Kunne i finde på? Eller har gjort?

Anonym skriver:

nej det ville jeg ikke. 

det er ens eget ansvar at brødføde de børn man sætter i verdenen og jeg syntes det er så skævt at få børn når man ikke engang kan forsøge sig selv. 

job først, så barn og jeg indrømmer gerne at jeg ser skævt til folk der planlægger barn mens de står uden job, det vidner om nogle rigtig dårlige værdier i min verden, værdier der under ingen omstændigheder skal gives videre til børn.  

Hmm jeg kunne ikke selv gøre det, som jeg har skrevet længere oppe. Men synes du ikke der er forskel på, hvorfor man ikke har job? I mange tilfælde kan det jo f.eks. være en fordel at få børn under uddannelse, hvor tiden er mere fleksible - altså forudsat man er moden og i stabilt parforhold. 

Hmm jeg kunne ikke selv gøre det, som jeg har skrevet længere oppe. Men synes du ikke der er forskel på, hvorfor man ikke har job? I mange tilfælde kan det jo f.eks. være en fordel at få børn under uddannelse, hvor tiden er mere fleksible - altså forudsat man er moden og i stabilt parforhold. 

 

Jeg regner slet ikke studerende som arbejdsløse

men udover det ser jeg ingen forskel i hvorfor man er arbejdsløs 

Jeg står faktisk i samme situation nu og har stillet mig selv samme spørgsmål.

Jeg har altid sagt at jeg selvfølgelig ville være i arbejde. Jeg kunne heller ikke drømme om at blive ansat og så blive gravid med det samme, simpelthen fordi jeg synes det giver et dårligt signal. Jeg ville føle jeg snød min nye arbejdsgiver.

Nu tænker jeg anderledes. Vores nr. 1 er en smutter fra en gangs uforsigtighed. Jeg havde arbejde på det tidspunkt. Da så min barsel sluttede og jeg startede nyt arbejde, var vi faktisk klar til nr. 2. Jeg følte dog ikke jeg kunne tillade mig det. Derfor ville jeg vente i hvert fald et år og komme ordentlig på plads på job osv.

Da jeg havde været ansat et år, sker der en hel masse ting i den virksomhed jeg var, som gør at jeg pludselig stod uden arbejde. 

Skal jeg så vente til det næste job? Det vil mit planlægningsgen jo helst, men i og med jeg er en erfaring rigere ifm. det job jeg er stoppet hos, er vi blevet enige om ikke at tage højde for det. Vi er i midten af 30'erne og har nu forsøgt nogle måneder. Nummer 2 er åbenbart ikke så nem at lave som vores første. Så vi herhjemme har i hvert fald skiftet holdning efter vi opdagede at vi kan planlægge nok så meget efter det rette tidspunkt med job osv., men man er aldrig sikker.

Nomnom skriver:

Jeg står faktisk i samme situation nu og har stillet mig selv samme spørgsmål.

Jeg har altid sagt at jeg selvfølgelig ville være i arbejde. Jeg kunne heller ikke drømme om at blive ansat og så blive gravid med det samme, simpelthen fordi jeg synes det giver et dårligt signal. Jeg ville føle jeg snød min nye arbejdsgiver.

 

Nu tænker jeg anderledes. Vores nr. 1 er en smutter fra en gangs uforsigtighed. Jeg havde arbejde på det tidspunkt. Da så min barsel sluttede og jeg startede nyt arbejde, var vi faktisk klar til nr. 2. Jeg følte dog ikke jeg kunne tillade mig det. Derfor ville jeg vente i hvert fald et år og komme ordentlig på plads på job osv.

 

Da jeg havde været ansat et år, sker der en hel masse ting i den virksomhed jeg var, som gør at jeg pludselig stod uden arbejde. 

Skal jeg så vente til det næste job? Det vil mit planlægningsgen jo helst, men i og med jeg er en erfaring rigere ifm. det job jeg er stoppet hos, er vi blevet enige om ikke at tage højde for det. Vi er i midten af 30'erne og har nu forsøgt nogle måneder. Nummer 2 er åbenbart ikke så nem at lave som vores første. Så vi herhjemme har i hvert fald skiftet holdning efter vi opdagede at vi kan planlægge nok så meget efter det rette tidspunkt med job osv., men man er aldrig sikker.

 

Det med at man aldrig ved hvor længe det tager at lave baby er også det der bekymre mig! 

Vi bliver jo ikke ligefrem yngre! 

Vi har to dejlige børn på 7 og 5,6 år og hvis vi ventet meget længere ender der med at være mange år imellem dem og baby og det synes jeg også vil være træls 

frkchili skriver:

Jeg er planlagt gravid (12 uger) og har termin 3 måneder efter jeg afslutter min bacheloruddannelse. Det er ikke helt samme situation som at have gået ledig i et år, men jeg er godt klar over, at jeg stiller mig selv i en potentielt uhensigtsmæssig position ved at gå på barsel umiddelbart efter endt uddannelse. 

Tror bare du skal huske på, at selvom du har gået ledig i noget tid, så kan du jo sagtens nå at finde noget i løbet af din graviditet. Og hvis ikke, så kan du stadig holde dig aktiv under barslen med eksempelvis aftenkurser eller forskellige aktiviteter inden for dit fag. Uanset hvad, så giver den tid du går hjemme med baby dig jo også nogle kompetencer, som du kan tage med dig ud i arbejdslivet - specielt hvis det er første barn.

