Omsorgssvigt

Anonym skriver:

Omsorgsvigt hos børn.

Der er meget snak om at spædbørn kan tage varig skade af manglende omsorg i de tidlige måneder. Hvilket jo giver rigtig god mening.

men hvilken betydning har det for barnet, hvis barnet får det basale opfyldt , som mad , tøj osv men ikke omsorg , kærlighed og nærvær 

er det også omsorgssvigt ? Hvor stor en betydning har det for barnets videreudvikling at de følelsesmæssigt behov ikke bliver opfyldt ?

Og måske vokser med en barndom med kaos & svigt fra sine forældre ?

min veninde og jeg har haft snakken efter de sidste udsendelser i fjernsynet om Jørn. 

 

 

Jeg har ikke så meget forstand på det. Jeg kan anbefale bloggen enverdenvedsidenaf. hun skriver ikke direkte om omsorgsvigt, men det er MEGET spændende. 

Jeg er opvokset i en familie med hashmisbrug og deraf omsorgsvigt.

Min storebror er barn af to stofmisbrugere og han er nok et mælkebøttebarn. Han er meget succesfuld, tjener gode penge og klare sig godt. Men han har svært ved at danne relationer og vi skal ofte sige fra og forklare ham helt basale sociale spilleregler. Jeg tror han ønsker sig kæreste og børn, men jeg tvivler på at han har sociale kompetencer til det.....desværre. For han er en sød mand.

Jeg har selv oplevet svigt. Især i den periode jeg boede alene med min far og stortset passede mig selv (det er jeg god til). Jeg har altid været god til at skjule mine problemer og derfor har min mor brugt meget krudt på min søster (som altid har haft mange problemer) før mig. Det tror jeg også har mærket mig. Jeg har altid bare passet mig selv. Men min mor er en god mor og jeg elsker hende meget højt.

Jeg har klaret mig flot, jeg har en fin uddannelse, fået job, barn og en fantastisk mand. Men jeg kæmper med en del ting: Jeg kæmper med at sætte grænser og passe på mig selv. Jeg kæmper meget med at  jeg ofte føler mig forkert og har dårligt selvværd. Jeg har svært ved at stole på folk, svært ved at lade folk komme tæt op, svært ved at bede om og modtage hjælp. Jeg er 33 år og forsøger at finde mig selv og finde ud af hvem jeg er, hvad der er vigtigt for mig. Jeg har fået en del hjælp igennem TUBA, men da jeg har svært ved at dele min mørke side, så er det svært at gå i terapi (men det har hjulpet mig). Der er nok endnu flere ting jeg kæmper med. Jeg har haft stress, depression og nok også en efterfødselsreaktion, jeg lider i perioder af selvmordstanker (ikke at jeg kunne drømme om at gøre det). 

Når jeg skriver det her, så føler jeg at jeg piver, at det er sådan alle også har det (om det passer ved jeg ikke). Men jeg er heldigivis et sted nu, hvor jeg har flest gode dage.

Jeg ved ikke om du kan bruge det til noget.....

anonym12 skriver:

Jeg har ikke så meget forstand på det. Jeg kan anbefale bloggen enverdenvedsidenaf. hun skriver ikke direkte om omsorgsvigt, men det er MEGET spændende. 

Jeg er opvokset i en familie med hashmisbrug og deraf omsorgsvigt.

Min storebror er barn af to stofmisbrugere og han er nok et mælkebøttebarn. Han er meget succesfuld, tjener gode penge og klare sig godt. Men han har svært ved at danne relationer og vi skal ofte sige fra og forklare ham helt basale sociale spilleregler. Jeg tror han ønsker sig kæreste og børn, men jeg tvivler på at han har sociale kompetencer til det.....desværre. For han er en sød mand.

Jeg har selv oplevet svigt. Især i den periode jeg boede alene med min far og stortset passede mig selv (det er jeg god til). Jeg har altid været god til at skjule mine problemer og derfor har min mor brugt meget krudt på min søster (som altid har haft mange problemer) før mig. Det tror jeg også har mærket mig. Jeg har altid bare passet mig selv. Men min mor er en god mor og jeg elsker hende meget højt.

