Nu er skizofreni en af de mest tabu-belagte og fordoms-ramte psykiske sygdomme overhovedet, så det glæder mig virkelig, at der ikke er nogen herinde, som har skrevet, noget ala "Når du tror du er rask, er der virkelig grund til bekymring".
1/3 af alle med en skizofreni-diagnose bliver raske. 1/3 kommer til at klare sig rigtig godt men skal have støtte, og det er så promillen i den sidste 1/3 man hører skrækhistorier om.
Selvfølgelig kan du tillade dig at blive mor! Og hvor er det dejligt, at du er ude af medicinen og har det godt. Jeg husker selv, da jeg efter 5-6 år på medicin endelig kom ud af det - jeg fik mit liv tilbage fra den ene dag til den anden. Medicinen var virkelig ikke god for mig. Og ja, jeg havde en skizofreni diagnose for 9 år siden. I dag er jeg rask og har været uden medicin/behandling i 9 år - og jeg skal have tvillinger til marts. Jeg tænker slet ikke min tidligere sygdom ind i det her, for det er så længe siden, jeg lærte at tackle symptomerne dengang, og jeg har siden været max presset med arbejde, 4 aborter (hvorad den sidste især var meget meget voldsom) og fertilitetsbehandling. Hvis jeg stadig var syg, ville det være slået ud i den proces.
Jeg synes, det er en rigtig god overvejelse at vente og få testet din stresstærskel - kan du håndtere stress, kan du tackle svære perioder, og hvordan reagerer du i forskellige situationer? Hvis du kan tackle nogle af livets hårde udfordringer uden tilbagefald, hvis du i en længere periode kan leve under "almindelige vilkår" (arbejde/uddannelse/etc), så kan jeg slet ikke se, hvorfor en diagnose, du er kommet dig over, skulle hindre dig i at blive mor.
Jeg ville nu bruge noget tid på at lære den raske person at kende, inden du får en ekstra titel 
Anmeld
Citér