Noget af det værste ved at være ung mor, er simpelthen de grimme fordomme man møder.
Nu nævner jeg bare en af de værste fordomme jeg har oplevet :
Jeg skulle have et møde med en oppe fra kommunen ang nogle børnepenge. Hun kunne slet ikke koncentrere sig om hvad jeg snakkede om. Hun sad bare og undersøgte mig og min søn, med sit "elevatorblik" . Pludselig afbryder hun mig, og siger helt forbavset " GUUUD.. Han er jo så ren og pæn, også dig Freja!" Gennem mødet der kun varede 10 min, men føltes længere, nåede hun at komme med den samme kommentar flere gange! :(Jeg var drøn ked af det da jeg gik derfra. Hun troede hun roste mig, men det sårede mig helt vildt, at gå ud fra at jeg ikke kunne passe min søn. >(
Hver gang.. hver gang jeg skal præsentere mig for nogen og man er kommet i snak, bliver man altid spurgt om de samme spørgsmål : Er det ikke hårdt?, Er du stadig sammen med faderen? Har du dine forældre i nærheden ? Fortryder du? osv..
De er okay at være nysgerrig.. Meen.. Jeg ku ALDRIG finde på at spørge en mor, om hun fortryder!!! Jeg er stadig mor, selvom jeg er 21 dengang 17.. Det er sårende at blive spurgt om... Jeg vil ikke stå og forsvare min beslutning over for fremmede mennesker.
Er der nogle andre af jer seje mødre der har oplevet lignende eller andre fordomme????
Hilsen fra Freja
Anmeld