4 årige har overskæg hjælp

Tobabyer skriver:

Selvfølgelig har læger forskellige opfattelser, læger er jo trods alt også bare mennesker, en ting er hvad man synes, en anden ting er jo, rent lægefagligt, at kunne stå inde for at sætte en behandling igang af et sundt og raskt barn. 

Netop 

Tobabyer skriver:

Ja hvem har ret, hvis der ikke kan findes noget i diverse prøver osv, så kunne det sagtens være den første læge har ret, men du skriver jo de er enige om din søn, så man må da gå ud fra at alle relevante undersøgelser er foretaget. 

Absolut han er tjekket for alt

Og udvikler sig normalt 

Jan er præmatur og fik sonde et godt stykke tid og ammet i lang tid fordi han slet ikke var klar tl andet før han var 14-15 mdr 

De siger Det er normalt med præmature at de er sensitive i munden og så længe in kan Pt det han skal og Alle prøver e normale skal han bare have noget han vil spise Og så må grønsagerne komme senere.

Sorry for ot 

Carina:-) skriver:

Absolut han er tjekket for alt

Og udvikler sig normalt 

Jan er præmatur og fik sonde et godt stykke tid og ammet i lang tid fordi han slet ikke var klar tl andet før han var 14-15 mdr 

De siger Det er normalt med præmature at de er sensitive i munden og så længe in kan Pt det han skal og Alle prøver e normale skal han bare have noget han vil spise Og så må grønsagerne komme senere.

Sorry for ot 

Det lyder da som et fint råd, og måske noget sansemotorisk træning, han skal udfordres hvor han har det svært, dvs med forskellige konsistenser og smage. Det har ikke noget med kostråd at gøre, men er en slags behandling. 

Tobabyer skriver:

Det lyder da som et fint råd, og måske noget sansemotorisk træning, han skal udfordres hvor han har det svært, dvs med forskellige konsistenser og smage. Det har ikke noget med kostråd at gøre, men er en slags behandling. 

Han går også hos ergoterapeut på sygehuset 

Fik nogle gode råd ang konsistens og med st vende skeen så den ikke rører ganen 

Selv om jeg har født 8 børn er det en hel anden verden med et barn der som 2 årig stadig er påvirket af tidlig fødsel .

Jeg har ingen anelse, om det gør ondt eller ej eller om det er skadeligt, men hvad med permanent hårfjerning med laser?

Personligt synes jeg, at lige præcis skægvækst i ansigtet er grund nok til, at jeg ville hjælpe min datter af med det, hvis det var et problem for hende. Hvornår jeg ville hjælpe, afhang af barnets modenhed og problemets størrelse.

Jeg synes på ingen måde du skal begynde at ændre på din datters udseende. 

Arbejd i stedet med at få hende til at forstå at mennesker er forskellige. Tykke/tynde, lyse/mørke, med hår/uden hår. 

Og så skal den fætter stoppe med at drille. Og hvis ikke må de jo have en pause fra hinanden. 

Jeg er selv mobbeoffer. Og mine mobbere mobbede med mit udseende, mit tøj.... men jeg lavede ALDRIG om på mig selv. For hvis jeg havde ændret mit udseende, ville de bare finde noget nyt! Lær din pige at være tro mod sig selv. Hun er smuk som hun er. Og hun skal ikke ændre sig FOR NOGEN! 

At fjerne hår på en 4-årig (eller på et barn i det hele taget) lyder ret bizart i mine ører. Selvfølgelig kan man diskutere, om det er værd at risikere, at hun bliver mobbet med det, men på den anden side er det bare heller ikke i orden at lave om på hende, fordi andre mennesker tilsyneladende har et problem med, hvordan hun ser ud. Jeg bliver helt ked af det ved tanken om, at det er potentielle mobbere, der får lov til at definere hendes udseende. Det er jo vigtigt, at børn lærer, at vi ser forskellige ud, og at det er helt okay. Og hvis der så er nogen, der mobber, så er det jo dem, der skal reguleres på - ikke ofrene.

