Omsorgssvigt

Anonym skriver:

Det mener jeg nu bestemt heller ikke . Hvilket jeg også skriver . 

Du skrev, hvad du tror - jeg gør bare opmærksom på, at det ikke blot er et spørgsmål om tro, men veldokumenteret og faktuelt. 

Mor og meget mere skriver:

Du skrev, hvad du tror - jeg gør bare opmærksom på, at det ikke blot er et spørgsmål om tro, men veldokumenteret og faktuelt. 

Okay :-)

Anonym skriver:

Jeg har svært ved at stole på folk, kæmper med en manglende tro på mig selv , har nogle handle mønstre som jeg er meget bevist om ikke er de bedste. Som at skubbe folk fra mig. 

Jeg har svært ved at tro andre vil mig, nu min familie ikke vil mig. Savner en familie som er der og støtter mig når livet er lidt svært. 

det var sådan lidt grove træk.

samtidig har jeg været meget bevist om at give mine egne børn masser af kærlighed og omsorg. Kys og kram i hverdagen . Lader dem vide at vi forældre altid er det for dem. 

Det er en svær situation at være i når man gerne vil gøre tingene anderledes end ens forældre gjorde.. 

altså du må gerne skrive privat til mig og så vil jeg gerne give dig nogle råd, jeg har gjort mange tiltag selv for at få det bedre og døjer selv med mange af de ting du skriver.. men man kan lære at håndtere det

Anonym skriver:

Omsorgsvigt hos børn.

Der er meget snak om at spædbørn kan tage varig skade af manglende omsorg i de tidlige måneder. Hvilket jo giver rigtig god mening.

men hvilken betydning har det for barnet, hvis barnet får det basale opfyldt , som mad , tøj osv men ikke omsorg , kærlighed og nærvær 

er det også omsorgssvigt ? Hvor stor en betydning har det for barnets videreudvikling at de følelsesmæssigt behov ikke bliver opfyldt ?

Og måske vokser med en barndom med kaos & svigt fra sine forældre ?

min veninde og jeg har haft snakken efter de sidste udsendelser i fjernsynet om Jørn. 

 

 

Vi har et vennepar der er plejefamilie og de har en dreng der ikk fik kærlighed og omsorg, han fik mad og drikke og det var sådan set det. Da de fik ham som 1 årig der kunne han hverken kravle eller noget, og han er meget sensitiv, det er selvfølgelig blevet bedre med alderen, han er 5 år nu. Han var lukket inde i sig selv, når han var ked af det lod de ham græde til han selv stoppede. De lukkede bare døren og skruede op for musikken. Han er den skønneste knægt, sød og dejlig at være sammen med, han er meget genert. Han har meget svært ved forandringer og det reagerer han på om natten,  Han er bange, skriger, græder, og kravler på væggene, det er sq synd for ham. 

An&Jo skriver:

Det er en svær situation at være i når man gerne vil gøre tingene anderledes end ens forældre gjorde.. 

 

altså du må gerne skrive privat til mig og så vil jeg gerne give dig nogle råd, jeg har gjort mange tiltag selv for at få det bedre og døjer selv med mange af de ting du skriver.. men man kan lære at håndtere det

Ja det er heldigvis lykkes. Bliver glad og stolt når jeg kikker på mine børn  for de er de mest kærlige og omsorgsfulde børn. Har fået fortalt at jeg er en mønster bryder , hvilket jo er rart.

men kæmper alligevel min kampe mod mine egne monstre. Tak vil jeg gøre. 

Har tidligere læst nogle af dine tråde og kan se mange ligheder . Er bestemt blevet klogere men det er som om det alligevel aldrig slipper sine tag. Måske fordi jeg stadigvæk oplever svigtene fra mine nærmeste .

nielsen80 skriver:

Jeg tror, det du beskriver nok er det scenarie, mange adoptiv børn oplever på de respektive centere. Langt fra alle børn tager skade af det, og undersøgelser har vist, at specielt børn som bliver adopteret inden de fylder et år, har rigtig gode chancer for at opnå et normalt følelsesliv.

Det er dog en SUPER svær diskussion, synes jeg. Man kan næppe tale som ensrettet årsags/virkning i disse tilfælde(heller ikke hos Jørn). Nogen børn(de såkaldte mælkebøttebørn) klarer sig på trods af meget hårde odds, mens andre med noget bedre odds tager varig skade. Hvorfor? Det tror jeg, de fleste ville ønske, de havde et svar på.

Er altså nødt til at rette dig

Selv børn der er bortadopteret før de er fyldt et år (ALLE adoptivbørn), vil altid have det med sig som et livsvilkår.  Der er sket et svigt (minimum 2) og det kan ikke fjernes igen.  Den sansende del af hjernen får et traume og dette traume gemmer nervesystemet på resten af livet og  kan komme til udtryk på mange måder. 

Dette er alment kendt tilknytningspsykologi for de som arbejder med (adoptiv)bør (pas-psykologer,  forældre osv). 

