Pseudotvilling?? For og i mod :-)

Rockertand skriver:

Hvis dit barn kunne vælge - tror du så, at hun ville vælge at undvære sin mor så tidligt? At skulle lære at vente, når man ikke er gammel nok - eller være nummer 2, når man bare har behov for at være nummer 1?

Vi har børn med forskellige aldersforskelle - dem med knap 4 år imellem er tættest, dem med knap 2 år imellem skændes som hund og kat.

Prøv at skelne mellem eget behov og dit barns behov og tænk så på, hvilket behov der er vigtigst....

Meget enig!!

Jeg er selv pseudotrilling må det vel være. Der er 17 mdr. mellem mine 2 søstre der er tvillinger og jeg og jeg er den ældste. Jeg har aldrig manglet noget fra mine forældre og især min mor gjorde en dyd ud at vi fik noget alenetid sammen, lige så snart min far kom fra job. Vi kunne og kan stadig skændes som hund og kat men vi bliver hurtigt gode igen. Jeg elsker mine søstre højt og vi har det tætteste bånd, så vi er både veninder og søstre på samme tid.

Den ene af dem fik så selv pseudotrillinger. Først et hold tvillinger de fik hjælp til og så en 13 mdr. senere og det er også gået fint med dem. Nu er de så teenagere alle 3 og der er det så mest pigerne der holder sammen og tvillingedrengen der er lidt udenfor der men de er stadig lige så tætte som vi var og det tror jeg også de bliver ved med at være, så jeg vil sige go for it... 

Vi har 15 mdr mellem vores 2 og 3 barn og det har været fantastisk at få dem så tæt og se det nære bånd de har. De har simpelten så meget glæde af hinanden og jeg syns personligt ik det har været hårdt. For det hele ligger på rygraden syns jeg når man er i "babytræning" hvor jeg syns det var lidt hårdere at blive mor til nr. 4 fordi det er 4 1/2 år siden vi fik vores tredie barn. Det var ligesom at starte forfra igen på en måde men det jo også dejligt bare på en anden måde. Held og lykke med det hele.

Jeg har drenge med 14 mdr. imellem og så storesøster, der er hhv. 4 og 5 år ældre end sine brødre. Jeg kan slet ikke genkende det negative billede, nogle tegner - nej, den lille storebror kom ikke bag i køen, nogle gange måtte den lille vente i stedet, og vi taler jo ikke om halve timer. Hvis nogen måtte undvære noget, vente pænt og være sttor, var det storesøster - altså også, før vi fik nr. tre, og hun jo bare var blevet "almindelig" storesøster. Hun tog det nu pænt, men dér var der langt mere grobund for jalousi, netop fordi hun forstod meget mere og kunne tænke bevidstte tanker om sin nye rolle. 

Børn er selvfølgelig forskellige, men vores var, alle tre, meget nemme, velsovende og harmoniske småbørn. Kolik havde muligvis slået os hjem i ludo - hvad ved jeg. 

Vores nu meget sttore børn har alle tre stor glæde af hinanden på kryds og tværs. Jeg kan kun sige, at fire års mellemrum var fantastisk, OG at 14 mdr. var lige så fantastisk. Begge dele kan sikkert også være svært og sejt - det afhænger jo i den sidste ende af børnene og forældrene. 

Personligt tror jeg der er fordele og ulemper ved alle aldersforskelle. Jeg har venner med 4 år imellem hvor det var mega hårdt for hele familien fordi dere behov var så forskellige og den store ikke syntes det var spor sjovt. Jeg har 21 mdr mellem mine og for min datter tror jeg det havde været langt hårdere at blive storesøster omkring 3 år hvor hun havde en mega morfase. 

Jeg vil dog mene i skal overveje 2 ting

1) de første 4 mdr med min ældste var også ret nemme jeg ville helt klart vente med at beslutte nr 2 til hun er lidt ældre og evt til barsel er slut det er noget helt andet

2) 1 barn er en badeferie i forhold til 2 små. Det pressser parforholdet og i skal være villige til at nedprioritere jer selv i en lang periode, efter min mening skal det nemlig ikke gå ud over nr 1 at der kommer en baby mere. Hvis der er knas i parforholdet vil jeg anbefale jer at vente. 

Jeg har ikke fortrudt vores ungers aldersforskel og vil ikke mene det har været hårdt for den ældste. Forældre på barsel giver altså Også ekstra tid og allerede nu hvor de er 2 og 3 år kan vi lave så mange ting sammen allesammen 

Hej

Jeg har et par drenge på hhv 25 og 8 mdr - så 17 mdr imellem og pseudotvillinger.

Det var planlagt - eller ikke uplanlagt, da nr 1 tog lidt lang tid. Vi havde også et meget nemt nummer 1 barn og tænkte sådan en skal vi da have en mere af.

