Pseudotvilling?? For og i mod :-)

sne190810 skriver:

Arh .. 

Min store pige var 5 1/2 da hun blev storesøster, og hun har hele vejen glædet sig og haft positive oplevelser ved at være blevet storesøster. Hun er stolt og glad for sin lillesøster, og har endnu ikke oplevet snerten af jalousi. 

Børn er forskellige - jeg har 3 år ned til min egen bror, og jeg har aldrig kunne døje ham førend her efter vi er blevet voksne. 

Jeg kender et enægget tvillingepar, som altid har haft det svært med hinanden gennem deres opvækst, og dag idag snakker de slet ikke sammen andet end det overfladiske til familiesammenkomster. 

Så tror man skal være lidt påpasselig med at slynge ud med hvad der generelt er godt og dårligt, men mere bare forholde sig til egen situation og tage udgangspunkt i det ift trådstarters spørgsmål. 

Jeg skriver også "de fleste" rockertand skrev nærmest som om at forældre var nogle onde nogle hvis de får børn tæt og det er jeg dybt uenig i, ja alle aldre har fordele og ulemper, min mening og erfaring er at jo yngre jo bedre, synes ikke man skal længere op end 2,5 år, så opstår der voldsomt jalousi, så går det lidt igen omkring skole alderen, men så når man jo kun lige at få et par børn, hvis man skal vente så længe  

Jeg skriver også "de fleste" rockertand skrev nærmest som om at forældre var nogle onde nogle hvis de får børn tæt og det er jeg dybt uenig i, ja alle aldre har fordele og ulemper, min mening og erfaring er at jo yngre jo bedre, synes ikke man skal længere op end 2,5 år, så opstår der voldsomt jalousi, så går det lidt igen omkring skole alderen, men så når man jo kun lige at få et par børn, hvis man skal vente så længe  

Der må jeg sige sige, at jeg har 4,3 år til min søster. Jeg har aldrig været jaloux. Som i aldrig. 

Jeg var netop så stor, at min mor kunne forklare mig situationerne ud fra min søsters perspektiv. Og det forstod jeg. 

Jeg kan huske, at jeg spurgte mig mor, da jeg var  ca 4,5 år, hvem hun elskede mest. Hertil svarede hun "jeg elsker jer lige højt, fordi i begge er mine børn" og det kunne jeg godt se (og huske gennem mit liv) så jaloux har vi aldrig været på hinanden. 

Mig bekendt er det netop et af pointerne ved ubdvikingspsykologien. At børn der får søskende ved de 3-4 år nemmere kan forstå hvad der sker, og det dermed ikke har sammen negative effekt på deres selvværd. Jalousi er en destruktiv følelse, som man i de fleste situationer kan forklare en 3-4 årig. Men ikke en 2-årig. Og her bliver det bare et "hvor vælger min mor ikke mig?"-spørgsmål. Et spørgsmål de ikke forstår svaret på. Og grunden til et barn på 2 ikke bliver lige så jaloux, er fordi de er gode til at omstille sig. Det vil sige "leve med de vilkår, der er" men det er jo ikke nødvendigvis godt at de ikke kan give udtryk for den vrede de har nemmere for de vokse ja, men meget mere sårbart for barnet 

Jeg kender fleste søskende med kort tid i mellem som har jalousi. Og ikke den anden vej rundt. 

Men selvfølgelig er der fordele og ulemper ved begge dele

Soonmom skriver:

Jeg skriver også "de fleste" rockertand skrev nærmest som om at forældre var nogle onde nogle hvis de får børn tæt og det er jeg dybt uenig i, ja alle aldre har fordele og ulemper, min mening og erfaring er at jo yngre jo bedre, synes ikke man skal længere op end 2,5 år, så opstår der voldsomt jalousi, så går det lidt igen omkring skole alderen, men så når man jo kun lige at få et par børn, hvis man skal vente så længe  

Selvsagt er der fordele og ulemper ved alt - men tænker man skal passe på sine "sådan er det" fremskrivninger - jeg har fx den præcis modsat erfaring af dine: af dem keg har hørt hvor jalousien vitterlig var stor og ødelæggende var der enten meget kort imellem eller der var mere end 6 år mellem og der var det mere irritation end jalousi. Mens dem med 3-5 år mellem ikke har oplevet det store. Det betyder ikke jeg vil råde til den aldersforskel men blot at vi to har forskellige erfaringer og vel egentlig bare kan konstatere jalousi og dårlige søskende forhold kan komme uafhængigt af aldersforskel. 

