Mor og meget mere skriver:
Nu var det netop pension og ikke fleksjob, du skrev, at mange vægrede sig ved at søge. Og min påstand er fortsat, at for at få FP er man oftest så syg, at der ikke er noget at rafle om.
Du virker meget personligt berørt af dette emne og som om, du ikke kan rumme, at en tidligere meget syg person for sig selv og i et lukket forum er kommet med en tanke/bemærkning, der udelukkende har tjent det formål at bygge hendes eget selvværd op. Hvis en voldsramt kvinde fortæller sig selv, at hun er for værdifuld/klog/stærk til at blive i forholdet og på den måde sætter sig selv op til at bryde ud, betyder det da heller ikke, at hun mener, andre i sådanne forhold er værdiløse, dumme eller svage.
Mht. fleksjob er det det sandsynligste næste trin i min arbejdssituation, hvis min sclerose udvikler sig. Jeg kender netop fra mit “sygdomsnetværk” rigtigt mange på FP eller i fleksjob og har i sagens natur al respekt og forståelse i verden for dem. Men det ændrer da ikke på, at jeg ville være morderligt ked af at havne dér - jeg elsker, elsker mit job og får blandt meget andet det udbytte af det, at jeg får brugt og udfordret mit hoved på en måde, jeg ikke ville opleve med langt færre timer og mindre ansvar.
Så jeg ville da uden tvivl opleve en sorg og et savn ved at nå til dét stadie - det gør mange vel - og skulle jeg kæmpe en kamp med mig selv i sådan en proces, ville en del af min argumentation imod et fleksjob overfor mig selv givetvis lyde, at jeg ville savne intellektuel udfordring på samme niveau som tidligere. På forenklet dansk: “Det er jeg sgu for klog til at give afkald på”.
Ville jeg formulere det over for andre på fleksjob? Selvfølgelig ikke. Det er jo MIN private motivation, det omhandler.
Hvad i alverden er det, der får dig til at tro, at man ikke kan få intellektuelle udfordringer i et fleksjob ? Det er endnu en fordom. Og en ganske sørgelig indstilling, at "det er jeg da for klog til". Hvorfor skulle du ikke kunne få intellektuelle udfordringer i et nyt job ?
Du tror ikke, at en fleksjobber kan være tovholder på et projekt ? Du tror ikke, at en fleksjobber kan have et job, der rummer udfordringer ?
Der sidder faktisk et godt hoved på mig. Det var da ikke kun fordommene, jeg var ked af, jeg var også rigtig ked af, at jeg måtte give afkald mit dejlige job. Og hvis du selv ville være ked af at havne der - så kan du ikke forstå, at jeg var det ?
Men jeg kan da sagtens få udfordringer i mit nuværende job, som er inden for mit eget fag. Så nej - i dag er jeg ikke ked af at være fleksjobber, men jeg er uendelig træt af fordommene. Og derfor vil jeg altid være en, der "råber op", når det kommer til disse fordomme - det er den eneste måde at komme dem til livs på.
Og ja - når man når til førtidspensionen, så er der ikke andre muligheder - og så tror du ikke, folk er kede af, at det er kommet dertil ?
Fleksjob og fp er altså i familie med hinanden.
Hvad enten du vil være ved det eller ej, så er da stadig fordomme i samfundet om, at førtidspensionister bare ikke gider. For "hun kan åbenbart ikke klare et job, men hun kan godt gå til korsang (eller hvad det nu er), og hun kan åbenbart godt klare at bage småkager"
Førtidspension har netop været en meget stor del af debatten i kommunalvalget. Der var faktisk en sag med en kvinde fra nabokommunen, der fik afslag på fp, og der var et billede af hendes ryg på nogle af valgplakaterne. Og hendes sag var en stor del af, at deres borgmester ikke blev genvalgt.
Jeg har været i fleksjob-netværk i mange år. Jeg kender mange fp.
Der er flere fleksjobbere på mit job. Bl.a. en, der har sclerose og en, der sidder i kørestol. Og det kan godt være, du ikke tror det - men folk har sværere ved at forholde sig til en fleksjobber, der er tildelt fleksjob p.gr.a. psykisk sygdom end p.gr.a. fysisk.
Der er inden for mit fag lavet undersøgelser af, hvordan folk ville forholde sig til en kollega, som havde/havde haft en psykisk sygdom. Og folk var meget mere "bange" for at få en kollega med psykiske problemer i bagagen end med fysiske.