Jeg har klaret mig flot, jeg har en fin uddannelse, fået job, barn og en fantastisk mand. Men jeg kæmper med en del ting: Jeg kæmper med at sætte grænser og passe på mig selv. Jeg kæmper meget med at  jeg ofte føler mig forkert og har dårligt selvværd. Jeg har svært ved at stole på folk, svært ved at lade folk komme tæt op, svært ved at bede om og modtage hjælp. Jeg er 33 år og forsøger at finde mig selv og finde ud af hvem jeg er, hvad der er vigtigt for mig. Jeg har fået en del hjælp igennem TUBA, men da jeg har svært ved at dele min mørke side, så er det svært at gå i terapi (men det har hjulpet mig). Der er nok endnu flere ting jeg kæmper med. Jeg har haft stress, depression og nok også en efterfødselsreaktion, jeg lider i perioder af selvmordstanker (ikke at jeg kunne drømme om at gøre det). 

Når jeg skriver det her, så føler jeg at jeg piver, at det er sådan alle også har det (om det passer ved jeg ikke). Men jeg er heldigivis et sted nu, hvor jeg har flest gode dage.

 

Jeg ved ikke om du kan bruge det til noget.....

Mange tak for dit svar . Kunne helt sikkert bruge hvad du skriver . Jeg husker intet fra min barndom, men en barndom med skilsmisse ( flere gange ) og en masse kaos.

jeg har egenlig også klaret mig godt i livet, vilmange mene. Jeg har haft gode job , børn & mand. 

Men mit indre er ofte i koas og kan kende alt det du beskriver fra dig selv. Det er nøjagtigt samme ting jeg kæmper med.

og i disse tider hvor der er fokus på omsorgssvigt blandt små børn, falt snakker om følgerne af opvækst i knap så gode rammer.

lineog4 skriver:

Autisme diagnosen gives efter er skøn (kvalificeret) foretaget af læger og psykiatere.vi har endnu ikke fundet en fysisk forklaring der kan forklare alt inden for autisme spektret og ingen kan med sikkerhed sige at alle med en diagnose inden for autisme spektret er medfødt. Der er fx nogle der mener at nogle børn inden for autismespektret har stor gavn af en anden slags kost osv. Derfor kan man heller ikke med sikkerhed sige om fx Jørn får autisme diagnosen qua en alvorlig tidlig skade.  

Autisme er medfødt og stærkt arveligt. Vedrørende kost er der intet videnskabeligt belæg for at en særlig kost giver autisme eller "helbreder" autisme. Autisme er ikke en sygdom men et neurologisk handicap. 

mor:) skriver:

Autisme spektret er bredt og ikke nødvendigvis medfødt, men kan også være betinget af det miljø barnet er vokset op i. Det mener jeg helt bestemt at have lært på pædagogseminaret. 

Det er simpelthen ikke rigtigt. Autisme er arveligt og ikke biologisk betinget.

hilsen en mor til en barn med autisme og pædagog. 

Tin skriver:

Har ikke l8ge fået læst tråden igennem  (netop hjemkommet fra nattevagt) - men  vil lige reagerer på din antagelse...Jørn er autist! Han er født med autisme ! Og børn med autisme søger ikke og ønsker ikke øjenkontakt = for dem har det absolut intet med kærlighed at gøre og det bliver nærmere et svigt at tvinge dem til øjenkontakt.

 

Jørns forældre stod med en ekstra ordinær forældre opgave, som de med deres baggrund ikke kunne magte....ingen tvivl. Men at øjenkontakt er = kærlighed er bare noget vrøvl i autisme sammenhæng!

Her er jeg nødt til st rette dig. Min datter har autisme og kan sagtens holde øjenkontakten og vise omsorg og forståelse for andre. Jeg har arbejder meget med hende fra hun var spæd og da hun blev udredt som fem årig fik jeg ros for netop dette og at hun er meget velfungerende. Hun har desuden ADHD. 

Ligeslm med alle andre mennesker er der forskel på mennesker der er født med autisme.

lineog4 skriver:

Autisme diagnosen gives efter er skøn (kvalificeret) foretaget af læger og psykiatere.vi har endnu ikke fundet en fysisk forklaring der kan forklare alt inden for autisme spektret og ingen kan med sikkerhed sige at alle med en diagnose inden for autisme spektret er medfødt. Der er fx nogle der mener at nogle børn inden for autismespektret har stor gavn af en anden slags kost osv. Derfor kan man heller ikke med sikkerhed sige om fx Jørn får autisme diagnosen qua en alvorlig tidlig skade.  

Det er altså at forklejne en udredning at kalde det et "skøn". En udredning tager uger og nogle gange måneder og er meget omfattende. Dels gennem undersøgelser af barnet og dels gennem en meget grundig anamnese som man giver som forældre og beskriver i detaljer barnets liv fra det bliver født. Med hensyn til det sidste så er det altså vrøvl at hævde at børn får autisme pga omsorgssvigt. Jørns mor har selv autisme men for 20 år siden vidste man ikke at piger også kunne have autisme så hun har heller ikke fået den hjælp der skal til for at kunne give sit eget barn det han har brug for. Så Jørn er arveligt disponeret og svært udfordret på flere fronter. 

