Hej igen
Har før skrevet herinde om min søn som har en svær indkøring i vuggestuen.
Herhjemme er han meget nysgerrig, livlig, super glad og vil så gerne snakke og lege/synge/klappe/hoppe/stå/gå mv. Han er 10 måneder og har altid været meget fremme ift sin udvikling, kravlede da han var 5,5 måned hvis det har nogen betydning.
Vuggestuen giver mig dog stadig ondt i maven
Hver gang jeg henter ham (han har dage a 5 timers varighed inkl lur) fortæller de aldrig noget positivt - men nævner at han er årsagen til at de andre børn er begyndt at opføre sig dårligt (dette ordret), at det er det sværeste barn de nogensinde har skulle køre ind i vuggestuen på trods af at samme pædagog ugen forinden sagde 'ork vi har haft meget værre' og det gør mig meget forvirret - for hvad er så det rigtige?
Da jeg hentede ham i fredags sad han alene og hyggede sig på gulvet med legetøj, så helt skidt kan det da ikke være?!
I dag var også god, men jeg skulle stadig høre hvor 'besværlig' og 'svær' han er at køre ind.
Det skal siges at han er 5 måneder yngre end det næst yngste barn og vi startede midt i seperationsfasen med indkøringen..
Når han bliver afleveret skriger han altid og er ked af, at skulle over til sin primære pædagog selvom pædagogen så fortæller at det i løbet af dagen stilner af.
Vi har forsøgt at finde en privat børnepasser og dagplejer var vores oprindelige førsteprioritet, men der er ingen pladser at finde 
Jeg er bare så ked af at min baby på 10 måneder allerede skal i kassen 'svær' og 'besværlig' og som årsag til at de andre børn opfører sig dårligt - kan det virkelig passe? Og hvorfor kan jeg slet ikke kende den dreng herhjemme, som de beskriver i vuggestuen? 
Anmeld
Citér