Kan man som skizofren tillade sig at få børn?

Kan jeg være så egoistisk og få et barn, når jeg er skizofren? 
Jeg har det godt nu og jeg er medicin fri og har aldrig været gladere. Jeg bor sammen min kæreste som jeg har været sammen med i lidt over 2 år og vi har det helt igennem fantastisk sammen.

Nu er sagen den at jeg gik over tid med min menstruation og jeg troede at jeg var gravid (hvilket jeg ikke var da jeg tog en test og den viste negativ), hvilket fik en masse følelser frem i mig, for det har altid været min drøm at være mor, men den drøm gik lidt i dvale i den tid jeg var i behandling for skizofreni.

Jeg fik for nogle år siden diagnosen paranoid skizofreni og fik derfor en hulens masse medicin som gjorde at jeg tog 50 kg på og gjorde mig til en zombie som ikke kunne drømme eller for den sags skyld tænke klart.. så derfor tog jeg den beslutning at jeg ville være medicin fri inden 2017 var ovre og det er jeg så blevet og jeg har det så meget bedre og jeg har ingen symptomer mere. Jeg føler mig så glad.

Jeg har snakket med min kæreste om det og han vil også gerne have et barn, dog vil han vente til han er færdig med hans uddannelse, hvilket er fornuftigt nok, men vi er begge 25 år så jeg syntes heller ikke vi kan vente alt for lang tid med at få et barn.

Er der andre der har skizofreni som er blevet forældre?
Hvordan så andre på det? fx kommunen? Jeres familie? etc.
Hvor lang tid syntes I man skal være medicinfri og stabil før man forsøger at blive gravid?

Nu kender jeg intet til sygdommen, men hvad tænker du skulle forhindre dig? 

Fungrer du normalt? (Undskyld hvis det lyder forkert) 

Kan du varetage et alm arbejde? 

Kan du passe på et barn og give det hvad det har brug for? 

Jeg synes, du skal tage en snak med din psykiater og høre, hvad han/hun tænker om en evt. graviditet.

Kimiko skriver:

Kan jeg være så egoistisk og få et barn, når jeg er skizofren? 
Jeg har det godt nu og jeg er medicin fri og har aldrig været gladere. Jeg bor sammen min kæreste som jeg har været sammen med i lidt over 2 år og vi har det helt igennem fantastisk sammen.

Nu er sagen den at jeg gik over tid med min menstruation og jeg troede at jeg var gravid (hvilket jeg ikke var da jeg tog en test og den viste negativ), hvilket fik en masse følelser frem i mig, for det har altid været min drøm at være mor, men den drøm gik lidt i dvale i den tid jeg var i behandling for skizofreni.

Jeg fik for nogle år siden diagnosen paranoid skizofreni og fik derfor en hulens masse medicin som gjorde at jeg tog 50 kg på og gjorde mig til en zombie som ikke kunne drømme eller for den sags skyld tænke klart.. så derfor tog jeg den beslutning at jeg ville være medicin fri inden 2017 var ovre og det er jeg så blevet og jeg har det så meget bedre og jeg har ingen symptomer mere. Jeg føler mig så glad.

Jeg har snakket med min kæreste om det og han vil også gerne have et barn, dog vil han vente til han er færdig med hans uddannelse, hvilket er fornuftigt nok, men vi er begge 25 år så jeg syntes heller ikke vi kan vente alt for lang tid med at få et barn.

Er der andre der har skizofreni som er blevet forældre?
Hvordan så andre på det? fx kommunen? Jeres familie? etc.
Hvor lang tid syntes I man skal være medicinfri og stabil før man forsøger at blive gravid?

Jeg var sammen med en destruktiv/paranoid skitzofren engang. Vi var kærester i næsten 3 år. Han ville sagtens kunne have fået barn. Han tog kun din medicin i de “slemme” perioder hvis man kan sige det sådan. Men var ikke på medicin til hverdag. 

Idag er han førtidspensionist grunder sygdommen. Men er overbevist om at han stadig kunne varetage opgaven som forælder. 

Det lyder som om, at du selv har trappet ud af medicinen? Eller var det i samråd med din psykiater?

Jeg ville nok mene, at du skulle være uden medicin i 1-2 år, før I gik i gang med børn.

Hvad siger din psykiater?

Abracadabra skriver:

Det lyder som om, at du selv har trappet ud af medicinen? Eller var det i samråd med din psykiater?

Jeg ville nok mene, at du skulle være uden medicin i 1-2 år, før I gik i gang med børn.

Hvad siger din psykiater?

Jeg har trappet ud af min medicin i samråd med psykiatrien

jeg har faktisk haft det så godt så længe at jeg er blevet afsluttet ved psykiatrien.