For mit vedkommende kom jeg bare frem til, at ønsket om et barn var større end frygten for hvad det vil gøre ved min karriere. Men uanset hvad, så kan vi jo ikke planlægge fremtiden. At du finder job inden du får barn er ikke en sikring af din karriere, ligesom du heller ikke er dømt til evig ledighed ved at få barn før job. Det er som det er, og det bliver som det bliver. Og med de ord vil jeg råde dig til at følge dit hjerte 

Det er ikke vores første barn.. Vi har to dejlige børn på 7 og 5,6 år og hvis vi ventet meget længere ender der med at være mange år imellem dem og baby og det synes jeg også vil være træls

At læse din besked gjorde mig en smule mere rolig og tættere på at beslutte mig.. 

Frygten er også lidt at når vi så endelig går i gang at det vil tage lang tid for os at få de gyldne to streger!  Det er nok bare meget frygten for hvad andre vil sige der holder mig meget tilbage! 

Carina:-) skriver:

Nej det kunne jeg ikke finde på.

Men jeg sætter også selvforsørgelse meget højt.

Og jo længere man er ledig jo længere nede ender man i bunken af ansøgninger .

Så her ville jeg søge alt komme i job og så tage baby senere.

Ledigheden er lav pt så det burde kunne lade sig gøre at finde job hurtigt.

For mit vedkommende er det ikke nemt at få job da der er en del skånehensyn der skal tages højde for og det skræmmer arbejdspladserne.. 

Jeg så også aller helst at jeg havde job, men føler bare heller ikke jeg kan blive ved med at vente da chancerne for at blive gravid bliver mindre og der kommer mange år mellem baby og mine to andre børn.. 

men tak for din mening 

Anonym skriver:

Jeg blev gravid i min læretid, og var derfor ledig efter endt barsel. Der dukkede ikke noget job op inden vi atter ville have et Barn.  barsel nr 2 sluttede og jeg nåede at være arbejdsløs i Ca 3 dage inden jeg startede på arbejde.

Der er 2.4 år mellem vores børn, og har været på samme arbejdsplads siden ��

Fik i nogen dumme kommentare fra omverdnen?  Og hvordan var din samvittighed da i valgte at blive gravid anden gang? 

Anonym skriver:

Jeg havde været ledig i lidt over 1 år inden jeg gik på barsel. Den var planlagt i den forstand at vi havde prøvet at blive gravide i over 2 år. Og blev gravid efter jeg havde været ledig i ca. 5 måneder. 

Nu har jeg så været tilbage på barsel og stadig ledig i 6 måneder ( min søn er 1,5 år) og har lige opdaget jeg er blevet naturligt gravid ( hvilket jeg havde fået afvide jeg ikke kunne)  en mega uheldig situation men det barn er et mirakel så den må jeg tage senere.

Det meste af min omverden har reageret positivt netop fordi de kender vores kamp med nr 1. 

 

Dog er der enkelte der mener jeg skylder samfundet at få en abort. Men det gør jeg bare ikke, men ville aldrig være blevet planlagt gravid i min situation. 

Tillykke med dit lille mirakel! 

Jeg synes virkelig det er svært om man skal følge sit hjerte eller fornuften!! 

*Toffee* skriver:

Ja det kunne jeg og forsøgte jeg, men kun på grund mine livsomstændigheder. Heldigvis nåede jeg at få job først og det er desværre ikke lykkedes endnu at få en baby. 

 

Jeg er 36 år og flyttede i sommeren 16 fra den ene landsdel til den anden, for at flytte sammen med min kæreste. Jeg havde et fint job, men kunne selvsagt ikke have en transport tid på 7 timer hver vej. Efter forgæves at have været til flere samtaler, valgte jeg til sidst at flytte. Det betød jo så at jeg var ledig. Jeg havde forskellige vikariater, men var ikke fastansat, da vi besluttede at forsøge. Ydermere var jeg relativ sikker på at jeg havde svært ved at blive gravid. 

Jeg ville normalt have foretrukket og anbefale at jobbet kommer først, men med min alder, nåede jeg et punkt hvor jeg ikke turde vente længere. 

Håber det snart lykkedes jer at blive gravid! 

Jeg så også allerhelst at jeg havde job først men synes også bare det skræmmer mig at vente for meget når jeg høre om hvor længe mange kæmper for at blive gravide! 

Imaong skriver:

Jep vi prøvede at lave baby i hele min uddannelse tid læste til pædagog og halvdelen af klassen blev gravide så ret nemt med baby og det studie. Men ak det skete intet og vi skulle i behandling icsi. Så da jeg blev færdig udlært på dagpenge ville vi ikk vente på jobbet i vore situation heldigvis blev jeg gravid i første forsøg en måned efter endt uddannelse og da hun var et år brugte vi det eneste æg vi havde på frys da vi ikk turde vente og lillesøster kom der er 22 måneder i mellem dem og ja går næsten hjemme i 4 år men for os betød børnene bare mest da vi ikk kan selv :-) 

Forstår godt at i valgte som i gjorde!  

Hvad sagde din omverden? Og var det nemt at få job bagefter med så mange år hjemme?