt nok ikke regnet med at skulle forsvare mig selv, og beskyldes for at være egoistisk (ikke sagt med de ord) og belært som en skolepige, over et indlæg. Men det er jo ikke første gang, der er mange der sletter deres profiler fordi de føler det ubehageligt herinde. Simpelthen smagsløst at dey skal være en diskussion hvorvidt jeg tager mine eller min søns behov fordi jeg ønsker at være tæt på mig barn. Seriøst what.  Tak til dem der har kommet med søde brugbare svar. Det tager jeg til mig!

Og det er gået super godt i nat, han vågnede kun for mad. Så det var en rigtig god løsning for os  hav en dejlig søndag!

Han er 5 måneder. Ja det er et stort problem derfor laver jeg et indlæg herinde. Jeg er jo trods alt ikke født igår. Det er absolut ikke mit behov at sove med ham, ville da elske at kunne brede mig. Men jeg kender MIT barn. Fra han blev født havde han kolik og var vågen 15 timer af gangen, han sov ALDRIG. Ikke alle har nemme børn, det synes jeg måske du skal tage med i overvejelserne når du svare. Jeg synes du er enorm nedladende. Jeg gør LIGE PRÆCIS hvad jeg mener er bedst for MIT barn. Det er os spring osv der kan være mange grunde til de sover dårligt. Gået over på grød osv masser ting. Det behøver ikke være fordi jeg gennemtvinger mit behov for at sammensove  for enhver pris 

Jeg kæmper hver dag med at LÆRE ham at sove, men ikke alle børn kan lige nusses eller ammes også sover de videre. Han kan slet ikk falde i søvn selv og har aldrig kunne det. Jeg hader simpelthen de der kommentare, også skal forældrene lære dem det. No sh*t.. Det prøver jeg nemlig heller ikke hver eneste dag, men ved du hvad alle børn har ikke læst alle de fine artikler på nettet eller sundhedsplejerskens bøger. Desværre !!

Min sp anbefaler i øvrigt børn sover på forældrenes værelse til de er 3 år gamle. Hun synes det er godt jeg gider sove sammen med ham og få DET til st fungere frem for bare at rykke ham. Så er vi væk med problemet.

Men udfra det du skriver er det jo netop dit behov og ikke dit barns.

Du skriver dit barn vågner når far vender sig - det er det jeg forholder mig til, for ja du burde kende dit barn bedst, men jeg mener bare at hvis situationen er sådan, burde det ligge lige tll højre benet at han skulle på eget værelse  

Mine børn er kommet på eget værelse omkring 3 måneders alder, netop fordi de vågnede når vi gik i seng, en hel nattesøvn er nu engang det vigtigste og de har i øvrigt altid været helt trygge i deres seng, så intet kompromis der

Mine børn har ikke været i kategorien "nemt" barn og nej de er ikke ens, men udfordringerne er stort set de samme, bare forskelligt hvordan hvert barn tage tingene.

 Jeg kan i øvirgt ikke se at jeg er nedladende, du laver en debat og må forvente at få flere forskellige svar

Vil bare sige at vi lige idag har gjort det samme, og af samme grund  

Min baby er 3 mnd og har sovet i sin babynest i vores seng, lige op ad mig  men syns hun er begyndt at sove meget uroligt og gætter på det netop er fordi hun vågner af at kæresten og jeg bevæger os - og snorker

Er spændt på om det kommer til at fungere, håber meget at vi begge kan få sovet bedre  mit store barn på 5 sover i øvrigt osse i vores soveværelse 

Jeg synes nu, det lyder til, du har fundet en god løsning..

Og man kan jo altid revurdere, hvis det så ikke virker  

Soonmom skriver:

Men udfra det du skriver er det jo netop dit behov og ikke dit barns.

Du skriver dit barn vågner når far vender sig - det er det jeg forholder mig til, for ja du burde kende dit barn bedst, men jeg mener bare at hvis situationen er sådan, burde det ligge lige tll højre benet at han skulle på eget værelse  

Mine børn er kommet på eget værelse omkring 3 måneders alder, netop fordi de vågnede når vi gik i seng, en hel nattesøvn er nu engang det vigtigste og de har i øvrigt altid været helt trygge i deres seng, så intet kompromis der

Mine børn har ikke været i kategorien "nemt" barn og nej de er ikke ens, men udfordringerne er stort set de samme, bare forskelligt hvordan hvert barn tage tingene.

 Jeg kan i øvirgt ikke se at jeg er nedladende, du laver en debat og må forvente at få flere forskellige svar

Men du forholder dig jo ikke til den TS fortæller. Baby har indtil nu sover mellem mor og far, men er begyndt at vågne når far vender sig i sengen. Hvorfor skal det så være nødvendigt at flytte barnet helt væk fra soveværelset? Hvorfor er det ikke nok at flytte baby i egen seng i forældrenes soveværelse? - Jeg forstår godt at TS føler sig angrebet af dine svar. Du har straks konstateret at det er hendes eget behov at sove sammen med baby, og ikke babyens behov. Kan baby da ikke have behov for at sove tæt på mor og/eller far, selvom det ikke fungerer som nu? Jeg forstår virkelig ikke hvordan behovet bliver til at baby skal på eget værelse.

Har selv verdens nemmeste dreng på 5 måneder, men jeg kunne da aldrig drømme om at smide ham på eget værelse allerede. (Vi har så heller ikke muligheden). Han sover så fint i sin egen seng i samme rum som os.

Og nu skriver TS selv at det er gået rigtigt fint med baby i tremmesengen ved siden af hende, så de stadig kan nå hinanden. Hvorfor så blive ved med at påstå at hun er egoistisk for ikke at sende barnet på eget værelse? 

Og ja, samsovning øger risikoen for vuggedød, men baby i samme værelse som mor og far, mindsker risikoen. Der er forskel på samsovning og på at sove i samme rum.

Mange andre der nægter det med at have sengen ind smider jo bare faren ud af soveværelset, det er jo også en løsning. Ikke en løsning jeg forstår, men sådan er det for mange.