Hvad jeg dog stadig vil fastholde er, at ja man kan have en super let 4 mnds baby, men den baby bliver også ældre, skal have tænder, begynde at kravle, blive syg osv. Og man kan få en ny baby med kolik og jeg tænker en 18 mnd tumling og en nyfødt med kolik - så var vi vist blevet skilt  det er en chance (og det er livet),og helt egoistisk havde jeg ikke ønsket at planlægge den risiko fordi jeg ville have tid til at nyde den tid hvor de er helt små - men det er jo bare mig

CBbaby skriver:

Der må jeg sige sige, at jeg har 4,3 år til min søster. Jeg har aldrig været jaloux. Som i aldrig. 

Jeg var netop så stor, at min mor kunne forklare mig situationerne ud fra min søsters perspektiv. Og det forstod jeg. 

Jeg kan huske, at jeg spurgte mig mor, da jeg var  ca 4,5 år, hvem hun elskede mest. Hertil svarede hun "jeg elsker jer lige højt, fordi i begge er mine børn" og det kunne jeg godt se (og huske gennem mit liv) så jaloux har vi aldrig været på hinanden. 

Mig bekendt er det netop et af pointerne ved ubdvikingspsykologien. At børn der får søskende ved de 3-4 år nemmere kan forstå hvad der sker, og det dermed ikke har sammen negative effekt på deres selvværd. Jalousi er en destruktiv følelse, som man i de fleste situationer kan forklare en 3-4 årig. Men ikke en 2-årig. Og her bliver det bare et "hvor vælger min mor ikke mig?"-spørgsmål. Et spørgsmål de ikke forstår svaret på. Og grunden til et barn på 2 ikke bliver lige så jaloux, er fordi de er gode til at omstille sig. Det vil sige "leve med de vilkår, der er" men det er jo ikke nødvendigvis godt at de ikke kan give udtryk for den vrede de har nemmere for de vokse ja, men meget mere sårbart for barnet 

Jeg kender fleste søskende med kort tid i mellem som har jalousi. Og ikke den anden vej rundt. 

Men selvfølgelig er der fordele og ulemper ved begge dele

Ærligt : Da vores 14 måneder gamle søn fik en lillebror, kunne vi for hans skyld lige så vel have fået en hund eller en  bamse. Han fattede intet og kunne på ingen måde føle jalousi.  Vores datter tænkte tanker, var bevidst om forventninger, roller, at dele far og mor. Ikke, at hun reagerede voldsomt, men det var en helt anden situation og udgangspunkt. 

Mor og meget mere skriver:

Ærligt : Da vores 14 måneder gamle søn fik en lillebror, kunne vi for hans skyld lige så vel have fået en hund eller en  bamse. Han fattede intet og kunne på ingen måde føle jalousi.  Vores datter tænkte tanker, var bevidst om forventninger, roller, at dele far og mor. Ikke, at hun reagerede voldsomt, men det var en helt anden situation og udgangspunkt. 

Luciano har en ven, der har en lillebror der er halvanden år yngre og da lillebror var halvanden dvs. Storebror 3 år, prøvede storebror både at skubbe ham ned af trappen og ud af vinduet og spurgte mor hvorfor, så svarede han: jeg vin have han dør og forsvinder - så jalousi kan forekomme også med søskende med lille aldersforskel jalousien er der stadig dog ikke så voldsom og de er nu 53 og 51

Vi har 19 måneder mellem vores drenge. De er nu 8 måneder og 2 år og 3 måneder. Jeg har det lidt blandet jeg kunne ikke have tænkt mig mindre imellem i hvertfald, det er helt sikkert. Storebror var stadig lille, men ikke for lille, og han er god til at lege selv osv.

De første 6 måneder har været nemme, men nu kravler lillebror osv. Og det giver en del konflikter da lillebror rigtig gerne vil blande sig i hvad den store laver, Og det er han ikke så vild med. Kombineret med at storebror ikke rigtig har det vilde sprog endnu, Ja så giver det en del konflikter. Der er tider hvor begge har brug for mig og jeg kan ikke være 2 steder på en gang, og så må den ene græde lidt. Det sker heldigvis ikke så tit.

