Kan jeg være så egoistisk og få et barn, når jeg er skizofren?
Jeg har det godt nu og jeg er medicin fri og har aldrig været gladere. Jeg bor sammen min kæreste som jeg har været sammen med i lidt over 2 år og vi har det helt igennem fantastisk sammen.
Nu er sagen den at jeg gik over tid med min menstruation og jeg troede at jeg var gravid (hvilket jeg ikke var da jeg tog en test og den viste negativ), hvilket fik en masse følelser frem i mig, for det har altid været min drøm at være mor, men den drøm gik lidt i dvale i den tid jeg var i behandling for skizofreni.
Jeg fik for nogle år siden diagnosen paranoid skizofreni og fik derfor en hulens masse medicin som gjorde at jeg tog 50 kg på og gjorde mig til en zombie som ikke kunne drømme eller for den sags skyld tænke klart.. så derfor tog jeg den beslutning at jeg ville være medicin fri inden 2017 var ovre og det er jeg så blevet og jeg har det så meget bedre og jeg har ingen symptomer mere. Jeg føler mig så glad.
Jeg har snakket med min kæreste om det og han vil også gerne have et barn, dog vil han vente til han er færdig med hans uddannelse, hvilket er fornuftigt nok, men vi er begge 25 år så jeg syntes heller ikke vi kan vente alt for lang tid med at få et barn.
Er der andre der har skizofreni som er blevet forældre?
Hvordan så andre på det? fx kommunen? Jeres familie? etc.
Hvor lang tid syntes I man skal være medicinfri og stabil før man forsøger at blive gravid?
Anmeld
Citér