Desuden er det jo sådan med os mennesker, at vi har langt nemmere ved at opbygge mangfoldighed og tolerance over for forskelligheder, hvis vi bliver eksponeret for diversitet. Så det er bare rigtig vigtigt, at der er nogen, der tør at gå i spidsen og sige "ja, jeg er anderledes, og det er okay!". Synes, I skal se tingene an og lade hende være den uspolerede 4-årige, hun er. Det er alt for tidligt, at hun skal gøres opmærksom på et problem, som jo egentlig slet ikke behøver være et problem, men som kun bliver det pga andre folks snæversynethed.

frkchili skriver:

At fjerne hår på en 4-årig (eller på et barn i det hele taget) lyder ret bizart i mine ører. Selvfølgelig kan man diskutere, om det er værd at risikere, at hun bliver mobbet med det, men på den anden side er det bare heller ikke i orden at lave om på hende, fordi andre mennesker tilsyneladende har et problem med, hvordan hun ser ud. Jeg bliver helt ked af det ved tanken om, at det er potentielle mobbere, der får lov til at definere hendes udseende. Det er jo vigtigt, at børn lærer, at vi ser forskellige ud, og at det er helt okay. Og hvis der så er nogen, der mobber, så er det jo dem, der skal reguleres på - ikke ofrene.

Desuden er det jo sådan med os mennesker, at vi har langt nemmere ved at opbygge mangfoldighed og tolerance over for forskelligheder, hvis vi bliver eksponeret for diversitet. Så det er bare rigtig vigtigt, at der er nogen, der tør at gå i spidsen og sige "ja, jeg er anderledes, og det er okay!". Synes, I skal se tingene an og lade hende være den uspolerede 4-årige, hun er. Det er alt for tidligt, at hun skal gøres opmærksom på et problem, som jo egentlig slet ikke behøver være et problem, men som kun bliver det pga andre folks snæversynethed.

Jeg er helt enig.

Som mand med lidt erfaring mht. at fjerne hår, så vil det kun blive værre med tiden, hvis det opfører sig på samme måde som hos mænd. Sålænge der er hår er alt blødt og fint, men fjerner du håret, så kommer der bare endnu mere hårdt hår ud næste gang indtil det minder om en neglebørste i overfladen og dét er ikke hvad en 4-årig har brug for ! Men der findes noget creme som man kan smøre på, men det er med hormoner i, så det vil jeg ikke anbefale til børn, men noget hun kan bruge når hun bliver voksen.

Stød din datter i at hun er okay som hun ser ud, for det er hun ! Lær hen hende at sige "pyt" og gå videre. 4-årige har andre vigtige ting også at lære, så redskaber kan de ikke få for mange af, sålænge de passer til alderen

Først for mig er der stor forskel på om din datter bliver drillet af sin fætter eller din datter bliver driller generelt. 

Hvis det kun er fætteren, så tænker jeg du må ruste hende og forklare hende, det er ham der er forkert på den. Og ja så må du også som voksen vise med dine handlinger, at han er forkert på den fx sige: det var da noget dumt noget at sige.

Hvis det er mange flere fx i børnehaven, ærligt så ville jeg overveje et skift - for man bliver ikke mobbet fordi man har overskæg som pige, man bliver mobbet fordi der er en mobbekultur. Og du kan fjerne overskægget og enten vil de finde noget andet t pege ud, eller de vil finde en anden at pege ud. Før skiftet skal du selvsagt tale med børnehaven, for kan være de har nogle redskaber tl at ændre en mobbekultur. 

Overskægget er og bliver bare en ting som de har fundet - er hun et sted hvor mobbe kulturen ikke er bærende, så ville overskægget bare være en ting som hun havde. Vi som voksne har en tendens til at sige, at vi skal ruste vores børn og give dem selvværd (og selvsagt skal vi det), men vores ypperste opgave er at være forbilleder imod en mobbekultur, og især de professionelle skal reagere på en mobbekultur. Det er børnene der mobber, men det er de voksne der er medskabere af kulturen. 

