Anonym skriver:
Omsorgsvigt hos børn.
Der er meget snak om at spædbørn kan tage varig skade af manglende omsorg i de tidlige måneder. Hvilket jo giver rigtig god mening.
men hvilken betydning har det for barnet, hvis barnet får det basale opfyldt , som mad , tøj osv men ikke omsorg , kærlighed og nærvær
er det også omsorgssvigt ? Hvor stor en betydning har det for barnets videreudvikling at de følelsesmæssigt behov ikke bliver opfyldt ?
Og måske vokser med en barndom med kaos & svigt fra sine forældre ?
min veninde og jeg har haft snakken efter de sidste udsendelser i fjernsynet om Jørn.
Selvfølgelig er det omsorgssvigt. Omsorg er jo langt mere end at dække de rent fysiske behov, og et barn, der vokser op med for lidt og for snavset tøj og ikke spiser sig mæt hver dag, men får oceaner af kærlig opmærksomhed og bekræftelse, kan i princippet udvikle sig psykisk sundere og mere harmonisk end barnet, der får dækket alle fysiske og materielle behov, men altid er i vejen og ikke oplever sig elsket og set. Der sker masser af omsorgssvigt på "første klasse", hvor børn ser ud til at have alt, men reelt er overladt til sig selv af travle og egocentrerede voksne.
Hvor stor en betydning, det har for den enkelte, kan der selvfølgelig ikke gives et enkelt svar på. Jeg kender, tæt på, svigtede børn, som har udviklet sig til harmoniske voksne med evnerne til at indgå i kærlige forhold til andre, og som er langt bedre og kærligere forældre, end deres egne forældre var. Andre vil kæmpe med lavt selvværd, nogle bliver kyniske og empatiforladte voksne, nogle bliver udadreagerende - etc. etc. Der er ingen manualer eller indlysende konsekvensberegninger og udfald, når det omhandler psykologi. Dog er det ganske ofte svært at lære at modtage og give noget, man aldrig selv har fået som barn, men gudskelov er der dog masser af eksempler på det modsatte.