Kimiko skriver:

Jeg har trappet ud af min medicin i samråd med psykiatrien

jeg har faktisk haft det så godt så længe at jeg er blevet afsluttet ved psykiatrien.

Hvor længe er det siden, du er blevet afsluttet ?

Jeg er enig med Abracadabra (som er læge) i, at du som det absolutte minimum skal være medicinfri i et år. 

Kan godt forstå, at du er skruk, men 25 år er ingen alder (nævner det kun, fordi du skriver, at I ikke kan "vente så længe" da I så vil være 25 år - men hvad alderen angår, kan I sagtens vente længere).

Tommelise skriver:

Hvor længe er det siden, du er blevet afsluttet ?

Jeg er enig med Abracadabra (som er læge) i, at du som det absolutte minimum skal være medicinfri i et år. 

Kan godt forstå, at du er skruk, men 25 år er ingen alder (nævner det kun, fordi du skriver, at I ikke kan "vente så længe" da I så vil være 25 år - men hvad alderen angår, kan I sagtens vente længere).

 

Jeg havde også tænkt at vente minimum 2 år, til efter min kærestes nuværende uddannelse
Jeg vil bare gerne have et barn inden 35, men jo jeg bliver da ofte lidt skruk, men i sidste ende tror jeg det er bedre at vente til jeg er helt stabil både psykisk, fysisk og økonomisk

Jeg blev afsluttet i psykiatrien for 2 måneder siden. 

Kimiko skriver:

Jeg havde også tænkt at vente minimum 2 år, til efter min kærestes nuværende uddannelse
Jeg vil bare gerne have et barn inden 35, men jo jeg bliver da ofte lidt skruk, men i sidste ende tror jeg det er bedre at vente til jeg er helt stabil både psykisk, fysisk og økonomisk

Jeg blev afsluttet i psykiatrien for 2 måneder siden. 

Der er heldigvis 10 år, til du er 35 år så længe behøver du forhåbentlig ikke at vente.

Men det lyder rigtig fornuftigt at vente, til du er stabil.

2 måneder er meget kort tid. Er du først blevet skruk inden for de seneste måneder, eller talte I nogensinde om det med at få et barn ?

Kimiko skriver:

Kan jeg være så egoistisk og få et barn, når jeg er skizofren? 
Jeg har det godt nu og jeg er medicin fri og har aldrig været gladere. Jeg bor sammen min kæreste som jeg har været sammen med i lidt over 2 år og vi har det helt igennem fantastisk sammen.

Nu er sagen den at jeg gik over tid med min menstruation og jeg troede at jeg var gravid (hvilket jeg ikke var da jeg tog en test og den viste negativ), hvilket fik en masse følelser frem i mig, for det har altid været min drøm at være mor, men den drøm gik lidt i dvale i den tid jeg var i behandling for skizofreni.

Jeg fik for nogle år siden diagnosen paranoid skizofreni og fik derfor en hulens masse medicin som gjorde at jeg tog 50 kg på og gjorde mig til en zombie som ikke kunne drømme eller for den sags skyld tænke klart.. så derfor tog jeg den beslutning at jeg ville være medicin fri inden 2017 var ovre og det er jeg så blevet og jeg har det så meget bedre og jeg har ingen symptomer mere. Jeg føler mig så glad.

Jeg har snakket med min kæreste om det og han vil også gerne have et barn, dog vil han vente til han er færdig med hans uddannelse, hvilket er fornuftigt nok, men vi er begge 25 år så jeg syntes heller ikke vi kan vente alt for lang tid med at få et barn.

Er der andre der har skizofreni som er blevet forældre?
Hvordan så andre på det? fx kommunen? Jeres familie? etc.
Hvor lang tid syntes I man skal være medicinfri og stabil før man forsøger at blive gravid?

Jeg havde diagnosen paranoid skizofreni, da jeg blev mor første gang, jeg fik medicin og var meget ofte indlagt pga sygdommen, kort efter jeg fandt ud af jeg var gravid, forsvandt mine symptomer og efter jeg havde fået min datter, begyndte jeg at trappe ud af medicinen, jeg har nu været medicinfri i 4 år og har ikke haft kontakt til psykiatrien siden jeg blev medicinfri, jeg er gået fra at være førtidspensionist til at have fuldtidsarbejde, så for mig var det at få et barn det bedste der kunne ske 

Jeg havde det første år kontakt til familieafdelingen, jeg var rigtig glad for den hjælp og støtte jeg fik fra dem, det behøver ikke at være negativt at være i kontakt med kommunen 

Jeg har siden fået endnu et barn, lavet i fertilitetsbehandling og vi er lige startet i behandling igen for at få nr 3