Så nej jeg ville ikke fjerne overskægget, men fjerne hende fra det sted der mobber. Ja måske betyder overskægget hun ikke bliver mobbet mere, men hun er stadig en del af et sted hvor mobning foregår - mobning foregår ikke fordi børn er dumme, fordi nogle har overskæg, men fordi kulturen er bærer af mobning, og en kultur der er bærer af mobning er en kultur der er farvet af usikkerhed, frygt og værdiskred.

Jeg kan sagtens forstå de der er blevet mobbet tænker: hvorfor fik jeg ikke bare lov at blive normal. Men spørgsmålet er om det normale tøj, uden overskæg, uden briller, uden rødt hår, uden de grimme sko, uden en fattig mor, uden en bror der var mærkelig osv. Havde hjulpet eller om der bare var fundet noget andet, eller om de så som normale var blevet en del af mobbegruppen og haft det svært ved det med en konstant usikkerhed på om de blev det næste offer. At fjerne overskægget, at købe sig fattig i det normale tøj er symptom behandling på et problem der er mere grundlæggende nemlig kulturen i det sociale fællesskab.

Først for mig er der stor forskel på om din datter bliver drillet af sin fætter eller din datter bliver driller generelt. 

Hvis det kun er fætteren, så tænker jeg du må ruste hende og forklare hende, det er ham der er forkert på den. Og ja så må du også som voksen vise med dine handlinger, at han er forkert på den fx sige: det var da noget dumt noget at sige.

Hvis det er mange flere fx i børnehaven, ærligt så ville jeg overveje et skift - for man bliver ikke mobbet fordi man har overskæg som pige, man bliver mobbet fordi der er en mobbekultur. Og du kan fjerne overskægget og enten vil de finde noget andet t pege ud, eller de vil finde en anden at pege ud. Før skiftet skal du selvsagt tale med børnehaven, for kan være de har nogle redskaber tl at ændre en mobbekultur. 

Overskægget er og bliver bare en ting som de har fundet - er hun et sted hvor mobbe kulturen ikke er bærende, så ville overskægget bare være en ting som hun havde. Vi som voksne har en tendens til at sige, at vi skal ruste vores børn og give dem selvværd (og selvsagt skal vi det), men vores ypperste opgave er at være forbilleder imod en mobbekultur, og især de professionelle skal reagere på en mobbekultur. Det er børnene der mobber, men det er de voksne der er medskabere af kulturen. 

Så nej jeg ville ikke fjerne overskægget, men fjerne hende fra det sted der mobber. Ja måske betyder overskægget hun ikke bliver mobbet mere, men hun er stadig en del af et sted hvor mobning foregår - mobning foregår ikke fordi børn er dumme, fordi nogle har overskæg, men fordi kulturen er bærer af mobning, og en kultur der er bærer af mobning er en kultur der er farvet af usikkerhed, frygt og værdiskred.

Jeg kan sagtens forstå de der er blevet mobbet tænker: hvorfor fik jeg ikke bare lov at blive normal. Men spørgsmålet er om det normale tøj, uden overskæg, uden briller, uden rødt hår, uden de grimme sko, uden en fattig mor, uden en bror der var mærkelig osv. Havde hjulpet eller om der bare var fundet noget andet, eller om de så som normale var blevet en del af mobbegruppen og haft det svært ved det med en konstant usikkerhed på om de blev det næste offer. At fjerne overskægget, at købe sig fattig i det normale tøj er symptom behandling på et problem der er mere grundlæggende nemlig kulturen i det sociale fællesskab.

Jeg er lige lidt i tvivl med det du skriver:

"Det er børnene der mobber, men det er de voksne der er medskabere af kulturen."

Hvad mener du med at de voksne er medskabere af kulturen, hvis det er børnene som i første omgang har skabt den ?