M1G skriver:

Er altså nødt til at rette dig

Selv børn der er bortadopteret før de er fyldt et år (ALLE adoptivbørn), vil altid have det med sig som et livsvilkår.  Der er sket et svigt (minimum 2) og det kan ikke fjernes igen.  Den sansende del af hjernen får et traume og dette traume gemmer nervesystemet på resten af livet og  kan komme til udtryk på mange måder. 

Dette er alment kendt tilknytningspsykologi for de som arbejder med (adoptiv)bør (pas-psykologer,  forældre osv). 

Mvh en moster til to adoptivbørn som interessere sig meget for psykologi (og som fornyligt har været til foredrag med en psykolog med speciale i adoptivbørn)

Det som Line skrev samt, at man -såvidt jeg ved - i psykologiens verden snakker om " vinduer" i de tidlige stadier, hvor man (måske) har mulighed for at udbedre nogle af de omtalte skader. Men man KAN ikke sige at A altid fører til B, når man har med menneskets psyke at gøre. Og ja de fleste adoptivbørn har ar, men heldigvis formår langt de fleste at leve et godt og rigt(følelses) liv alligevel, som jeg skrev!

Hilsen en som for år tilbage satte mig godt og grundigt ind i adoption, da vi ikke troede, vi kunne få børn OG har en søster med bachelor i psykologi og underviser(bla med Jørn som case) på gymnasiet i emnet.

Autisme er medfødt og stærkt arveligt. Vedrørende kost er der intet videnskabeligt belæg for at en særlig kost giver autisme eller "helbreder" autisme. Autisme er ikke en sygdom men et neurologisk handicap. 

 

Jeg er sådan set let enig med dig - tror ikke på kernesunde familie fx. 

Men der er altså børn der får diagnosen autisme hvor det er kommet af fysiske sygdomme - kender et par stykker. Og på verdensplan er man i forsker kredse ikke enige om autismediagnosen. P

dorthemus skriver:

Her er jeg nødt til st rette dig. Min datter har autisme og kan sagtens holde øjenkontakten og vise omsorg og forståelse for andre. Jeg har arbejder meget med hende fra hun var spæd og da hun blev udredt som fem årig fik jeg ros for netop dette og at hun er meget velfungerende. Hun har desuden ADHD. 

Ligeslm med alle andre mennesker er der forskel på mennesker der er født med autisme.

Håber det er i orden jeg spørger, på hvilke andre måder kommer hendes autisme til udtryk på? 

dorthemus skriver:

Det er altså at forklejne en udredning at kalde det et "skøn". En udredning tager uger og nogle gange måneder og er meget omfattende. Dels gennem undersøgelser af barnet og dels gennem en meget grundig anamnese som man giver som forældre og beskriver i detaljer barnets liv fra det bliver født. Med hensyn til det sidste så er det altså vrøvl at hævde at børn får autisme pga omsorgssvigt. Jørns mor har selv autisme men for 20 år siden vidste man ikke at piger også kunne have autisme så hun har heller ikke fået den hjælp der skal til for at kunne give sit eget barn det han har brug for. Så Jørn er arveligt disponeret og svært udfordret på flere fronter. 

Der må jeg nok erkende jeg simpelthen ikke vil kalde det andet end skøn dog et helt igennem fagligt og velbegrundet. Vi er simpelthen ikle i stand til alle i det vi stadig ikke ved, præcis hvilke neurologiske "fejl" der giver autisme. Og jeg ser stadig eksempler på børn der udviser autisme træk, bliver diagnosticeret som autister og hvor det senere viser sig det var på grund af en fysisk sygdom som egentlig er den primære sygdom og kan give såkaldte autistiske træk. 

Vi kan ikke med sikkerhed: autisme er en og samme diagnose, selv i dk hvor man egentlig har været meget opsat på at beholde autismespeltrer, anerkender man det er flere neurologiske lidelser vi har givet en samle betegnelse. Og ingen tvivl om nogle af disse er arvelige, nogle er måske endda helt ens og man kan med tiden finde lige præcis det der udløser. Men der også nogle der udløses af andre faktorer. 

Jeg tror på videnskaben, men jeg tror ikke på vi har fundet det endelige svar heller ikke om autismespektret