Tommelise skriver:
Du behøver altså ikke at belære mig om, hvor svært det er at få førtidspension. Det ved jeg alt om. Det er ikke kun i København, det er sådan.
Jeg har selv været gennem møllen og er fleksjobber i dag.
Jeg kan godt love dig for, at det var svært at acceptere, at det var sådan, det måtte være.
Hvis du vidste, hvor mange fordomme der er. Fleksjobbere er bare "sådan nogle, der kun gider arbejde på halv tid" - og mange fleksjobbere "har i virkeligheden ikke brug for et fleksjob, de kunne sagtens arbejde på det ordinære arbejdsmarked, hvis de ville".
Nogle af mine gamle kolleger fra et af mine fleksjob, foreslog på et tidspunkt på deres nye fælles arbejdsplads, at de skulle ansætte en fleksjobber, da de manglede noget hjælp - men deres kolleger skulle "sandelig ikke have sådan en ansat".
Men jeg er selvfølgelig glad for, at jeg var for intelligent til at havne på førtidspension.
Nu var det netop pension og ikke fleksjob, du skrev, at mange vægrede sig ved at søge. Og min påstand er fortsat, at for at få FP er man oftest så syg, at der ikke er noget at rafle om.
Du virker meget personligt berørt af dette emne og som om, du ikke kan rumme, at en tidligere meget syg person for sig selv og i et lukket forum er kommet med en tanke/bemærkning, der udelukkende har tjent det formål at bygge hendes eget selvværd op. Hvis en voldsramt kvinde fortæller sig selv, at hun er for værdifuld/klog/stærk til at blive i forholdet og på den måde sætter sig selv op til at bryde ud, betyder det da heller ikke, at hun mener, andre i sådanne forhold er værdiløse, dumme eller svage.
Mht. fleksjob er det det sandsynligste næste trin i min arbejdssituation, hvis min sclerose udvikler sig. Jeg kender netop fra mit “sygdomsnetværk” rigtigt mange på FP eller i fleksjob og har i sagens natur al respekt og forståelse i verden for dem. Men det ændrer da ikke på, at jeg ville være morderligt ked af at havne dér - jeg elsker, elsker mit job og får blandt meget andet det udbytte af det, at jeg får brugt og udfordret mit hoved på en måde, jeg ikke ville opleve med langt færre timer og mindre ansvar.
Så jeg ville da uden tvivl opleve en sorg og et savn ved at nå til dét stadie - det gør mange vel - og skulle jeg kæmpe en kamp med mig selv i sådan en proces, ville en del af min argumentation imod et fleksjob overfor mig selv givetvis lyde, at jeg ville savne intellektuel udfordring på samme niveau som tidligere. På forenklet dansk: “Det er jeg sgu for klog til at give afkald på”.
Ville jeg formulere det over for andre på fleksjob? Selvfølgelig ikke. Det er jo MIN private motivation, det omhandler.