Som flere skriver er der fordele og ulemper ved alt - og jeg kan anbefale dig at læse bogen - klar til barn nummer 2 - der var meget jeg kunne genkende, da jeg fik den læst for en måneds tid siden.

Fordelene her har været - at nu har vi to børn, selvom vi er lidt gamle. De kan underholdes med det samme legetøj og synes legepladsen er sjov begge to - og sådan bliver det formentlig ved. Hjemmet er børnesikret - og vi havde alt til nummer 2. Lang barsel og god tid til nummer to mens han er lille, så han har haft korte dage i vuggestue (startede først da han var 16-17 mdr) og ingen problemer, når han var syg. Lillebror forguder ham.

Ulemper: Man er MEGET på. Et barn virkelig nemt, da en altid havde fri - og man kunne deles om ham. To små - så er der en til hver - så det er med at forberede tingene, mens den lille sover og få hvilet, så man er klar til at være på om eftermiddagen, når der er to vågne småbørn. Det kræver at begge forældrene er klar til at være på og sætte sig selv til side i et stykke tid (min mand synes det har været urimeligt hårdt). Når man er vant til et barn, som man altid har haft tid til, så er det hårdt (især for moderen). Men har nu også prioriteret tid til den store fx når den lille har sovet lur om eftermiddagen eller formiddagen.

Det skal dog siges, at det er blevet meget nemmere de sidste par måneder. Nu kan den lille også vente på maden, søvn mv. - så nogle gange sidder vi bare og drikker kaffe og læser i en bog. De er begge gode til at sove og sover fra cirka 19-7, så søvn får vi også nok af - men om dagen er der bare meget praktik og servicering - men det er jo kun en periode

Rockertand skriver:

Hvis dit barn kunne vælge - tror du så, at hun ville vælge at undvære sin mor så tidligt? At skulle lære at vente, når man ikke er gammel nok - eller være nummer 2, når man bare har behov for at være nummer 1?

Vi har børn med forskellige aldersforskelle - dem med knap 4 år imellem er tættest, dem med knap 2 år imellem skændes som hund og kat.

Prøv at skelne mellem eget behov og dit barns behov og tænk så på, hvilket behov der er vigtigst....

Tror så de fleste børn, ville vælge søskende fra, jo ældre jo sværere for dem at dele mor og fars opmærksomhed, så jeg ville da klart tænke det var mest skønsomt så tidligt så muligt, da de hurtigt glemmer det har været anderledes

Vi har pseudoer med 12 måneder og 1 dags mellemrum. Og helt ærligt, så hårdt er det altså ikke (indtil videre (den lille er 4 måneder)). 

Det hårdeste var faktisk at bære højgravid og skulle bære rundt på den store, der hverken kravlede eller gik. 

Jeg tror altid det vil være anderledes at få nummer 2 og der vil altid være mere at lave, kan ikke se hvorfor det skulle være hårde at få dem tæt. 

Den store har for længst glemt at han har været ene og der har ikke været de store problemer.

Vi har planer om at holde pause og så få nummer 3 og 4 om et par år (også med kort mellemrum). (det var i øvrigt helt planlagt at få 1 og 2 så tæt) 

Soonmom skriver:

Tror så de fleste børn, ville vælge søskende fra, jo ældre jo sværere for dem at dele mor og fars opmærksomhed, så jeg ville da klart tænke det var mest skønsomt så tidligt så muligt, da de hurtigt glemmer det har været anderledes

Arh .. 

Min store pige var 5 1/2 da hun blev storesøster, og hun har hele vejen glædet sig og haft positive oplevelser ved at være blevet storesøster. Hun er stolt og glad for sin lillesøster, og har endnu ikke oplevet snerten af jalousi. 

Børn er forskellige - jeg har 3 år ned til min egen bror, og jeg har aldrig kunne døje ham førend her efter vi er blevet voksne. 

Jeg kender et enægget tvillingepar, som altid har haft det svært med hinanden gennem deres opvækst, og dag idag snakker de slet ikke sammen andet end det overfladiske til familiesammenkomster. 

Så tror man skal være lidt påpasselig med at slynge ud med hvad der generelt er godt og dårligt, men mere bare forholde sig til egen situation og tage udgangspunkt i det ift trådstarters spørgsmål. 

Jeg har 2 med 18 måneder imellem, min datter er lige fyldt 2 år og min søn er 7 måneder - Det har været SÅ hårdt. Man bliver endnu mere presset på søvnen, for er det ikke den ene der skal ammes, SP er det den anden der vågner og skal puttes igen..

Man kommer let til at forvente nogenntimg af den ældste, som hun i princippet ikke er gammel nok til at kunne selv.

jeg ved at de vil få et skønt forhold til hinanden, men det får de sikkert også hvis der var lidt mere tid mellem dem.

når folk spørg siger jeg at jeg vil anbefale at man har ihvertfald 2 år imellem fødslerne.