Mvh en moster til to adoptivbørn som interessere sig meget for psykologi (og som fornyligt har været til foredrag med en psykolog med speciale i adoptivbørn)

Anonym skriver:

Ja det er heldigvis lykkes. Bliver glad og stolt når jeg kikker på mine børn  for de er de mest kærlige og omsorgsfulde børn. Har fået fortalt at jeg er en mønster bryder , hvilket jo er rart.

men kæmper alligevel min kampe mod mine egne monstre. Tak vil jeg gøre. 

Har tidligere læst nogle af dine tråde og kan se mange ligheder . Er bestemt blevet klogere men det er som om det alligevel aldrig slipper sine tag. Måske fordi jeg stadigvæk oplever svigtene fra mine nærmeste .

Og det er netop der det bliver svært, altså når man gang på gang oplever at blive svigtet selvom man er voksen.. 

der handler det om at finde ud af hvordan man bedst muligt kan gøre så man ikke oplever de svigt mere

M1G skriver:

Er altså nødt til at rette dig

Selv børn der er bortadopteret før de er fyldt et år (ALLE adoptivbørn), vil altid have det med sig som et livsvilkår.  Der er sket et svigt (minimum 2) og det kan ikke fjernes igen.  Den sansende del af hjernen får et traume og dette traume gemmer nervesystemet på resten af livet og  kan komme til udtryk på mange måder. 

Dette er alment kendt tilknytningspsykologi for de som arbejder med (adoptiv)bør (pas-psykologer,  forældre osv). 

Mvh en moster til to adoptivbørn som interessere sig meget for psykologi (og som fornyligt har været til foredrag med en psykolog med speciale i adoptivbørn)

Det er vel sådan psykologi ABC, det vi oplever i vores liv påvirker os. Det vi derimod ikke ved er hvad de påvirkninger giver af resultater. Der er ikke en formel  årsag-virkning i menneskets psyke; når sker A så B. 

Vi kan fremskrive nogle tendenser, men der er altid en del undtagelser - ja næsten så mange så reglen brydes. Men ingen tvivl et adopterer barn har erfaringer (også de erfaringer de aldrig vil kunne trække frem fra erindringen), og de vil være med til af farve deres liv på den ene elle den anden måde. Jeg tror hende du svarer, henviser til en rapport som kom for kort tid siden, hvor der var set en tendens til at en tidlig adoption gav større mulighed for den tidlige skade blev bedret. Der var også nogle resultater i forhold til hvor barnet var adopteret fra inforhold til den tidlige skade og muligheden for at rette op. 

altogintet skriver:

Et barns basale behov ER kærlighed og omsorg, lige så meget som det er mad og drikke. Se bare på Jærn (i det aller første gamle afsnit), hvordan han slet ikke har øjenkontakt med forældre og pædagoger. Det er fordi han ikke har fået kærlighed og omsorg = bla. blevet kigget i øjenene af omsorgspersonerne 

Har ikke l8ge fået læst tråden igennem  (netop hjemkommet fra nattevagt) - men  vil lige reagerer på din antagelse...Jørn er autist! Han er født med autisme ! Og børn med autisme søger ikke og ønsker ikke øjenkontakt = for dem har det absolut intet med kærlighed at gøre og det bliver nærmere et svigt at tvinge dem til øjenkontakt.

Jørns forældre stod med en ekstra ordinær forældre opgave, som de med deres baggrund ikke kunne magte....ingen tvivl. Men at øjenkontakt er = kærlighed er bare noget vrøvl i autisme sammenhæng!

Tin skriver:

Har ikke l8ge fået læst tråden igennem  (netop hjemkommet fra nattevagt) - men  vil lige reagerer på din antagelse...Jørn er autist! Han er født med autisme ! Og børn med autisme søger ikke og ønsker ikke øjenkontakt = for dem har det absolut intet med kærlighed at gøre og det bliver nærmere et svigt at tvinge dem til øjenkontakt.

 

Jørns forældre stod med en ekstra ordinær forældre opgave, som de med deres baggrund ikke kunne magte....ingen tvivl. Men at øjenkontakt er = kærlighed er bare noget vrøvl i autisme sammenhæng!

Autisme i sin rene form er en række af funktionsnedsættelser, de er med alt sandsynlighed medfødte, men hvordan de kommer til udtryk er ikke determineret alene af fysik men også af omgivelser. 

Derudover er der børn der udvikler autismelignende træk af fysiske årsager som udvikler sig igennem livet. 

At alle autismer ikke kan have øjenkontakt er noget pjat - har du mødt en autist så har du øst en autist. Jeg har haft diagnosticerede infantile autister i skolen som sagtens kunne have øjenkontakt, nogle med en fantatisk humor, nogle der skulle have voldsom struktur mens andre kunne være i et spontant miljø. De har være milevidt forskellige alle sammen. 

Vi i DK fastholder autismespektret selvom de mange andre steder går væk fra det, fordi de mener det er langt mere sammesat og langt mere differentieret end som så. 

Ingen kan vide om Jørns ikke kunne have øjenkontakt qua en autisme eller qua en tidlig skade.