Jeg går hjemme med dem begge 2, og lad mig sige det sådan Her, jeg er på heeele tiden. De sover forskudt og lillebror sover kun 30 minutter af gangen. Det kan sgu godt være lidt hårdt det er ikke meget tid til afslapning med sådan 2 små. 

Luciano har en ven, der har en lillebror der er halvanden år yngre og da lillebror var halvanden dvs. Storebror 3 år, prøvede storebror både at skubbe ham ned af trappen og ud af vinduet og spurgte mor hvorfor, så svarede han: jeg vin have han dør og forsvinder - så jalousi kan forekomme også med søskende med lille aldersforskel jalousien er der stadig dog ikke så voldsom og de er nu 53 og 51

Senere opstået jalousi, jo jo. Men det kan man vel aldrig holde for - den kan jo opstå mellem en 15-årig og en 10-årig eller for den sags skyld granvoksne søskende med ti års aldersforskel. 

Mine to ældre søsken er seudotvillinger. Og de har et helt annet bånd og en fælles barndom som jeg ikke er i nærheden af at have med nogen af dem. De er en del af et fællesskab, som jeg står udenfor. 

Mine egne to er de 23 måneder imellem.  Den store fordel for nummer 1 var, at jeg var hjemme og havde meget mere tid med hende end det, jeg kunne have med lillebror ved samme alder. Han måtte i vuggestue uanset om han var træt og havde behov for tid med mig. For jeg måtte jo på arbejde. Så der er faktisk en del fordele for det ældste barn også.

Der er fordele og ulemper med alt og uanset aldersforskel, har I ikke kontrol over børnenes personligheder osv. I må bestemme jer for, hvad I selv mener er bedst for den familie i gerne vil have.

Mor og meget mere skriver:

Senere opstået jalousi, jo jo. Men det kan man vel aldrig holde for - den kan jo opstå mellem en 15-årig og en 10-årig eller for den sags skyld granvoksne søskende med ti års aldersforskel. 

Det er skægt hvor mange følelser der kommer ind i sådan en debat - jalousi er noget der kan opstå mellem alle, et godt søskende bånd er noget der kan opstå mellem alle og et dårligt lige så. At få børn med 1 år mellem eller 10 år mellem hver ingen garantier, og heldigvis er vi flest der kan berette om børn der knuselsker hinanden uafhængigt af aldersforskel. Jeg har 3 børn hvor af ingen af dem er pseudotvillinger og de er tæt, og hinandens mest sikre støtter. Fx blev lillebror ked af det i skolen, fandt sin storebror som mente det her var så alvorligt så han fandt storesøster og det trygge trekløver var sammen og de sagde selv: så kan intet ondt ske. Jeg har en lillebror der brød sammen der storebror var syg, hvorfor fordi det viser sig storebror går forbi hver dag inden klub og giver lillebror et kram og hører om han har det godt. At søskende bliver tætte handler om mangt og meget mere end alder, jalousien handler omfanget og meget mere end alder. Og heldigvis er vi da flest forældre der tænker lige det vi gjorde var det bedste for vores børn - jeg ville selv helt egoistisk have grædt snot over pseudotvillinger, var på ingen måde parat da de var så små - jeg ville ikke have grædt for deres skyld, men for min. Og andre ville have forsvoret der skulle være 7 år mellem deres yngste og ældste og sådan er vi så forskellige.

Der er ikke nogen der skal komme og fortælle mig at det var bedst for barnet øs skyld at vente med at lave en baby til barnet er 4 år - min ældeste har aldrig manglet opmærksomhed, eller omvendt for der har været mor ved den ene og far ved den anden og omvendt. De knuselsker hinanden, jeg har mindre søskende jeg intet har tilfælles med og de er både 3 og 7 år yngre end mig. Det handler om miljø og kemi blandt børnene og ikke hvornår det var bedst at sætte børn i verden. 

Jeg synes man skal lave børn når man er klar til at få et barn (og her mener jeg ikke noget om mindreårige eller andet) eller et mere barn for den sagsskyld.

 Der er ikke noget forkert i at få børn med 4 års mellemrum eller mere og der er intet forkert i at får børn med kortere mellemrum - det kommer jo også an på hvilken type man selv er og hvad man kan rumme